CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
I, Robot

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2004

Manuskript:
Akiva Goldsman, Lawrence Konner, Mark Rosenthal, Hillary Seitz, Jeff Vintar

Producere:
John Davis
Topher Dow
Wyck Godfrey
Laurence Mark

Fotograf:
Simon Duggan

Klipper:
Richard Learoyd

Komponist:
Marco Beltrami

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Fox Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(103 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
18-02-05:
Proyas laver overnaturlig thriller
11-01-05:
Folkets valg 2004: Shrek 2
21-12-04:
Hvem får en visual effects-nominering?
11-08-04:
Farvel celluloid, velkommen digital distribution
26-07-04:
Box Office Uge 30: Bourne Supreme
19-07-04:
Box Office – uge 29: Will Smith hitter igen
19-11-03:
Will Smith-film forstærkes
25-04-03:
Flere navne til I, Robot
04-12-02:
Will Smith bekæmper robotter
 
Anmeldelser:
24-04-09:
Knowing
06-02-09:
Syv liv
16-07-08:
Hancock
13-06-08:
I am Legend
20-08-07:
Jagten på lykke
25-02-04:
Bad Boys 2
01-01-04:
Ali
04-12-02:
Men in Black 2
17-04-01:
Independence Day
20-12-00:
Bad Boys
06-09-00:
Men in Black
26-07-00:
Robotmennesket
 
Artikler:
15-05-03:
NAC: Bridget Moynahan
 


I, Robot

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Thriller, Sci-fi
Varighed:115 minutter
Instruktør:Alex Proyas
 
Premieredato:20-08-2004
Medvirkende:Som:
Will SmithDet. Del Spooner
Bridget MoynahanDr. Susan Calvin
Bruce GreenwoodLance Robertson
Chi McBrideLt. John Bergin
Alan TudykSonny
Shia LaBeoufFarber
Se komplet creditliste her

Robotternes tre bud
 
Isaac Asimovs "I, Robot" danner kun et nødtørftigt grundlag for denne storslåede sommerblockbuster, fordi man har anvendt de tre fundamentale eksistenskriterier for kunstig intelligens fra den fremsynede forfatters hovedværk som spændingsstruktur i en ellers ganske fornuftig fremtidshistorie om livet i Chicago anno 2035. Det kunne man sagtens brokke sig vidt og bredt over, men filmen er forbløffende ærlig i sin kreditering til originalværket – den er nemlig ikke "based on", men "suggested by".


Copyright:
Fox Film
Selvforståelse
Asimovs originaltitel siger ellers stort set det hele. Skrevet umiddelbart efter en verdenskrig, hvor den teknologiske udvikling løftede sløret for en fremtid, hvor flere og flere rutineprægede arbejdsopgaver kunne udføres af maskiner, tog Asimov diskussionen et par skridt videre og fabulerede over, hvad konsekvensen ville være den dag, vi opfandt en maskine, som fik sin egen intelligens. En grad af kunstig intelligens er nødvendig for overhovedet at fungere, men den dag maskinen begynder at bryde de faste mønstrer, som vi har programmeret den til at udføre, hvad sker der så? Selvforståelsen er til stadighed en af de væsentlige forskelle på mennesker og maskiner – vi ved, at vi er – og derfor er titlens meget selvbevidste erkendelse "I, Robot" et glimrende billede på, hvad der sker i løbet af de præcist afviklede to timer. Robotterne bliver opmærksomme på deres egen eksistens, og så er menneskeheden hurtigt ilde stedt.

Betjent på arbejde
Will Smith er Del Spooner. Betjent i Chicago og en regulær robothader. Han stoler ikke på de kunstige maskiner, som i den grad har befolket bybilledet og udfører alle de kedelige opgaver, som vi mennesker ikke længere gider – og tænk bare, FedEx-robotten er aldrig forsinket. Del har dog en god grund til sin skepsis, som bunder i den gang, en robot-redder valgte at hive ham op fra et bilvrag på bunden af en flod i stedet for en lille pige. Robotten foretog en hurtig beregning af begge menneskers chance for at overleve og valgte ud fra kriterier som fornuft og logik, hvor et menneske ville have foretaget et sentimentalt valg og gået efter barnet. Filmen starter med et (selv)mord, som Del straks kaster sig over. Robotverdenens Microsoft, US Robotics, har deres hovedkvarter i Chicago og er blot få dage fra at foretage en verdensomspændende opgradering af deres populære servicerobot-serie, da virksomhedens grand old man, Dr. Alfred Lanning (James Cromwell i en fin cameo) kaster sig ud fra sit laboratorium og knuses mod lobbyens gulv. Politiet ankommer med det samme og til Del venter der et kort, optaget hologram, hvor Lanning opfordrer ham til at finde det rette spørgsmål bag mysteriet.


