| Hjælp, min far er gangster! |
| |
Tilbage i 1998 var der ikke mange mennesker, der lagde mærke til John Dahls potente drama Rounders (da. Sidste spil). Filmen havde Matt Damon og Edward Norton i hovedrollerne som to unge pokerspillere, der hustlede sig gennem bagsiden af tilværelsen ved at dyrke deres lidenskab i skumle baglokaler og ulækre kælderrum. Den ret velskrevne historie stod makkerparret Brian Koppelman og David Levien for. De to fik lov at instruere deres næste film, Knockaround Guys, men af flere årsager lå filmen i over to år på en hylde i Hollywood – højst ufortjent, men nu også irrelevant, for her er den endelig.
Gangster-børn
Filmen handler om gangstere. Dog ikke den slags Martin Scorsese eller Francis Ford Coppola har beriget os med. Filmens fire goodfellas er børn af gangstere og ifølge vores historie, så er det ikke en fordel, specielt hvis man ikke vil træde i farmands sko. Matty Demaret (lyshårede Barry Pepper, nu med sorte lokker) er søn af Benny 'Chains' Demaret (Dennis Hopper), manden under den store gansterboss, men gangsterlivet er ikke noget for den begavede Matty. Han vil gerne være sportsagent. Det tager dog på selvtilliden, at 25 agenturer har sagt nej tak, hver gang de hører hans efternavn, så til sidst må Matty ty til farmand og bede ham om at finde et job.
Rigtige venner
Trods Mattys nederlag og accept af den branche, han allerede som 13-årig blev udelukket fra, da han nægtede at skyde farens stikker, så er han ikke helt alene i gangsternes verden. Han har sine tre bedste venner, Chris, Marbles og Taylor – og her er det lidt for tydeligt, at Koppelman og Levien stadig er unge filmskabere – tilsammen et vaskeægte ønske-firkløver. Matty er den tænkende, Chris (Andrew Davoli) er trussetyven, Marbles (Seth Green) er klovnen og Taylor (Vin Diesel) er gorillaen. Det lugter lidt af boyband med fire meget forskellige typer, der skal forestille at være venner, men heldigvis for filmen tror man på deres venskab, som kommer på overarbejde, idet jobbet, som Matty endelig får af faren, går galt og de fire venner nu kun har hinanden. Jobbet var ellers simpelt. Marbles skulle i sit privatfly hente en taske med en stor sum penge i den nordøstlige del af landet og flyve tilbage til New York. Men under et kort ophold, langt ude på landet i staten Montana, falder den enkle plan fra hinanden. Den tidligere junkie Marbles panikker, da lovens lange arm tilfældigvis opholder sig i selv samme lille lufthavn, så den paranoide gangstersøn stiller tasken fra sig – og vupti, ti sekunder senere er bagagen med den halve million væk.
Den korrupte sherif & den skånselsløse onkel
De tre andre venner må herefter blande sig i sagerne – pengene er livsnødvendige for Benny Chains – så de tager turen til Wibauw, Montana og bliver mødt af en forvildet Marbles, der ikke aner, hvor pengene er, og filmen, der kunne have udviklet sig til en fortælling om, hvor svært det er at være mafiabarn, ender i stedet med at være den klassiske fortælling: 'fremmed mand kommer til byen – det store opgør følger'. Drengene lægger ud med at få Taylor til at banke lidt ydmyghed og snaksaglighed ind i byens værste barbølle, hvorved de opdager pengenes gemmested, men så glat går det ikke, byens sherif (en dejlig usympatisk Tom Noonan) kommer dem i forkøbet, og naturligvis viser det sig, at han ikke er en mand, man kan tale til fornuft, men det skal blive værre endnu for de fire ynglinge, da Mattys grusomme onkel (John Malkovich i vanlig overspillet stil), Teddy Deserve, ankommer til lillebyen for at rydde op.
Lovende instruktør-debut
Knockaround Guys er trods dens emne ikke en voldelig film med heftige klip over et hårdtpumpet soundtrack. Brian Koppelman og David Levien fortæller deres historie i en nedtonet stil. Med udgangspunkt i Matty får vi serveret en moralsk fortælling om at finde sig selv, hvilket er kompliceret i en branche, der er præget af stærk familietradition. Matty bedste ven Taylor er nemlig den oplagte mafiaboss in spe, men da hans mor er jøde, er han udelukket fra at gøre seriøs gangsterkarriere og må tage til takke med at agere som håndlanger for Teddy Deserve, mens Matty, der er født til jobbet, derimod ikke har psyken til at udføre arbejdet.
Koppelman og Levien får sat alle de rigtige spørgsmålstegn ved mafiamiljøet, samtidig med at de får portrætteret det uden glamour. En sjælden vinkel, men interessant, da det bliver skildret som et arbejde og ikke en slang-snakkende, jakkesæts-, våbenbærende, fascinerende og farlig livsstil.
Knockaround Guys er på ingen måde et mesterværk, men den er små 90 minutters fornuftig underholdning med solidt skuespil om venskab og familie, og hvor besværligt den slags nogen gange kan være.
|
| |
| | Filmen udkom i biograferne (i USA) uden særlig megen reklame, og derfor findes der ikke en masse 'behind the scene'- og 'making of'-repotager – og et kommentarspor af Brian Koppelman og David Levien er naturligvis ren ønsketænkning - men traileren kunne man i det mindste have lagt på udgivelsen og nogle biografier havde heller ikke været for meget forlangt.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
