| Hjerter i Hamburg |
| |
Martha går til psykolog. Hun ved ikke selv hvorfor. Hun mener ikke selv, hun har problemer, men hendes chef har tvunget hende til at gå. Vi præsenteres for Martha gennem en af disse samtaler, og det går hurtigt op for os, hvad det drejer sig om. Marthas lidenskab for madkunst overskygger simpelthen alle andre af tilværelsens aspekter. Hun lever og ånder for sit job som chefkok på en italiensk restaurant i Hamburg. Og som psykologen må sande, er maden Marthas måde at kommunikere med omverdenen på. Det er således ham, der gentagne gange må spørge Martha, om de ikke burde snakke om noget andet end mad.
 |
Copyright:
Gloria Film |
En almenneskelig historie frem for alt
At figuren Martha ikke falder på gulvet som en patetisk, selvhøjtidelig, arbejdsliderlig og ufrivilligt komisk konstruktion – men faktisk bliver et levende væsen med særheder og almenmenneskelige problemer – skyldes langt hen ad vejen Martina Gedeck. Vi tror på hende og Martha fra første scene. Instruktørens utvetydige solidaritet med sin hovedperson har også en andel i, at denne film til fulde lykkes.
Instruktør og manuskriptforfatter Sandra Nettelbecks lille genistreg er at lade noget ganske uventet ske i Marthas perfekte verden, hvor alt drejer sig om mad. Noget som Martha må tage stilling til, gøre noget ved og som derved forandrer alt.
Dødsfaldet
Marthas søster dør i en ulykke og den 8-årige datter Lina (Maxime Foerste) står alene tilbage (faderen bor vistnok et sted i Italien). Lina flytter ind hos Martha. Martha må forholde sig til Linas sorg oveni sin egen, og samtidig få hverdagen til at hænge sammen. Lina skal have mad, hun skal have et sted at sove og hun skal op og i skole hver morgen.
Det er i mødet med Lina, og de prosaiske udfordringer det medfører, at Martha træder i karakter og vel i sidste ende vokser som menneske. Det lyder banalt (og er det vel osse), men problematikken fremstilles så nænsomt, ægte og fuldstændigt uden sentimentale mislyde, at man rammes som tilskuer.
 |
Copyright:
Gloria Film |
Den italienske forbindelse
Først et godt stykke inde i handlingen går det op for en, at der også er tale om en kærlighedshistorie. I restaurationskøkkenet får Martha den talentfulde italienske kok Mario (Sergio Castellitto) som kollega og konkurrent. Men hvad der videre sker – og hvilken rolle Marthas underbo Sam (danske Ulrich Thomsen) spiller i historien – skal ikke røbes her. Man overraskes op til flere gange og Nettelbeck formår at styre udenom genrens værste klichéer. Historien om Martha og Lina flettes fint ind i den efterfølgende kærlighedshistorie og historierne er på en meget tilfredsstillende måde afhængige af hinanden.
Romantiske danskere
Bella Martha burde have en god chance hos det publikum, der faldt pladask for Susanne Biers Den eneste ene (1999). I Biers film bruger Niller (Niels Olsen) køkkenet som metafor for alting, hos Nettelbeck bruger Martha maden. Begge film tror betingelsesløst på kærligheden, og vi tvinges til at høre efter.
Man skraldgriner ikke af Bella Martha, men smiler snarere af omstændighederne. Filmen er underholdende, varm og solidarisk i sine menneskeskildringer. Måske kan den lune lidt i mørket og kulden her højt mod nord og ind under jul.
Filmen giver i hvert fald en lyst til et genhør med den atmosfæriske Keith Jarrett-komposition ”Country” fra albummet My Song (1978), som er ophøjet til ledemotiv på filmens lydside, hvor en række Arvo Pärt-kompositioner i øvrigt også er at finde.
|
| |
| Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | palle espersen, greve
5-11-2003 10:38 | - en af de morsommeste og bedste tyske film, jeg har set...har siden premieren forgæves forsøgt at finde den på video. |
| Huda
10-2-2003 18:24 | jeg synes at filmen er ret god. De to hovedpersoner er virkelige gode, især italieneren.... |
| dorte fogh
26-12-2002 17:55 | den er for fed |
| AM
23-12-2002 23:44 | Martina Gedeck er en fryd for øjet, og filmen er velspillet, men særdeles forudsigelig. |
|
|
|  |
|
