| Finsk melankolika |
| |
Melankolikeren stener over evigheden, sentimentalisten over i forgårs. Den finske instruktør Aki Kaurismäki hører hjemme i den første afdeling. Derfor er hans film, ligesom bl.a. den amerikanske instruktør Jim Jarmusch’, den tyske Wim Wenders’ og den japanske Takeshi Kitanos blandt de mest tankevækkende og stemningsmættede.
”Her må du klare dig selv”
De nævnte instruktørers karakterer, der oftets til forveksling ligner almindelige mennesker på godt og ondt, stener rundt i verdenen og leder efter noget. Måske er det meningen med livet, måske er det muligheden for ’at klare sig’, måske er det kærligheden, og måske er det lige netop det, der gør dem og alle os andre til mennesker et sted mellem himmel og jord, mellem livet og døden i en verden, der er ”sad & beautiful”, som Jarmusch betegner den. I Aki Kaurismäkis seneste film, Manden uden fortid siges det klart og tydeligt: ”Guds barmhjertighed råder i himlen, her må du klare dig selv.” Her har manden efter et brutalt overfald fået hukommelsestab og har derfor kun lige præcis her og nu at forholde sig til. I det koncentrerede tidsperspektiv bliver evigheden dermed fortællingens baggrund.
Store og varme hjerter
Manden, der i creditteksten kaldes M, er kommet til Helsinki fra provinsen. Efter overfaldet kæmper han sig vej til hospitalet, hvor han efter kort tid erklæres død af lægen, der som en underfundig lille detalje har travlt med at komme videre til fødegangen.
Forslået, og altså uden viden om hvem han er, bevæger manden sig ud i verden igen. Han ender i et underligt skurvognskvarter ved havnen blandt arbejds- og subsistensløse og andre fattige, som samfundet har udskudt. En lille familie tager sig af ham, og snart er M installeret i sin egen skurvogn med både jukeboks og strøm.
I det fattige og kolde kvarter er der flere store og varme hjerter. Et af filmens stærke budskaber handler om anstændighed: ”Hvis du ser mig med ansigtet i rendestenen, så vend mig om,” siger manden, der installerer el i M’s skurvogn, da M spørger til betalingen.
”En slags drivtømmer”
Familiefaren kalder M ”en slags drivtømmer”. Det slår tonen an for et andet af filmens stærke tematiske lag: Det at være uden for nummer i vores gennemregistrerede velfærdssamfund. Da M er blevet nogenlunde etableret, starter kampen for at komme til at arbejde igen. Men for at arbejde må man være en identitet, et nummer i systemet. Det udvikler sig til en nærmest absurd tur igennem det finske bureaukrati. Heldigvis finder M både trøst, kærlighed og hjælp i englen Irma, der arbejder for Frelsens hær.
Stemning og stil
Stemningen i den stille storbyfabel med de store vingeslag skabes til dels af det helt igennem formidable soundtrack, der samler melankolske ”greatest” fra genrer som blues, tango og folkemusik.
De næsten ubegribeligt smukke og stærkt farverige billeder, hvor fotografen Timo Salminen ofte lader himlens lys tegne stemningen, gør hele tiden opmærksom på filmens karakter af film, af et kunstværk. Det samme gør skuespillernes yderst stiliserede skildringer og dialogens stærkt poetiserede præg. Genkendeligheden i karaktererne og filmen er rent stemningsbetonet, og stemningen er ren og genkendelig.
Det flyder med underfundigheder og filmens humor er på en gang skarp og snigende. Et godt eksempel er politimanden, der lejer skurvognen til M for en hamper pris. Hvis ikke M betaler, vil politimanden lade sin hund bide næsen af ham. ”Så vil du være færdig med at ryge under bruseren!” truer han.
Stor poetisk filmkunst
Tempoet er decideret langsomt og filmen skal indtages som sådan. Dens meditative, drømmende stemning underholder undervejs og holder tilskueren oppe til sidst. Efterfølgende føles livet midt i evigheden og den triste og smukke verden lidt lysere. Det er stor poetisk filmkunst. Den anbefales på det varmeste.
|
| |
| | Trailere til Drifting Clouds og Manden uden fortid er hvad man har valgt at byde på som ekstramateriale til Aki Kaurismäkis verdensomspændende både kritikeroste og bredt applauderede succesfilm. Tsk, tsk!
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | @ Anton
6-1-2004 15:14 | Det er desværre rigtigt. Sandrew Metronome, som står bag den danske dvd/vhs-distribution, har kun udgivet den i videoformat til udlejningsbutikkerne.
I øvrigt en tendens der at ved at blive mere og mere almindelig.
Bedste hilsener
Kasper Larsen, Redaktør CZ |
| Anton
6-1-2004 13:41 | Er det rigtigt at det ikke kan lade sig gøre at købe filmen på vhs med danske undertekster?
evt hvor?
På forhånd tak |
| Torben Axelsen
7-2-2003 12:16 | Efter først at have set filmen efter alle andre og i oprindelseslandet, står det helt klart, at Markku Peltolas præstation nok er noget større end de øvrige skuespilleres.
Manden, der leger sin container ud til beboelse, er forresten slet ikke politimand, men en vægter med eget vagtfirma, der blot prøver at overleve - lige som filmens øvrige personer - i 1990'ernes finske Depression.
Alle bumseskikkelserne er taget fra det virkelige Helsingfors, lige som Matti Wuori blot er sig selv som forsvarsadvokat og agerere helt, som han ville gøre det til hverdag som advokat.
Filmen er et reelt spejlbillede af 1990'ernes rå virkelighed i et nordisk broderland. Og desværre kan historien komme til at gentage sig selv, nu hvor krisen igen kradser hårdt i det finske samfund. Men der er altid dem i hovedstaden, der kommer hurtigst ovenpå igen. De behøver jo ikke, at pakke grejerne og ankomme med 4-toget for at søge arbejde. |
|
|
|  |
|
