| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (7 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 16:9, 1.85:1
Lyd: Dolby Digital
Ekstra materiale: Biografier, bag-kameraet-program, produktionsnoter |
|
|
|
 |
City of Ghosts
| Intriger i Phnom Penh |
| |
Hatten af for Matt Dillon: Efter en tid som teenageidol i de tidlige 1980’ere takket være et godt udseende og roller i film The Outsiders og The Flamingo Kid, har han til stadighed søgt at udvide sit repertoire i kunstnerisk ambitiøse film som Drugstore Cowboy og To Die For, eller ved at udvikle sit ret betydelige komiske talent i film som Vild med Mary og One Night at McCool's. Og nu kommer hans debut som instruktør: Den vellykkede City of Ghosts, hvori Dillon får hjælp af en eklektisk samling solide folk: Stellan Skarsgård, Gérard Depardieu, James Caan og Natascha McElhone.
På flugt for politiet Dillon selv spiller Jimmy, der er på flugt fra politiet, der mistænker ham for at være involveret i en sag om forsikringssvindel. Jimmy rejser til Cambodia, hvor han prøver at komme i kontakt med sin kumpan Marvin (James Caan), som han er bange for er ude på at snyde ham for den sum, der retteligen tilkommer ham. Han slår sig ned på et hotel, der drives af udlandsfranskmanden Emile (Gérard Depardieu) og kommer også i kontakt med en anden håndlanger, Kaspar (Stellan Skarsgård), en smuk kunstkonservator, Sophie (Natascha McElhone), og en af de lokale, Sok (Kem Sereyvuth), som bliver hans trofaste støtte i de følgende begivenheder. Han finder Marvin, som vil bruge udbyttet fra deres sidste kup til et ambitiøst hotel- og casinoprojekt, men Jimmy tøver.
Et spil med mange brikker Og en dag forsvinder Marvin og tingene er ikke længere så ligetil i det tidligere krigshærgede land, hvor landminerne ligger tæt under jordoverfladen og de engang så smukke bygninger fra kolonitiden er pittoresk forfaldne. Jimmy får tilsendt en afhugget fod og et videobånd af en tilfangetagen Marvin, samt en note, der kræver en enorm løsesum for ham. Jimmy må tage affære, men bliver også besat af at finde ud af hvem der egentlig står bag bortførelsen, for det er ikke nemt at finde ud af hvem man kan stole på, og hvem der egentlig har magten. Er det de lokale politikere, den pengestærke Marvin eller de russiske mafiosi, der pludselig melder sig på banen? Snart befinder Jimmy sig i en situation, hvor intet helt er som det ser ud.
Graham Greene i Cambodia Med andre ord: tænk Graham Greene, som Dillon og medforfatter Barry Gifford (Lost Highway, Vilde hjerter) må have skævet til, da de skrev manuskriptet, der dog fint står på egne ben. Undertiden nærmer filmen sig det klichéagtige i behandlingen af faderfigurstematikken, men ellers er det en vellykket spændingsfilm, der er er fuld af atmosfære og respekt for Cambodia og dets hårdtprøvede befolkning.
|
| |
| | Ekstramaterialet rummer biografier over tre af skuespillerne: Matt Dillon, Natascha McElhone og Gérard Depardieu. De virker ret arbitrært valgt: Hvorfor McElhone, men ikke James Caan og Stellan Skarsgård?
Bag-om-kameraet-programmet rummer klip fra optagelserne og interview-bidder med en lidt stresset Matt Dillon. Det er en anelse forvirret og ikke specielt oplysende, ud over at det giver et udmærket billedet af hvor indviklet det kan være at optage en film.
Produktionsnoterene er faktisk det mest interessante. De rummer oplysninger om filmens tilblivelse, ud over en del sjove detaljer, som f.eks. at stort set hele Phnom Penhs franske befolkning dukkede op for at få et glimt af Gérard Depardieu, og at den glimrende Kem Sereyvuth, der spiller Jimmys trofaste ven, Sok, faktisk var en amatør, hvis virkelige liv minder ret meget om det, som hans figur i filmen lever.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (5 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Dallas Winston 22-11-2007 17:18 | nogle der elkser matt dillon helt vildt ? især i 80'erne ? for eksempel var han med i The Outsiders, elsker ham i den rolle, DALLAS WINSTON! |
| Dallas 22-11-2007 17:17 | JEG ELSKER MATT DILLON |
| Jeagger 20-2-2006 20:02 | Genial film. Virkelig et kunstværk. En film om den barske vej og de hurtige penge. En ret existentialistisk film.
|
| flensted 2-3-2004 18:33 | Jeg har set soundtracket til salg på amazon |
| Robert Larsen 2-3-2004 17:13 | Jeg savner nogle navne på musik titler eller et sted hvor man kan finde sound tracket til denne film............ |
|
|
|  |
|
|