| Kunstnerens trange krybbe |
| |
Julian Schnabel er billedkunstner og fik fra sin første udstilling i 1979 og op gennem 80’erne ry som en kontroversiel brik i det puslespil af mindre kunstnere, der omgav stjernen Andy Warhol i det new york’ske kunstnermiljø. I 1996 skrev og instruerede Schnabel filmen Basquiat om en af de andre bemærkelsesværdige personer, der svævede omkring Warhol, nemlig graffiti-kunstneren Jean-Michel Basquiat, som døde ganske ung af en overdosis heroin. Det blev til en intens og personlig film, hvor man tydeligt kunne mærke, at instruktøren kendte sit emne personligt, og Schnabel demonstrerede en flot kontrol over de filmiske virkemidler. Oprindeligt havde han ikke regnet med at lave flere film, men historien går på, at da han en aften så et dokumentarprogram om den cubanske forfatter Reinaldo Arenas og dennes kamp for at overleve på et Cuba, som i stigende grad undertrykte og forfulgte alle dem, der ikke passede ind i Castros diktatur, indså han, at her var endnu en kunstnerskæbne, som fortjente at blive fortalt på film. Udgangspunktet for filmen blev Arenas’ selvbiografi ”Before Night Falls”, som udkom i 1993.
Det dekadente liv
Reinaldo Arenas bliver født i 1943 i Cuba, vokser op på landet hos bedsteforældrene og moderen, og da han som teenager flyttede byen Holguín, stiftede han bekendtskab med oprørstropperne, som senere styrtede Batista. Den unge Reinaldo levede et udsvævende liv, hvor der blev eksperimenteret lystigt med sex – og især gennem elskeren Pepe Malas blev Arenas en eftertragtet vare i Havanas homoseksuelle miljø. Men hans kunstneriske åre blev også udviklet i denne periode, hvor han via førsteprisen i en konkurrence blev introduceret til en af Cubas førende forfattere, José Lezama Lima. Derfra gik det pludselig stærkt – som 20 årig debuterede han med romanen ”Celestino antes del alba”, men at det skulle vise at blive den eneste bog, som han fik udgivet på Cuba anede han intet om på det tidspunkt.
Forfulgt
I slutningen af 60’erne blev det dekadente liv i Havanas kunstneriske kredse et mål for Castros diktatur, og det søde liv blev forvandlet til en konstant jagt, hvor myndighederne på alle tænkelige måder forsøgte at sætte en stopper for overforbruget, der ikke matchede det samlede mål om Cuba som et kommunistisk diktatur. Arenas fortsatte med at skrive og fik sin anden roman smuglet ud af landet og udgivet i Frankrig til Castros store fortrydelse. I 1973 fik styret endelig fat på ham, da han på grund af en falsk anklage kunne fængsles for et seksuelt overfald på en ung mand – og i fængslet lykkedes det endeligt at knække den stridslystne forfatter. I 1980 slap han ud af landet, da Castro tillod ”alvorlige afvigere” at forlade det land, som nok havde fostret dem, men som ikke kunne bruge dem: homoseksuelle, kriminelle og psykiske patienter blev udskibet til USA, og i New York tilbragte Arenas de sidste 10 år af sit liv, inden han døde af AIDS.
Kampen for at overleve
Det er denne dramatiske historie om en kunstner, som nægter at lade være med at være et skabende væsen, som Schnabel sobert og vellykket følger. Han har anlagt en overskuelig kronologisk vinkel på materialet, så vi aldrig efterlades i Arenas’ liv uden pejling om, hvor vi befinder os. Vi kommer aldrig helt så tæt på Arenas, som vi kom på Jean-Michel Basquiat i Basquiat. Det er tydeligt at mærke, at Schnabel denne gang i højere grad har skabt filmen udfra en nysgerrighed end et personligt behov for at fortælle historien. Parallellerne er dog udtalte, begge film handler om utilpassede kunstnere, som trods store konflikter i deres liv ikke stoppede med at skabe kunst. Basquiats dæmoner var i høj grad hans egne, hvorimod Arenas’ problem var det land, han boede i. Han er gennem hele sit liv klar over sin situation, men ofte ude af stand til at gøre noget ved den. Som hovedperson bliver han dermed en anelse mindre fascinerende, fordi han mangler det opsigtsvækkende element i hans karakter, som f.eks. Basquiats mentale sammenbrud var, men takket være den spanske skuespiller Javier Bardems mesterlige præstation, bliver vi alligevel inviteret med indenfor i Arenas’ verden, hvor samfundet i stadig stigende grad bliver en fængselscelle, som konstant lukker sig om ham i håbet om at klemme den sidste modstandskraft ud af ham.
Inspirationens kilde
Julian Schnabels film bliver derfor i lige så høj grad som et portræt af en spændende kunstner en fortælling om, hvad totalitære styrer gør ved de kreative elementer i deres samfund. Reinaldo Arenas var i høj grad et produkt af Castros Cuba på godt og ondt. Det spændende spørgsmål er, om han nogensinde var blevet så væsentlig en forfatter, hvis ikke hans produktion var blevet til i en atmosfære af forfølgelse og angst for autoriteterne. Schnabel gør ikke et forsøg på at besvare spørgsmålet, men indirekte giver han et svar ved at lade filmen skildre Arenas’ liv som én lang flugt, hvor han aldrig helt kan regne med sine omgivelser – og det er gennem det valg, at Before Night Falls får sit liv og bliver mere og andet end en klassisk, biografisk portrætfilm.
|
| |
| | Bliver ikke anmeldt - men brug lige et øjeblik på at blive forarget over dvd-coverets udformning, hvor den absolutte hovedperson og Oscar-nominerede Javier Bardem helt er forsvundet. Bliver man skuffet, hvis man lejer filmen alene på coveret? Det tror jeg nok, for Johnny Depp har kun en lille rolle i selve filmen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (6 i alt - Ls alle) | | | | Forfatter | Indlg | sus
16-2-2008 04:17 | denne film tog mig med storm. den er filmisk så smuk og tankevækkende, det politiske godt funderet, og mest af alt et menneske der har formået, at billedeliggøre sin tid og oplevelse, så man som, mig også forstår alvor, kontra den uskyldige opvækst |
| flensted
2-12-2003 13:32 | Detmed accenterne generede ikke mig så meget, selvom det selvfølgelig er lidt mærkeligt... På den anden side er der så meget vi skal acceptere, når vi ser film, såsom Frances McDormand kan være Christian Bales søn, eller at et mørkt studie i Sverige er en mineby i USA eller at Julianne Moore pludselig er 30 år ældre end hun var i forrige scene - det hører ligesom med til den 'kontrakt' man indgår med filmskaberen... Men det med Depp på omslaget synes jeg til gengæld er ret misvisende! |
| Will
30-11-2003 23:32 | Ret mislykket film, måske fordi det bare er en bog der ikke egner sig til filmatisering. Og så Cubanere der snakker engelsk med spansk accent! Dét holder især ikke når man giver sig ud for at lave independent film med tyngde! Læs bogen istedetfor, den er fantastisk. |
| jeronimus
26-11-2003 11:53 | Skandaløst! Altså det som anmelderen påpeger, at Javier Bardem er bortcensureret fra filmens omslag, selvom han har hovedrollen!! Et eklatant eksempel på leflen for det amerikansk orienterede publikum. Ærgerligt at filmen skal sælges på falske præmisser, for den er jo ret god! |
| Karen L
1-12-2002 22:01 | Hvorfor spansk talende Bardem og Martinez skal tale engelsk?? Det er meget dum! |
|
|
|  |
|
