| En mand og en mission |
| |
Eric O'Byrne (Matthew Modine) er en lejemorder, der er i mafiosoen Carlo Pierazzis sold. Siden barnsben har han været tilknyttet 'familien', men kun som adoptivbarn, for hans irske herkomst gør, at han aldrig kan komme til at høre rigtigt til. Mafiosoen har en nevø, Jimmy (Lillo Brancato), der ud over at være i færd med at kuppe dealeren Draven (Cuba Gooding Jr.) for en større mængde narko, udfører stunts for stuntkoordinatoren Lance (James Caan) under en filmoptagelse i Miami (ikke Hollywood, som der står på kassetten). Men ulykkeligvis kommer Jimmy af dage i et uheld under optagelserne, og Eric sendes fra New York til Miami for at snige sig ind på Lance og tage livet af ham som den ansvarlige for Jimmys død. Eric får hurtigt lokaliseret Lance og skaber kontakt til ham gennem datteren Clarissa (Joey Lauren Adams), hvis bil han 'tilfældigvis' påfører en skramme, hvorfor telefonnummerudveksling kan finde sted.
Evner for stunts
Både Lance og Clarissa er sødere end han havde ventet og kommer uafvidende til at udgøre den familie, som han altid har savnet. Han og Clarissa indleder en affære – skønt det er svært at forstå hvorfor Clarissa falder for ham; så afdæmpet er Matthew Modines spillestil. Og Lance lader ham prøve at udføre stunts, hvilket han viser sig at være så glimrende til, at Lance vil bruge ham som stuntmand. Så det, som Eric er sendt afsted for at udføre, synes mindre og mindre tillokkende. Men man undlader ikke bare ustraffet at adlyde mafiaordrer, så filmen bevæger sig uundgåeligt hen imod det obligate opgør – der i dette tilfælde afvikles på en højst usandsynlig måde.
Skrivekursus anbefales
Filmens største svaghed er plottet, der er temmelig usandsynligt. Hele filmen igennem undrer man sig over, hvorfor Eric giver sig til at lære Lance og hans datter at kende, i stedet for bare at gøre det af med ham med det samme. Desværre synes svaret ikke at være andet end at filmen ellers ville blive alt for kort. Figurerne er heller ikke særligt afrundede: Eric er så tavs og træagtig, at man skulle tro at Clarissa aldrig havde mødt en mand før, siden hun falder for ham. James Caan puster til gengæld liv i Lance og gør ham sympatisk og levende. Men filmen er ikke helt dilettantisk: den er spændende fotograferet af Chuck Cohen i en udvasket, næsten farveløs stil, og stunt-indslagene er fint inkorporeret. Så hvis Ric Roman Waugh medbringer et bedre manuskript, kan det godt være at der kan komme noget spændende fra hans hånd næste gang!
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
