| Rambo på flugt |
| |
William Friedkin toppede uden tvivl i 70’erne med stærke værker som The French Connection og Exorcisten, men da han med Rules of Engagement fra 2000 lavede en tæt og dynamisk retssalsfilm sat i militærets lukkede verden, anede man håb om et stærkt comeback. Tommy Lee Jones og Samuel L. Jackson var formidable i filmen, og på papiret ligner The Hunted også skitsen til en rigtig god idé. Sådan skulle det bare ikke gå.
Opgøret Historien er klassisk, men det skal jo ikke forhindre den i at blive fortalt igen. En elitesoldat (Benicio Del Toro) har efter endt tjeneste i Europa, som man ser i den dynamiske og voldsomme åbningssekvens, trukket sig tilbage til en skov, hvor han lever isoleret, tumlende med sine egne problemer. Vi hører egentlig først fra ham igen, da han brutalt slagter to fritidsjægere, der tilfældigvis passerer hans vej. Nu er sagen gået fra at være en penibel sag for militæret til at være en mordsag, og så kan vi få trukket det grånende es ind fra vildmarken. Bonham (Tommy Lee Jones) er gammel FBI-mand, som faktisk også havde et højt specialiseret job i militæret med at tjene elitesoldater i den gamle kunst at overleve uden moderne hjælpemidler – og tænk blot: læremesteren skal jage den vildfarne elev ned som en gal hund og lur mig om ikke det ender i et nærmest mytisk opgør mellem far og søn, lærer og elev – retfærdighed og vanvid.
Ligegyldig jagt Så her har vi en 60-årig pensionist på jagt efter en formodet veltrænet topdræber... alene det at kunne dreje en hel spillefilm over den historie er imponerende. Man kan sige mange pæne ting om Tommy Lee Jones, men det er immervæk 10 år siden han var Gerrard i Andrew Davis' fantastiske Flygtningen, og han er på ingen måde blevet yngre med alderen. Dengang var det tilmed i høj grad hjernen, han skulle bruge til at udmanøvrere Robert Kimble med, hvor det i The Hunted er langt mere fysisk baseret. Og det holder simpelthen ikke, når man fra manuskriptforfatterens side giver ham bare en minimal chance for at overleve i det selskab. Del Toro leverer en af karrierens værste præstationer som elitesoldaten, der hverken ligner en soldat eller noget som helst andet farligt, faktisk fremstår han snarere som en stor, savlende hundehvalp af den type, der skal skydes inden den får bidt for mange. Ufatteligt, at det blot er to år siden, at han hentede en Oscar hjem til hundehuset. Danske Connie Nielsen får kippet lidt med flaget i en uendelig ligegyldig rolle som ordensmagtens repræsentant i Bonhams skygge, mens Tommy Lee Jones i det mindste kæmper nydeligt for at virke barsk nok som forfølgeren. Det er tydeligt, at Friedkin har forsøgt at destillere kampen mellem to mænd til noget universelt, religiøst og ophævet – men udover et par bøvede bibelske referencer, et solidt tempo og en masse, masochistiske voldsudladninger er der intet af værdi at komme efter i en gennemført tarvelig og ligegyldig film.
|
| |
| | Vurdering af ekstramaterialet har ikke været mulig, da distributøren pt. ikke har stillet anmelderkopi til rådighed.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | rene´ dalsgaard jensen 15-3-2007 18:48 | jeg har se hunted den er gode og fint film og og jeg synte connie nielsen er gode skuespiller jeg os høre hun vent barn med ulrich lars kærlig hilsen rene´´ dalsgaard jensen |
| michaelw 6-10-2006 11:09 | Dette er måske uden at tage munden for fuld william friedkins værste og kedekigste film nogensinde. William fridkin som gav os film som The French Connection og The Exorcist så er den her film slet ikke inden for hans standard. En stjerne. |
| BlueBear 10-9-2003 16:50 | Se First Blood - dét er en underholdende film! |
| Allan 10-9-2003 14:23 | jo jo bluebear , selvfølgelig er The Hunted ikke i den bedste ende ( har selv favoritter som American Beauty og About Smith) , men bare fordi en film er uoriginal og næsten uden handling ka`den godt være underholdende lige de halvanden time man ser den .. |
| Jake 9-9-2003 22:39 | Kan godt ses, men er for meget en rip off af First Blood. |
|
|
|  |
|