| En sløv dræber |
| |
Kaige Chen var med til at åbne de vestlige øjne for nyere kinesisk film med Farvel, min konkubine fra 1993, en kraftpræstation, som med lidt god vilje kan betragtes som en kinesisk udgave af Marcel Carnés Paradisets børn sat i operaens verden. Nu har Chen så fået øjne for vesten og er draget til London for at lave Killing Me Softly, et makværk, som overvælder med sin forældede stil, sit dårlige skuespil og et par malplacerede sexscener.
Alice i Eventyrland
Alice (Heather Graham) arbejder på et web-bureau i London og lever i et trist parforhold, men en dag, ved et tilfældigt fodgængerfelt, trykker Alice på knappen, som skal få den grønne mand frem, præcis samtidig med at en høj, veltrænet og intens mand ved siden af også har fingeren fremme. De udveksler ”tag-mig-jeg-er-din”-blikke og ganske få klip senere er der linet op til æstetisk sex i et halvtomt hus, hvor manden, der går under navnet Adam (Joseph Fiennes), tilsyneladende bor - kun overværet af katten ”Mr. Know-It-All” og os foran fjernsynet, som allerede nu begynder at mærke fortvivlelsen indfinde sig.
Silkesex og regnvejr
Alice forlader sin mand og kaster sig ud i et brusende forhold med Adam, som til daglig er bjergbestiger og generelt forbundet med alt, som smager af ekstremitet og farefuld spænding. Alice møder også hans søster (Natascha McElhone), hvis hus Adam låner til sine ’sex-kapader’, og den ligeledes bjergbestigende makker (danske Ulrich Thomsen). Adam afslører langsomt en bagside af den tiltrækkende medalje, så selv dem, der ikke har regnet det ud fra hans konstant stirrende øjne, finder ud af, at han nok har en lille psykopat gemt i sig, og da det endelig står klart for alle, vælger Alice overraskende nok at gifte sig med ham. Afsted på bryllupsrejse til ”familiekirken” langt oppe i højlandet, hvor der efter mange timers vandretur i regnvejr er linet op til mere sex – denne gang i bjerghytte og med en silkebondage-variant, som giver vores fascinerende hovedperson mulighed for at styre Alices vejrtrækning.
Psykopat og den eneste ene
Men Alice begynder at modtage anonyme advarselsbreve om Adams fortid, hvor hun snart finder ud af, at den bjergmission, som gik galt flere år tidligere og dræbte Adams tidligere kæreste, måske ikke var så plaget af uheld, som man skulle tro, og så kan jagten ellers gå i gang. Her træder thriller-elementet ind i filmen, mens Alice forsøger at stykke de forskellige brikker sammen til et billede af den mand, hun efterhånden en knapt så vild med, bliver han mere og mere voldelig og utilregnelig. Men filmen skyder sig selv i foden ved at prøve på at lege snu og ender med effektivt at undergrave sin egen historie i jagten på at skabe blot en anelse spænding.
Tam filmatisering
Hovedproblemet med Killing Me Softly er, at den føles ligegyldig og livløs. Jeg kender ikke romanen af Nicci French, som danner baggrund for Kara Lindstroms manuskript, men man får fornemmelsen af, at de forhåbentlig vellønnede involverede forholdsvis hurtigt har indset, at filmen næppe stod til at redde, og derfor blot har gjort deres pligt. Skuespillet er helt uden den kemi mellem de to hovedpersoner, som i dette tilfælde er en aboslut nødvendighed, hvis vi skal acceptere alle Alices idiotiske valg.
Men i det hele taget er den erotiske thriller en genre, som virkelig skal være oppe på dupperne for at undslippe dens lidt snuskede præg af dårlig tv-film. Man taler i store klichéer, og hvis ikke idéerne er helt friske, så skal skuespil, instruktion og den visuelle side være i topform for at løfte filmen. Killing Me Softly udmærker sig kun ved ikke blot at være middelmådig men rent faktisk decideret ringe.
|
| |
| | Det er et enkelt og rutinepræget ekstramateriale, der præger dvd-udgivelsen af Killing Me Softly. En trailer, biografier og lidt af det høflige pr-gejl, som blev lavet i forbindelse med filmens premiere. 4 minutters featurette med et hav af klip fra filmen og lidt pæne ord fra instruktør og skuespillere, samt et par sammenklippede interviews med Heather Graham, Joseph Fiennes, Natascha McElhone, Ulrich Thomsen og Kaige Chen.
De største øjeblikke må uden tvivl være Ulrich Thomsens lidet overbevisende udtalelse: "I think it is a good movie", samt Kaige Chens meget passende (frit citeret) "I would never be allowed to anything like this in China"......og den kan man jo så tænke lidt over!
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | jk carlo
22-3-2004 02:52 | det eneste gode ved denne film er heather grahams store bryster |
|
|
|  |
|
