CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Johnny English

Produktionsland:
England

Produktionsår:
2003

Manuskript:
William Davies, Neal Purvis, Robert Wade

Producere:
Tim Bevan
Eric Fellner
Mark Huffam

Fotograf:
Remi Adefarasin

Klipper:
Robin Sales

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(62 stemmer)

Links
Officielt site

Læs også...
Nyheder:
07-01-04:
Mr. Bean og Harry Potter
04-11-03:
Bean og Johnny English vender tilbage
21-07-03:
Bruckheimer og de slemme drenge
05-06-01:
Atkinson og Elton bag ny spion spoof
09-10-00:
Mr. Bean på tegnefilm
 
Anmeldelser:
27-02-12:
Johnny English Reborn
13-08-07:
Mr. Beans ferie
08-08-06:
Svigermor(d)
08-12-04:
Laws of Attraction
28-01-03:
Austin Powers in Goldmember
15-07-02:
Rat Race
10-10-01:
AntiTrust
12-06-01:
Never Say Never Again
28-03-00:
Austin Powers: The Spy Who Shagged Me
 


Johnny English

Anmeldt af:Kasper Christoffer Larsen
Genre:Komedie
Varighed:88 minutter
Instruktør:Peter Howitt
 
Premieredato:11-04-2003
Medvirkende:Som:
Rowan AtkinsonJohnny English
John MalkovichPascal Sauvage
Natalie ImbrugliaLorna Campbell
Ben MillerBough
Douglas McFerranVendetta
Tim Pigott-SmithPegasus

"Bugger it..."
 
Man kunne frygte det værste, når man hører historien bag Mr. Beans nye agent-flick. Lidt James Bond, lidt Austin Powers og rigeligt Rowan Atkinson, der som bekendt ikke kom særligt heldigt fra overgangen mellem tv-serien og filmatiseringen Bean. Men i Johnny English er grimasserne så forbandede vellykkede og spoofen så klokkerent timet, at selv den mest mavesure må krybe til latteren. Glemt alt om Bond, xXx og Austin Powers, for nu er navnet agent 1: English, Johnny English!

Johnny English med sine to særdeles uundværlige medhjælpere Bough (Ben Miller) og Lorna Campbell (Natalie Imbruglia)

Copyright:
UIP
Skrankepaven bliver agent
Ligesom i Bean-serien er plottet simpelt og humoren så velfungerende en engelsk konstellation som bacon og æg. Der bliver taget kærligt fat i halen på den populære britiske agent, der med infantil teknologifiksering og et enkelt løftet øjenbryn kan redde dronningen og ruske op i hendes ellers lidt for stive nation.
Da vi i filmens start møder Mr. English er han dog ikke andet end en hvilken som helst Mr. Nobody bag et støvet skrivebord i efterretningstjenesten. Men på tilfældigste vis dør den cool agent 1, som English dagdrømmer om at nå til sokkeholderne. Helt galt går det til begravelsen, da kisten eksploderer og hele korpset af agenter er uskadeliggjort. Så er der kun mr. English tilbage – i særdeles meget mangel på bedre.

Den gamle strid
Herfra tager filmen afsæt i gamle gnister mellem de puritanske englændere og de opblæste franskmænd. Til en gallafremvisning af restaurerede kronjuveler forsvinder skatten for øjnene af English, der er blevet pålagt sikkerheden. Han kaster straks sin mistanke på værten Pascal Sauvage, der har finansieret gildet. Hvorfor? Fordi han er franskmand. English’s chef billiger ikke mistilliden til forretningsmanden Sauvage, men vi andre deler nok English’ mistanke, for rollen er udfyldt af John Malkovich med så overdrevet fransk accent, at han må være bond-universets mentalafvigende superskurk. English begiver sig ud på sin første mission, der går alt andet end som planlagt, men får heldigvis hjælp af den loyale makker Bough (Ben Miller) og den obligatoriske babe Lorna Campbell (Natalie Imbruglia).


Copyright:
UIP
Beans revanche
Manuskriptet er langt fra opsigtsvækkende originalt, men på sin fuldt overlagte kiksede måde glider det problemfrit i underholdningens bedste olie. Kvaliteten i Howitts komedie ligger som forventet ikke i plottet, men i de enkelte sceners velkomponerede timing og selvfølgelig Atkinsons fysisk-komiske talent. Han kan være krampefremkaldende sjov blot ved sit stirrende blik og begyndende tics ved mundvigende, og selvom man hører til dem – som undertegnede – der fik nok af varen i Bean-filmen fra 1997 er det nemmere at fordøje i Johnny English, fordi agentens karakter ikke blot er en Bean-kopi.

Seriøse omgivelser
Atkinsons formår faktisk at give så meget liv til English, at vi – høj på latter – accepterer ham som en karakter, en ganske uheldig én ganske vist, af kød og blot og ikke af karikaturtegningens streger. Det løfter også hans rolle, at Ben Miller holder sig pænt i baggrunden med seriøst bekymrede miner som den loyale makker Bough, og på samme fine måde holder det komedien spændt, at Natalie Imbruglia er som hentet ud fra en virkelig Bond-film og ikke er 'med i legen', som for eksempel frk. Shagwell i Austin Powers: The Spy Who Shagged Me. Kun Malkovich har instruktør Peter Howitt (Sliding Doors) desværre ladet overskride grænsen som den psykotiske Sauvage, og kommer umotiveret til at tilluske sig billedet, der kun kan være Atkinsons.

Ikke andet end mavekrampefremkaldende veldrejet
Der er ikke samme universelle energi over figuren Johnny English, som i systemets forsmåede mand Bean, der med sine ukuelige stædighed for at gøre tingene på sin egen måde, viste sig at være en næsten værdig moderne pendant til Charlie Chaplin. Johnny English er slet ikke så langtidsholdbar, den er er bare så mavekrampefremkaldende veldrejet, at man på sit bedste og tørreste engelske må sige som J.E. himself: "bugger it" - Det holder - 004 stjerner til Atkinson som 007!
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (5 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
michaelw
17-9-2006 19:41
En meget fornøjelig film som er i sikre hænder ved instruktøren og Rowan Atkinson.
En lille sjov film.
Fire stjerner.

Storm
18-9-2004 00:26
Fed film... Klart det bedste jeg har set fra ham... selvom mr. Bean karakteren også er ret sjov... har desværre ikke set ham i "den sorte snog", men har hørt at han også er ret god deri :)

Sarah
17-9-2004 21:33
Jeg elsker den film, det er min ynglings film. Jeg anbefaler alle der læser det her at i / du ser den film
Jeg er både kæmpe fan af Rowan Atkinson og John Malkovich. Jeg synes begge de er nogle rigtig gode skuespillere.
5 stjerner til de to.


Mifune
22-8-2004 08:49
Hvad går der galt for denne anmelder.
4 stjerner er alt, alt for meget. Denne film er så ringe, at det gør helt ondt.
Makværk, bliver der sagt igen og igen.

Lars
11-4-2003 13:14
Det er virkelig en af de bedste ting Rowan Atkinson har været med til at lave gennem tiderne. Kun slået af et fåtal af afsnittene fra Bean-serien er Johnny English et latterfremkaldende bekendtskab jeg kun kan anbefale til alle.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem lægger stemme til den vise kung fu-mester Shifu i Kung Fu Panda?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google