| Festligt genbrug |
| |
Mike Myers blev i starten af 90’erne kendt for sin elskelige rolle som Wayne Campbell, først i tv-fænomenet Saturday Night Live, siden i to film om Wayne og hans venner. Den canadiske skuespiller gav os i 1999 endnu en farverig karakter – spionen Austin Powers, sexglad, fjollet, lettere irriterende men alligevel aldeles festlig.
Tilbage til fortiden
Austin Powers er nu tilbage og også denne gang springer han frem og tilbage i tiden (denne gang er det 1975, der er blevet udvalgt) for at fange besynderlige skurke og komme med sjofle bemærkninger. Og hvis ikke det er nok, så bliver vi også præsenteret for Powers Sr., som Austin ikke har det bedste forhold til, men i selskab med hans nye partner Foxxy Cleopatra, spillet herligt af Destiny Childs' Beyoncé Knowles, går det nok alt sammen alligevel – hvis der er noget Austin er, så er det pålidelig, i hvert fald når det kommer til at levere underholdning.
Mr. Myers i centrum
Mike Myers præsenterer i tredje kapitel endnu en sprælsk slyngel, nemlig den hollandske excentriker Goldmember, Guldlem, som han hedder på dansk, der engang havde et lille uheld med en guldsmeltning og sine ædlere dele – derfra navnet. Goldmember har kidnappet Austins far, Nigel Powers, der også er spion. Austin indgår derefter en handel med Dr. Evil, der meget belejligt for historien vil rykkes over i et mindre bevogtet fængsel, for at finde faren og Goldmember. Situationen går dog slet ikke som forventet for Austin, for os andre gør den, Dr. Evil lyver og bedrager (nej da!), og viser sig at have nye overraskelser oppe i ærmet.
Med hele fire roller arbejder Myers nærmest overtid - den fjerde er den temmeligt ucharmerende Fat Bastard - og selvom både Beyoncé Knowles og Michael Caine får lov at skinne, så er dette ganske tydeligt Myers’ film.
Samme jokes i nye klæder
Austin Powers in Goldmember ligner de to foregående film, den er plat, temmelig tåbelig og har plothuller så store, at de ikke ville kunne fyldes ud af Foxxys enorme afrofriz. Vittighederne er udvandede gengangere fra de to foregående film; nytænkende kan man ikke påstå at filmen er. Men ligesom i James Bond, Indiana Jones-filmene og mange andre filmserier, så forventer man, at de faste indslag er der. Og her skuffer Austin Powers in Goldmember ikke. Scott har stadig problemer med at få lov til at tale i selskab med farmand Dr. Evil, Mini-Me kommer op at slås med Austin – en af filmens allersjoveste scener – og både laserstråler, hæmoride-creme og mange andre latrinære og nærmest faste ingredienser kommer kortvarigt i spotlyset. Referencer til de to andre film og generelle kulturtendenser er slet ikke til at komme udenom.
Ufarlig underholdning
Hvis man er fan af den noget anti-farlige spion med de grimme tænder og den selvgalde attitude, så vil man ikke blive skuffet. Men går man efter en sjov komedie med spænding, nerve eller bare en smule satirisk kraft, så bør man springe denne film over. Instruktør Jay Roach kan ikke prale af at have lavet årets vittigste film. Den ligner på bundlinien Austin for meget. Noget pjattet, temmelig plat og rystende ufarlig, men meget kær.
|
| |
| | Det er en imponerede dvd-udgivelse man har skabt til Austin Powers in Goldmember. Der er en bunke af små featuretter på disken, udover et kommentarspor fra filmens to bagmænd, Mike Myers og instruktør Jay Roach. De to herrer er dog ikke så morsomme, som man kunne have troet. De taler tit i munden på hinanden og nogle af deres bemærkninger virker lidt overflødige, men kommentarsporet er informativt, hvis man er inkarneret Austin Powers-fan.
Det forskellige stykker baggrundsmateriale fortjener også en uddybning; alene fordi man har valgt at vedlægge så meget ekstra underholdning, er bonuspakken alle pengene værd.
All Access Pass består af kommentarsporet, de slettede scener - som er rigtig sjove - en featurette kaldet 'The World of Austin Powers', der igen består af 5 små featuretter, inddelt i afsnit om karakterne, stunts og biler, mm. Derudover finder man bidder om de visuelle effekter, musikvideoerne og trailerne i den pakke.
Beyong the Movie indeholder kun fire små 3-minutters featuretter. De fortæller mere om MI-6-agenter, Austin Powers' sprog, disko-tiden og tøjet.
Det tager næsten lige så lang tid at komme igennem ekstramaterilaet på Austin Powers in Goldmember som det gør at se filmen. Meget af materialet er lidt gentagende, men ekstra grin er der rigeligt af.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | michaelw
23-7-2009 22:38 | Austin powers Goldmember er en okay film, der byder på nogle grin undervejs, men som helhed kunne jeg godt undvære filmen, for den har ikke ret meget at byde på.
Mike Meyers er sjov og Beyonce gør det så godt som hun kan, men det redder ikke denne film, der virker meget ideforladt.
To stjerner. |
| Johnny Pepperoni
22-7-2009 08:19 | Burt Bacharach? |
| anne
22-7-2009 00:39 | hvad hedder ham der synger love sweet love til sidst i rulletrksterne den er bare såå god ville gerne vide
|
| Rasmussen
14-12-2006 21:27 | Goldmember er simpelthen en sublim genistreg fra Mike Myers sindssyge hovede! Den mand er ikke bare komiker - han er humorens svar på Einstein. De figurer han har skabt til Goldmember er på hver deres måde så nuancerede og dybt groteske, at man kommer til at elske dem som sin egen familie. Jeg og min kammerat har nok set den film 30 gange, og den er stadig lige sjov.
Skal jeg sige noget negativt om Goldmember, så er det, at den har sat standarden så højt for komedier, at der simpelthen ikke bør laves flere film i dén genre ... det kan KUN gå ned ad bakke herfra.
"I'm from Holland - isn't that weird?" - jamen hallo ... så bliver det bare ikke sjovere! |
| Martin Jørgensen
16-10-2004 15:15 | Filmen er bare topen, det er underholdning i verdensklasse.
|
|
|
|  |
|
