| Stjernerne og det middelmådige |
| |
Når man øverst på rollelisten sætter Val Kilmer og Christian Slater, skal man nok få lokket nogle mennesker til at se sin film. Men selv om en film indeholder store navne, kan den sagtens være endnu et typisk middelmådigt produkt inden for sin genre. Og det er lige hvad Hard Cash er.
Et kup
Christian Slater og hans kumpaner er mestertyve, der med god planlægning begår et stort røveri og står med 2 millioner dollars mellem hænderne. Men pengene er mærket og kan først bruges, når de er hvidvasket. Fra en kort prolog kender vi Taylor (Slater) og den psykotiske Nikita, som gruppen vil kontakte, når der er faldet ro over sagen. Indtil da må pengene gemmes af vejen, og det bliver de i en aflåst boks på en station.
Snydt
Da tiden endelig er inde til at få hvidvasket pengene, får alle en gevaldig overraskelse for tasken er fyldt med avispapir - og pengene er væk. De fem gruppemedlemmer stoler ikke længere på hinanden, og hvidvaskeren Nikita er ikke ligefrem tilfreds. Da telefonen ringer, og Taylor, efter en kort samtale, styrter ud til sin bil og farer gennem byen, bliver tiltroen endnu mindre. Her kommer den pilrådne FBI-agent Mark ind i billedet, for han har pengene og har lagt skumle planer, der kræver hjælp fra de fem tyve. Men selvom de bliver presset til at arbejde sammen igen, er enhver form for tillid til hinanden forsvundet - og så forsøger historien ellers at presse citronen til sidste dråbe, for at få nogle til at gøre noget uventet.
Trivielt og indviklet
Det lykkes at gøre sagerne indviklet i løbet af de halvanden time, men det samlede indtryk bliver trivielt og uoverskueligt i stedet for overraskende og overskueligt. Biljagten, hvor Taylor er forfulgt af både hvidvaskeren Nikita og af sine gamle kumpaner fungerer rimeligt, men det er nu også til at se, at pengene måske er gået mere til skuespillerløn end til effekter. Udover hele grundhistorien tilføjes en vigtig dimension omkring Taylor og hans datter Megan. Sammen med kæresten Paige forsøger han at være en god far for Megan, der lægger en moralsk dimension til, da hun fortæller sin far, at hun ikke vil leve for stjålne penge. Der kan godt siges noget positivt om denne dimension i andre film, men i Hard Cash virker den kunstig og klæbrig og åh så rigtig, at det ikke er til at holde ud, når et barn på ca. 5 år, fortæller sin far, at hun godt forstår, hvorfor han gør de ting, han nu engang gør, men at hun ikke vil leve for de stjålne penge.
Gode navne gør det godt
Christian Slater (Broken Arrow, True Romance) har haft en omtumlet karriere, men er en habil skuespiller og gør det udmærket i hovedrollen. Kilmer (Batman Forever, Heat, Tombstone) er det næststørste navn omend hans skurkerolle som FBI-agent ikke er den næststørste i filmen. Selvom indsatsen er lidt rutinepræget, er Kilmer stadig mand for at fylde sin rolle ud. Daryl Hannah, Balthazar Getty og Verne Troyer udgør sammen med Bokeem Woodbine Taylors kumpaner, og de gør også deres arbejde fint nok.
Middelmådighed
Det samlede indtryk bliver stadig kun middelmådigt, for de gode skuespillere kan ikke kompensere fuldt ud for det lidt for fortænkte manuskript og den klæbrige og unødvendige moralske dimension. Hard Cash har for mange gode sider til at være decideret dårlig, men der er lavet mange film i genren, og i den bunke af film, bliver Hard Cash ikke mere end middelmådig.
|
| |
| | Trailere til 3 andre film og filmen selv, er noget, der hverken gør fra eller til, og skuespillerbiografier er efterhånden et must på enhver udgivelse. Så når biografierne tilmed ikke er synderligt interessante, så er der tale om en absolut manglende udnyttelse af DVD'ens muligheder.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
