| Filmanalyse in action |
| |
"Hvis jeg nu bare fortæller, hvad jeg ser, intet andet, og bliver ved med det, så opdager de nok ikke noget. Følelserne er alt for farlige. Jeg kalder det kunst, men i virkeligheden er jeg sikker på, at jeg ingenting kan." Ordene kommer ud af Jørgen Leths mund i slutningen af De fem benspænd. Teksten er imidlertid forfattet af Lars von Trier, der i løbet af halvanden time har tvunget ham til at involvere sig i sin egen fortælling igennem fem forskellige omgørelser af kortfilmen Det perfekte menneske fra 1967.
 |
Copyright:
Foto: Ole Kragh Jacobsen |
Fortælleren og betragteren
Lige så lidt cykelkommentatoren, digteren og levemanden Jørgen Leth nu om dage er kendt for sine mange eksperimenterende avantgardefilm, lige så lidt er det kendt, at den filmiske frontløber von Trier hele vejen gennem sin karriere har talt ham blandt sine forbilleder. Sammenhængen mellem den følelsesladede og dybt engagerede film-fortæller von Trier og den køligt distancerede, nærmest fænomenologiske betragter Jørgen Leth, synes heller ikke ligefrem at være indlysende. Det er det skisma, der gør De fem benspænd til det mest originale danske filmværk, siden, ja, måske netop Det perfekte menneske.
Det perfekte menneske
Udgangspunktet for De fem benspænd er simpelt. Fem gange skal Jørgen Leth ud fra von Triers betingelser lave Det perfekte menneske igen. Leths 12 minutter lange kortfilm fra '67 er en art fænomenologisk analyse af 'det perfekte menneske', hvor man bl.a. ser skuespilleren Claus Nissen danse og spise.
I starten er det da også ganske ukompliceret, og selvom Leth - der med sin egen filmæstetik dyrker langsomheden som en af de største dyder – med det første benspænd får påbudt ikke at lave klip, der er længere end et halvt sekund, så fremstår spillet mellem de to instruktører mest af alt som en jovial leg. Den første film, der er optaget på Cuba, er en ganske betagende løsning, der dog ikke bidrager med noget nyt i forhold til den oprindelige film.
 |
Copyright:
Foto: Dan Holmberg |
von Triers projekt
Lars von Triers projekt kommer imidlertid hurtigt til at stå klart med det andet benspænd. Ikke blot vil han revitalisere sit gamle idol; han vil fortælle om hans filmkunst på samme måde, som han fortæller om hovedpersonerne i sine egne film - med al den fornedrelse og moralsk udfordring det indebærer. Hovedpersonerne i von Triers film er, som de reagerer på omgivelsernes udfordringer. Derfor skal Leth trækkes igennem de værst tænkelige lidelser i forhold til sit professionelle arbejde; han skal tugtes.
Deltager frem for betragter
I det andet benspænd vil von Trier have gjort levemanden Leth til deltager frem for betragter. Derfor sender han ham til "det usleste sted på jorden" for selv at blive betragtet, mens han spiller hovedpersonen i kortfilmens middagsscene. Leth tager ingen smutveje, men direkte til Bombays red light district, hvor han iført smoking indtager et overdådigt anrettet middagsbord bestående af fisk, ris og Chablis foran de fattige og sultne indbyggere.
Selvom Leth tydeligvis er påvirket under optagelserne og måske har været igennem de moralsk set mest udfordrende minutter i sin karriere, er von Trier imidlertid ikke tilfreds; betingelsen var, at man ikke måtte se tilskuerne, de skulle blot være tilstede udenfor billedet. Som tredje benspænd kan Leth så enten vælge at tage tilbage til Bombay eller at lave filmen igen helt uden restriktioner. Han vælger det sidste.
Knivskarpe og ekstremt følsomme
En ting er, at filmen præsenterer tilskueren for fem nye mere og mindre formidable kortfilm, men den store gevinst er det unikke indblik i både von Triers og Leths forskellige måder at lave film på. Man ser de fem resultater, møderne imellem de to instruktører, og man følger Jørgen Leth i forberedelserne til de enkelte film. Det hele er formidabelt klippet sammen, og udover at vække både eftertænksomheden og lattermusklerne, når de to, på en gang knivskarpe og ekstremt følsomme, figurer støder sammen, så er der også en næsten thriller-agtig stemning over Leths forsøg på at overvinde forhindringerne og von Triers forsøg på at finde på nye.
Animationsfilm
Leths engagement kulminerer i det fjerde benspænd, hvor han har fået påbudt at lave en animationsfilm; ikke så meget fordi filmen er animeret – det har han nemlig fået folkene bag Richard Linklaters stilskabende Waking Life til - som fordi han her reflekterer over både den oprindelige film og optagelserne omkring de foregående benspænd og også inkluderer sig selv og optagelser fra hans to andre film Det gode og det onde (1975) og Notater om kærligheden (1989). Med animationsfilmen viser Leth, at han stadig hører til blandt de allermest stilsikre.
Original filmkunst
Det lykkedes således ikke for von Trier at få Leth til at falde igennem. Men det lykkes i høj grad for Leth at bruge benspændene som katalysator for sin filmkunst. Og at følge det på film er på én gang spændende, sjovt og tankevækkende. Der er ikke tale om noget stilskabende mesterværk, men om et originalt mesterværk om, med og af to originaler – et af de magiske tilfælde, hvor 1 gange 1 vitterligt giver mere end 1.
|
| |
| Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Kasper
27-4-2007 23:31 | Det er jordens dåeligst film. Mere er der ikke at sige! |
| Moviegoer
17-7-2006 20:29 | Tak skæbne! Søger du en stilling i Zentropa? *GG* |
| Reveal
17-7-2006 19:09 | Jeg mener at det er lidt mere kompliceret end som så. Von Trier afslører jo igennem dette mesterværk, hans måde at lave film på, og måske endnu vigtigere, han afslører sig selv - Det perfekte menneske. |
| Bowlar
11-5-2004 21:57 | Jeg tror slet ikke på noget tidspunkt at Lars Von Trier var ude på at få Jørgen Leth til at falde igennem. Lars Von Trier har ramt sit mål ved at overraske Jørgen Leth - jeg tror ikke Jørgen overhovedet var i nærheden af at gennemskue Lars Von Trier, og det vidste Lars godt fra starten. Lars Von Trier vidste godt at Jørgen Leth ville blive blændet af udfordringen og straks flyve til våben for at bekrige sin lærling. Men som altid slår lærlingen mesteren, og det har Lars Von Trier vitterligt gjort på en fremragende og, for Jørgen Leth, oplevelsesrig og især lærerig måde.
- Lars Andersen |
| Rasmus
15-12-2003 19:57 | Chrivo -LOL! |
|
|
|  |
|
