| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (16 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9, 1.85:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Toontown Confidential (om filmens tilblivelse), tre Roger Rabbit-kortfilm, Who Made Roger Rabbit, en slettet scene, spil. |
|
|
|
 |
Hvem snørede Roger Rabbit?
| Toontown-mysteriet |
| |
Hvem snørede Roger Rabbit? er en fornøjelig blanding af komedie, tegneserie og klassisk film noir. Da den kom i 1988 blev den anset for en teknisk triumf, og det er derfor med en vis spænding man sætter dvd’en i maskinen for at se om den stadig holder. Det gør den.
Tonen angives
Hvem snørede Roger Rabbit? begynder med en knapt tre minutter lang tegnefilm, hvori Roger Rabbit med ringe held prøver at holde øje med Baby Herman og undervejs udsættes for alskens uheld. Pludselig råbes der ‘cut!’, og de to figurer går ud af det todimensionelle billede og ind på et filmset! Det er en herlig begyndelse, der rummer samme elementer som resten af filmen: Tempo, humor og teknisk virtuositet.
Klassisk plot
Roger Rabbit og Baby Herman bor til daglig sammen med en masse andre tegneseriefigurer i en forstad til Los Angeles, den tegnede Toontown, og de lever for en stor dels vedkommende af at medvirke i diverse Hollywood-produktioner, lige med undtagelse af forældede figurer som Betty Boop der jo kun er i sort-hvid og derfor må ernære sig som servitrice! Roger Rabbit er imidlertid ikke så god som han plejer at være; han kan ikke koncentrere sig, fordi han frygter at hans kone, en femme fatale ved navn Jessica Rabbit (der taler med Kathleen Turners stemme og synger med Amy Irvings), er ham utro. Derfor hyres privatdetektiven Eddie Valiant (Bob Hoskins) til at finde ud af hvad Jessica har for. Der er bare det ved det at Eddie hader ’toons, som indbyggerne i Toontown kaldes. Han er nemlig af den opfattelse at hans bror, som han tidligere udgjorde et makkerpar med, blev myrdet af en fra Toontown.
Vellykket blanding
Modstræbende påtager han sig sagen og må snart konstatere at sagen på ingen måde er enkel som han havde regnet med. Jessica har haft noget for med filmstudie- og Toontown-ejeren Marvin Acme; pludselig er han død, og alle spor fører til Roger... Arbejdet fører til et møde med en tydeligvis ond skurk, Judge Doom (Christopher Lloyd), der har opfundet en væske, der kan udslette tegneseriefigurer. Filmen rummer alle de de elementer der hører til i en detektivfilm fra 1930’erne og 1940’erne: Bløde hatte, cigarrygende pengemænd, skyggekastende persienner, livstrætte detektiver og smækre kvinder med en skummel fortid. Sammen med den vittige brug af stort set alle tegnefilmhistoriens figurer (kostene fra Fantasia arbejder f.eks. som lagerfejere...) og en fantastisk velskrevet dialog giver det en fornøjelig og veloplagt film. Plottet er ikke videre overraskende, og visse af tegneseriefigurerne er ret overgearede (navnlig Roger Rabbit, der for øvrigt er skabt til lejligheden), men det er jo deres natur, så hvis man ikke bryder sig om det Snurre Snup-agtige tempo, skal man nok bare undgå at se filmen.
På egne betingelser
Da filmen kom var det naturligvis ikke første gang, man havde forsøgt at kombinere tegninger med rigtige skuespillere. Allerede i 1930’erne interagerede Betty Boop med mennesker, og der var også gjort forsøg i f.eks. Orlov i Hollywood (orig.: Anchors Aweigh, 1944), Mary Poppins (1964) og Pete's Dragon (1977). Men det var måske første gang at tegneseriefigurerne på så vellykket vis spillede med på deres helt egne betingelser og med deres egne særheder. En stående vittighed igennem filmen er Eddie Valiants irritation over især Rogers opførsel. Ligeledes er det meget svært ikke at more sig over Toontown, hvor alle synger og alt har skrigende farver... Det der gør kombinationen så vellykket er tegneren Richard Williams’ regler om at lade figurerne interagere mere med mennesker end før, at lade kameraerne dreje rundt om figurerne, så de virker næsten tredimensionelle, og endelig at bruge lys og skygge i langt højere grad end før set. Endelig må man ikke glemme Bob Hoskins, der ikke alene glider problemløst ind i en amerikansk rolle, men også måtte tilbringe store dele af filmen med kun at have sig selv at spille imod. Men det mærker man ikke noget til, og resultatet er den herligste gnavne detektiv med et hjerte af guld!
|
| |
| | Ekstramaterialet er tydeligvis lavet af folk, der er stolte af deres film og gerne vil fortælle os om den! Toontown Confidential er en usædvanlig form for kommentar: Hele filmen vises med undertekster, der f.eks. giver navnene på de enkelte tegneseriefigurer, oplyser hvornår de så dagens lys etc., dvs. nærmest en slags fodnoter. Da det er de færreste der kender hver og en figur, er det en uhyre oplysende og nyttig form for kommentar, der måske ville have været svær at lave anderledes. For kendere og andre interesserede er det en sand guldgrube af oplysninger!
Who Made Roger Rabbit er et meget veloplagt omend omstændeligt program, hvori folkene – herunder tegneren Richard Williams – bag filmen redegør for det tekniske, lydeffekterne etc. Der bruges samme hyperaktive stil som i filmen, og det kan godt virke lidt anstrengende, men passer på den anden side udmærket til filmen, og det er uhyre informativt. Vært på det 11 minutter lange program er Charles Fleischer, der også lægger stemme til Roger Rabbit.
Selv navigeringsmenuen er holdt i samme drilagtige stil. Det er meget sjovt første gang man ser det, men er ret langsommeligt at bruge i længden.
De der ikke er blevet trætte af Roger Rabbit, kan se mere til ham i de tre kortfilm Tummy Trouble, Rollercoaster Rabbit og Trail Mix-Up, og endelig er der et spil for børn.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
