| Sjovere end moralen tillader |
| |
Den danske manuskriptgulddreng Anders Thomas Jensen er nu klar med sin anden spillefilm som instruktør. To film lyder ikke af meget, men det siger heller ikke så meget om, hvor mange fingre ATJ har med i dansk film succes. Produktiviteten er imponerende. Den ene dag laver han oscarbelønnede kortfilm; den anden skriver han manuskripter i alle genrer - fra Shakespeare-fortolkninger som i The King is Alive til prisbelønnet dogmedrama som Mifunes sidste sang; på tredjedagen 'slapper han af' med sine egne drengerøvsstreger. Sidst var det hittet Blinkende Lygter og nu er forventningerne skruet helt op til den groteske komedie De grønne slagtere, der allerede er sammenlignet med Delicatessen. Men den sammenligning holder desværre hverken stilistisk eller kvalitetsmæssigt.
Den lille slagter
Men det er selvfølgelig fristende at nævne Jean-Pierre Jeunet og Marc Caros lille franske klassiker, for De grønne slagteres handling udspiller sig også omkring en lille slagterbutik i en flække, hvor kniven bliver svunget under obskure omstændigheder. På samme måde er det også svært at datere filmens univers, men hvor Delicatessen snarere var i et fremtidigt postatomart landskab, er man mere tilbøjelig til at gå tilbage til 70’erne eller 80’erne for at finde De grønne slagtere. Tiden spiller dog ikke en så vigtig rolle som filmens syrede, udefinerbare og burleske univers. Svend (Mads Mikkelsen) og Bjarne (Nikolaj Lie Kaas) er slagterlærlinge ved den bedrevidende Holger (Ole Thestrup), hvormed en lille del af castet er gensamlet fra Blinkende Lygter. Holger har uhørt succes med sin kronhjortepølse, men hans hånen bliver en dag for meget for Svend og Bjarne. De vil starte deres eget.
Kylling i Kylle Rylle?
Nej, det er ikke en påskeøl, men navnet på Svends marinerede specialitet. 'Svend & Bjarne - Kød & Flæsk' går nemlig ikke særligt godt ved startskuddet. Kunderne holder sig stadig til Holgers kronhjortepølse. Men så sker katastrofen og miraklet på en og samme gang. En elektriker på overarbejde bliver låst inde i fryseboksen natten over, og da Holger kommer på visit næste dag og håner 'Svend Sved', slår det klik for Svend. Han parterer elektrikerens lår og sælger det til Holgers middagsselskab. Kylle Rylle-specialiteten bliver bare en uhørt succes og så må Svend jo sørge for nye leverancer, mens Bjarne igennem hashrøg måbende betragter vanviddet.
Tour de vanvid
Det fine ved Anders Thomas Jensens 'tour de vanvid' er i store træk to forhold. For det første den helt særlige stemning i et kunstigt, men velfungerende univers. Det gør det heldigvis sværere at påstå, at dansk film gentager sig selv. Lige så befriende må det være for filmfædrelandets førsteelsker Mads Mikkelsen at spille så ubehageligt ucharmerende, at selv Ole Thestrup kommer til fremstå elskelig ved hans side. Mikkelsens frisure med så høje tindinger som tidligere kinesiske kung fu-krigere får ham til at ligne en mellemting mellem din foretrukne yndlingsaversion landsbytossen og en tran-svedende bowlingkugle. For at gøre billedet fuldendt har ATJ endda lagt noget der ligner Danmarkshistoriens greatest hits af forslidte og tæer-krummende klicheer i hans alt for taleglade kæft. Jo, De grønne slagtere får vendt verden godt og grundigt på hovedet og sendt den en tur i farshakkeren.
Stilistisk skarp
Man kan sige meget godt om Anders Thomas Jensen evner til at bringe sin film et stilistisk skridt videre op på rangstigen, ligesom man kun kan rose Mikkelsen og Kaas, for at gøre deres figurers absurditeter - undskyld udtrykket - spiselige. Vi ender faktisk med at acceptere deres aparte venskab og deres skæve levevis; ikke mindst fordi Kaas’ rolle hele tiden synes at åbne døren på klem, så vi til en vis grad kan identificere os med ham og finde et holdepunkt i den bizarre virkelighed. Bjarne er på sin vis fanget i universet som os. Han måber, råber og sparker folk over skinnebenene som en lille dreng for at slippe fri, men det er selvfølgelig først, da han møder den søde, blonde Astrid (Line Kruse - Et rigtigt menneske) at han få løsnet fortidens bånd, der igennem en mistet kone og en hjerneskadet tvillingebror (spillet af Kaas igen) har holdt ham i hashtågerne stampe.
