| Survival of the fittest |
| |
Manden bag en lang række af Paramounts største titler overhovedet levede et liv præget af luksus og arbejdsnarkomani, konstant på udkig efter en ny succes til at stille pengemændende tilfredse og konstant på jagt efter en personlig triumf, der kunne holde hans gevaldige ego mæt. Robert Evans blev et navn i slutningen af 50’erne, da han som noget helt nyt kombinerede en karriere som succesrig forretningsmand på den amerikanske østkyst med en karriere som stjerne i Hollywood. Men stjernen slukkedes hurtigt, og kun én ting blev hængende i den unge, fremadstræbende mands hoved: lyden af produceren Darryl F. Zanuck som med ordene ”The Kid Stays in the Picture” dikterede resten af filmholdet på The Sun Also Rises, at Evans beholdte en af de centrale roller. Den magt, som produceren havde over hele processen kunne han også godt tænke sig.
På bjerget
Det blev Paramount Pictures, der lagde studier til opfyldelsen af Evans’ drømme, og på få år tog det unge energibundt selskabet fra en plads som outsider i forhold til Hollywoods største selskaber til den absolutte topplacering i amerikansk film. Med titler som Rosemary’s baby, Love Story, The Godfather og Chinatown flokkedes publikum om Paramounts film, og i kulissen glædede Robert Evans sig over den personlige succes. Han blev venner med hele filmbyen, skabte skræk på de bonede gulve i New York og ikke mindst nød han livet i fulde drag. Uden særlig mange lagde mærke til det udenfor inderkredsen, så har vi faktisk set Robert Evans levendegjort én gang før, nemlig i Dustin Hoffmans Oscar-nominerede præstation som Stanley Motts i Barry Levinsons satiriske komedie Wag the Dog, hvor Hoffman er storslået som mediegal producer. Motts-figuren er skåret direkte over Evans, og netop Oscar-komitéens hyldest til Hoffman er et glimrende bevis på, at store dele af det Hollywood, som Evans var en central del af i så mange år, sagtens fangede forbindelsen. Under rulleteksterne til The Kid Stays in the Picture får vi en tidlig parodi fra Dustin Hoffman, der er optaget på sættet til Maratonmanden tilbage i 1976.
Skandalerne
Men livet i Hollywoods superliga er ikke kun en dans på roser, og historierne om det er kun interessante, hvis der også er en bagside at fortælle om. Dokumentarfilmen er baseret på Robert Evans’ egne erindringer, som først udkom i bogform og siden som et meget populært lydbånd, hvor han selv lægger rusten stemme og sarkastisk humor til oplæsningen. Det er i høj grad dette lydbånd, som udgør filmens lydside, mens det i enkelte tilfælde har været nødvendigt at få Evans til at indspille nye indslag. Ved hjælp af en helt særlig 3D-collageteknik skaber instruktørerne Nanette Burstein og Brett Morgen liv og energi i det, som reelt bare er halvanden time med personlige billeder og stilfærdig oplæsning af de mest spændende kapitler i en Hollywood-kändis’ liv. Sladderhistorierne bliver saftigere, beskrivelsen af hans forbitrede forhold til skuespilleren Ali MacGraw, der startede med bryllup og uendelig lykke og endte med, at hun forlod ham til fordel for kollegaen Steve McQueen under optagelserne til The Getaway, er præget af bitterhed og endelig udviser han heldigvis også en stor ærlighed omkring de svære år i slutningen af 80’erne.
Hvis man endnu ikke kender historien om Robert Evans og hvis man har en lille interesse for Hollywood-historie, så er der bestemt god grund til at smutte i Empire Bio på Nørrebro, som er den eneste biograf, der i første omgang kører filmen, men The Kid Stays in the Picture gør ikke meget for at trække helt udenforstående tilskuere ind i varmen. Nok er stilen flydende og elegant, men den når aldrig ud over at henvende sig til en særlig udvalgt gruppe.
|
| |
| | Anmeldes ikke.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Micwiz
24-8-2005 16:26 | Genial film om robert evans liv´s op og nedture gennem hans fantastiske liv hvor han selv siger at han har mødt alle der er værd at møde selvom det er en dokumentar føles det som små historier som bliver fortalt utroligt godt alt om det hårde job som leder for paramount producer og vad der skal til for at få film som man brænder for igennem, tænk vis det ikke havde været for robert evans ville film som the godfather måske ikke været i den klasse den er i.
Nu jeg er ved emnet jeg syntes ikke francis ford coppola virker særlig sympatisk virker faktisk meget overlegen for en efter min mening ikke særlig god instruktør set bort fra the godfather.
Bedste dokumentar jeg har set om emnet film 6/6 |
| flensted
20-4-2003 12:22 | Hvis man på nogen måde interesserer sig for Hollywood og studiesystemet, så kan denne fantastiske dokumentarfilm varmt anbefales! Den ret uvederhæftige Robert Evans lægger selv stemme til - men hvilken stemme og hvilke replikker! |
|
|
|  |
|