Copyright:
Fox Film
Reaktionær helt
I, Robot er derfor i bund og grund en helt almindelig detektivthriller sat i en fremtidsverden, der er forskellig fra vores tid, men ikke ugenkendelig. Instruktøren Alex Proyas, der tidligere har arbejdet i samme sfære med de visuelt imponerende The Crow og Dark City, nyder de store vistaer, hvor fremtidssamfundets mylder af liv og kunstigt liv flettes ind i hinanden. I denne verden af smarte teknologiske løsninger er Del en reaktionær ener, som nyder sine vintage-sneakers – Converse anno 2004 (smart produktplacering) og sit næsten racistiske syn på verdens nye undermenneske, robotterne, men selvfølgelig er der noget sundt omkring hans kontroversielle skepsis, og Alfred Lanning har lagt spor ud til at hjælpe ham med at finde frem til hemmeligheden bag maskinerne – og dem får han assistance til at forstå af den smukke laborant Dr. Susan Calvin (Bridget Moynahan).

Robotmentalitetens ufejlbarlighed
Under sit dække som underholdningsfilm med store og velinstruerede actionscener rummer I, Robot også små spadestik, som går noget dybere. Robotterne er spændende som væsener, fordi de altid går efter logiske beslutninger. De står med deres regelrette logik som kontrast til mennesket, der er et følelsesdrevet og irrationelt væsen. Forskerne i filmen har givet robotterne en kunstig intelligens, der gør dem i stand til at reagere selvstændigt på hændelser, men alle robottens beslutninger træffes med udgangspunkt i de tre love, som Asimov præsenterede som de nødvendige robotregler. De er:

1. En robot må ikke skade et menneske eller, ved at undlade at handle, tillade et menneske at lide overlast.
2. En robot skal adlyde ordrer udstedt af mennesker, medmindre disse ordrer kommer i konflikt med den 1. lov.
3. En robot skal værne om sin egen eksistens, så længe det ikke kommer i konflikt med 1. og 2. lov.

Fordelen ved logisk opbyggede processer af denne art er, at hvis de er formuleret rigtigt, så giver de total kontrol over robotterne. Med en kontrolmekanisme installeret, der sikrer øjeblikkelig nedlukning, hvis blot en af disse tre regler bliver overtrådt, har man sikret sig mod vanvittige robotter – faktisk et træk, der har været fast gæst i de fleste film om robotter, tænk blot RoboCop og Asimovs egen Robotmennesket som to eksempler. Men ganske som med menneskenes love, så opstår faren, hvis man begynder at fortolke reglerne. Det tilsyneladende had, som præger filmens robotter og skaber de hektiske actionscener er faktisk blot robotter, der handler ud fra en fortolkning af de tre love, som erstatter individualismen i formuleringen "ikke skade et menneske" med massebetragtningen "ikke skade menneskeheden".

Solid underholdning
Kan man tillade sig at skade et menneske for at redde mange? Tja, vi gør det stort set hver eneste dag i mange aspekter af vores liv, men når en maskine udøver samme fornuftsbetonede politik overfor mennesker bliver det til en verdensomspændende trussel. Det tjener I, Robot til ære, at den formår at kombinere Will Smiths smarte heltebemærkninger, effektiv sommeraction og lidt dybere tanker så fornuftigt – og så er filmen for øvrigt den første i Danmark, som i udvalgte biografer bliver afspillet af en computer og ikke en god gammeldags filmfremviser. Det kan man jo altid tænke lidt over.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (27 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
michaelw
17-11-2006 11:25
Synes faktisk at denne film er temmelig god men heller ikke mere.
Will smith gør sin rolle sjov som altid og i denne sammenhæng synes jeg det sjove passer glimrende ind.
Ikke den bedste film men heller ikke den værste.
Fire stjerner.

Jalle...
19-9-2005 12:42
I,Robot hmm.. Den styrer!

jkcarlo
16-2-2005 00:43
rigtig god underholdning for hele familien (børn + 12år)
I, Robot er ikke bare meningsløs aktien men tankevækkende underholdning. En feel-good movie der har det hele
***** (fem af seks)

Mufufu
11-11-2004 17:09
Denne film er et mesterværk!!
andet har jeg ikke at sige..

Bøffen
25-8-2004 13:48
Bøffen synes også at Bad Boys 2 var aaaalt for lang! En hjernedød actionfilm må tops vare 100 minutters tid! Tops! I stedet fortsætter filmen udover de 2 timer, og det holder plottet på ingen måde til!


Bøffen


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken rapper spiller Halle Berrys mand i Monster's Ball?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google