| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (113 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9 Anamorphic Widescreen, 2.35:1 Letterbox
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Kommentarspor ved Lone Scherfig og Jørgen Johansson, Bag kameraet, 5 featuretter, slettede scener, fraklip, plakatgalleri, biografier, trailers |
|
|
|
 |
Wilbur begår selvmord
| Triviallitteratur i gråvejr |
| |
Med dogmefilmen Italiensk for begyndere blev Lone Scherfig med et slag et af de hotteste danske instruktørnavne. Den melankolske komedie blev en kæmpe succes i Danmark, og da filmen vandt en Sølvbjørn i Berlin og fulgte op med en for en dansk film relativ stor succes i de amerikanske biografer, lignede det således ikke nogen helt gal satsning, at Zentropa lod hende lave en af de film, som det var aftalen skulle laves sammen med en række skotske samarbejdspartnere. Investeringer for digital know-how lød deal’en. Lone Scherfig debuterer således på engelsk med Wilbur begår selvmord.
Dramatiske modsætninger
Oprindeligt havde Scherfig og medforfatter Anders Thomas Jensen forestillet sig filmen på dansk med de samme skuespillere som i Italiensk for begyndere. Selskabet mente dog, at de danske spillere nu var blevet for dyre. Manuskriptet blev rettet til og handlingen flyttet til Skotland.
Filmen handler om de to brødre Harbour og Wilbur. Deres forældre er døde, og mens Harbour prøver at få sat skik på familieantikvariatet, pendler den yngre Wilbur mellem halvhjertede selvmordsforsøg og hospitalet.
Harbour og Wilbur er dramatiske modsætninger. Hvor storebroderen er stille og kejtet, er lillebroderen fandenivoldsk og ligefrem. Alligevel er det Harbour, der får sig en kvinde først. Han bliver gift med den nervøse alenemor Alice.
Da det går op for Wilbur, at det måske vil være en god ide at finde en at elske, skal der imidlertid ikke megen filmhistorie til at regne ud hvad der sker.
Humor og nærvær
I sin første halvdel satser filmen på humoren. De små scherfigske registreringer af genkendelige detaljer fra hverdagen er ind imellem bragende morsomme. Værre går det med den replikbetonede humor. Man fornemmer et forsøg på at ramme en skotsk tone og gøre den bidsk og en smule sort. Men næsten hver eneste tilløb i den retning stivner i dårlig timing og en klipning, der er uden sans for dynamik.
I anden halvdel har ømheden og nærværet højere prioritet. På overfladen ser det fint ud: Karaktererne er velspillede, billederne smukke og rolige. Problemet er imidlertid, at, på trods af den gode tid, filmen tager sig til at kæle for karaktererne, bliver de aldrig for alvor interessante. I stedet er de balanceret lige efter bogen, og kun en enkelt af dem, når at overhale forudsigeligheden undervejs.
Aldeles ukontroversielt
Som udgangspunkt handler filmen om selvmord, og om at lade være med at begå det, fordi livet og kærligheden er større. Hvis man ikke på forhånd er klar over netop det, så er man næppe nået ind i biografen. Selvmordstemaet forbliver en dramatisk baggrund i filmen og tematiseres ikke. Selvom emnet i sin natur altid er aktuelt og vedkommende, så bliver det brugt glat, medløbende og aldeles ukontroversielt. Havde man byttet det ud med et ønske om at tage på en charterrejse, havde det ikke gjort den store forskel. Alt bliver pakket pænt ind. Når filmen er slut, er der ryddet op i antikvariatet og alle har fået, hvad der tilkommer dem.
Rene linier
Havde det været en ren skotsk produktion er det tvivlsomt om filmen ville have fundet vej til de danske lærreder. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Peter Mullans debutfilm, Orphans, der også foregår omkring Glasgow og ligeledes handlede om voksne søskende, der må forholde sig til forældrenes død. Hvis man er således anlagt, at det godt må bide lidt, når man ser film, så er den et oplagt alternativ. Hvis man derimod vil have helt rene linier og klare dramatiske kurver, der fortæller én, at selvom det kan se trist ud, så ender det hele godt, så kan Wilbur pakkes ud for det samme.
|
| |
| | Wilbur har fået sig en ærværdig udgivelse på DVD. Man kommer langt med bag kameraerne i en række små featuretter, der byder på bl.a. dobbeltinterview med Lone Scherfig og Anders Thomas Jensen om deres samarbejde med manuskriptskrivningen og et spændende kig rundt i Boghandler-kulissen med scenografen Jette Lehmann. Også de tre skuespillere Jamie Sives, Adrian Rawlins og Shirley Henderson kommer fint til orde, både her og i den 25 minutters bag kamera-dokumentar.
Selvom skotterne taler forholdsvis tydeligt, kan man dog ikke lade være med at undre sig over, at materialet ikke er blevet forsynet med danske undertekster.
Også kommentarsporet er udmærket. Det giver god dynamik at fotografen Jørgen Johannson er med, men når nu han alligevel sad der, kunne han godt have snakket lidt mere om den nye digitale High Defition-teknik, som filmen, som den første danske, er optaget med. Ellers bliver der lukket godt op for både tekniske og dramaturgiske betragtninger over arbejdet med filmen.
De slettede scener er ganske interessante, ikke mindst når man følger Scherfig og Johanssons fortsatte kommentarer. Her får man for eksempel forklaret, hvordan både en markant rekvisit og en hel lille sidehistorie om et belgisk bogmarked kan klippes helt ud i redigeringen for at stramme op på den samlede historie.
I den mere lette afdeling byder ekstramaterialet på en række bloopers, altså deciderede fraklip. De er behændigt klippet sammen, så morsomhederne undervejs træder godt frem. Der er desuden et galleri med alternative plakatforsøg, trailers og næsten lidt for overskuelige biografier.
Til sidst skal det siges, at det er lækkert at se, når også de danske DVD-udgivelser bliver præsenteret med en flot og fantasifuld menu.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | !
12-2-2007 14:58 | Super film! Den ender på ingen måde som forventet og det er nogle superb skuespillere
|
| C
3-4-2003 14:21 | Underbar film, tror fortfarande att den hade gjort sig ännu bättre på danska och med danska skådisar... om inte annat för att tonen i språket ska nå fram. |
| Dennis
2-12-2002 09:58 | Du har da ingen smag for film wilbur begår selvmord hvad er det for et navn at kalde en film. Nej pokemon 4 er bare sagen |
| Louise
29-11-2002 13:47 | så lige Wilbur Begår Selvmord i går... den er simpelthen fantastisk!! den er både sjov og alvorlig på samme tid! feeedt! |
|
|
| |
|
|