Plotkonstruktionerne tynger
Anders Thomas Jensen formår at holde skruen i og næsen over vandet den første time, men da Astrids i bund og grund flade karakter umotiveret skal præsenteres og give det konventionelle håb for exit, begynder det at blive skematisk. Endnu mere mislykket bliver Kaas’ egen dobbeltrolle, for det for alvor her, at plotkonstruktionerne bliver gennemskuelige og tunge at danse med. Samtidig undrer man sig over, hvorfor Bjarnes person er forsøgt uddybet så meget mere end Svends, der bare er psykopat og lugter af skridtsved. I begyndelsen balanceres der fint i crazy-universets venskab mellem de to slagter-outsidere, men med tiden fyldes der kun lodder på Bjarnes side, og det får naturligvis vægtskålen til at vippe. Det giver Bjarnes historie en snert af realisme, som filmen ellers bruger så meget energi på at løbe fra.
Sjovere end moralen tillader
Tunge plotkonstruktioner, Bjarnes irriterende tvillingebroder, den påklistrede kærlighedshistorie – det kunne alt sammen have været så meget lettere at sluge, hvis De grønne slagtere havde været lige så sjov, som den gerne ville. Det er et usandsynligt, utaknemmeligt job at skrive komedier. Selvom dialogerne er fine, er situationerne ikke altid lige intenst timet. Alt for mange grin udebliver, mens ATJ igen kæmper for at være sjovere end moralen tillader, sådan som det lykkedes, da han skrev I Kina spiser de hunde og som i særdeleshed klingede i Blinkende Lygter. Det gør det kun sporadisk i De grønne slagtere, der desværre ikke formår at holde sin glimrende ide spændt til det sidste. For det ville have været så dejligt at se endnu et skarptskåret hit fra amoralens vogter. Men selv hans knive kan vel sløves for en stund.
|
| |
| | Der er to skiver slagter-sjov i dvd-udgivelsen, som viser sig at være en ganske fin marinade. På den første er der blevet plads til en ca. halv times ’bag-om feature’ og allerede her kommer vi faktisk et godt stykke ind i Ander Tomas Jensens ideer, fantasier og praktiske arbejde. Interviewene er lødigt præsenteret – ikke for meget rygklapperi – og der gives gode eksempler på det fortalte med filmklip.
Anden skive er delt op i 4 stykker kylling, og parterer man den – som præsentationen opfordrer til – bliver man præsenteret for fraklip, slettede scener, interviews med instruktør, fotograf, scenograf og skuespillere (øv - hvor er Ole Thestrup?), sceografi-skitser og yderlige interviews. Talen er delt op i små temaer, og man kommer grundigt rundt i arbejdet med den aparte danske komedie. ATJ fortæller om forfængelige skuespillere som inspiration til manuskriptet og Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas giver godt igen. Ganske underholdende uden at blive for poppet og leder man godt efter, er der en lille ekstra bonus, hvor hovedrolleindehaverne bytter roller! Efter sigende skulle ATJ have lagt valget af rollerne ud til skuespillerne selv, og man må da give Kaas, at han kreerer en ganske underholdende Svend Sved – eller er det en Mads Mikkelsen?
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (24 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Magnus
13-4-2010 10:12 | Genial film. Mads Mikkelsen's (Svend sved's) måde at diskutere er GENIAL! |
| Regnbuen
1-6-2008 18:42 | Den er fucking nice den film! |
| LLic
7-12-2006 22:33 | Den film s k a l bare ses :)
Jeg kunne simpethen ikke stoppe med at grine !
Skuespillet er fantastisk :D |
| Nanna L.
24-11-2006 18:58 | Den er virkelig genial. Kan ikke sætte tal på hvor mange gange jeg har set den film og jeg griner hver gang. Den er bare god. |
| Bjarne
3-5-2006 12:04 | den er da fin nok, bare ikke så sjovt at hedde Bjarne, skal jeg hilse og sige..:D |
|
|
|  |
|
