| Pinlig psykiatri |
| |
Analyze This fra 1999 var ikke en særlig helstøbt film, men den blev båret af den sjove idé om at lade Robert De Niro spille gangsterboss med problemer i følelseslivet og lade den urkomiske Billy Crystal supplere ham. Et fint lille parløb mellem to kendte stjerner med små grin og enkelte latterbrøl til følge. Det var derimod langt fra oplagt, at vi skulle belemres med en fortsættelse. Film baseret på en enkelt god idé tager sig ikke godt ud i gentagelsens lys, og Analyze That er da også blevet en to’er af den slags, som gør den første film dårligere ved at udstille svaghederne i hele grundidéen.
 | Der kan man da vist tale om en træmand - Robert De Niro bliver gjort klar til dagens optagelse.
Copyright:
Sandrew Metronome |
En tåbelig mission
Paul Vitti (Robert De Niro) sidder knapt så trygt i Sing Sing og afsoner sin straf fra den første film. Han bliver jaget på livet af uidentificerede medlemmer af en bande – måske hans egen – og derfor beslutter han sig for at slippe ud. Han 'faker' et anfald af sindssyge, synger sange fra West Side Story og forsvinder ind i sig selv. Ben (Billy Crystal) har netop mistet sin far og kæmper med et par psykiske problemer i den forbindelse, men alligevel indvilger han i at komme til Sing Sing for at se til sin tidligere patient. I løbet af to sekunder er Paul Vitti blevet løsladt i Bens varetægt, og hvis der sker noget som helst er det Bens fulde ansvar – og da vores kære psykiater få øjeblikke senere indser, at Paul Vitti ikke fejler det mindste, begynder panikken at melde sig. Opgaven lyder på at få den tidligere mafiaboss til at blive en lovlydig indbygger på fire uger, men kan man mon omvende en vaneforbryder? Selvfølgelig ikke.
Tom komik
Komikken i Analyze That er tung og træg. Den første film hørte ikke til de mest elegante, men her falder så godt som samtlige vittigheder og sjove scener til jorden med en højlydt brag. Man fornemmer ventetiden efter pointerne, så publikum i biografen kan få lov til at grine færdig – men behovet er der ikke. Hvor den første film handlede om, hvad der skete, når en tænkende mand pludselig befinder sig i et gangstermiljø, så vender vi nu bøtten og ser, hvad der sker, når gorillaen bliver placeret i et kultiveret hjem. Naturligvis har han højlydt sex med en dulle, naturligvis flasher han et helt selskab af overklassekvinder og naturligvis bliver filmen først lidt sjov, når han vender tilbage til sit gamle liv. Her bliver han ansat på en luset gangster-tv-serie som konsulent og Anthony LaPaglia er som sædvanlig værd at lægge mærke til som skuespilleren, der skal forsøge at finde det rette US-italienske udtryk. Men konsulentjobbet er kun et dække – og med ét er hele slænget af fedladne håndlangere samlet igen.
Troværdigheden i filmen er helt i bund, og det er kun Billy Crystal, der i få udvalgte scener får smilet frem. Han redder Analyze That fra den bundkarakter, som filmen faktisk fortjener, for det er heldigvis sjældent, at man ser så idéforladt og uengageret en fortsættelse. Og så er der noget symptomatisk over, at instruktøren Harold Ramis, formentlig i et anfald af panik, har valgt at lægge det suverænt sjoveste i filmen, fraklip fra optagelserne, under rulleteksterne.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
