CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
21 Grams

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2003

Manuskript:
Guillermo Arriaga

Producere:
Alejandro González Iñárritu
Ted Hope
Robert Salerno

Fotograf:
Rodrigo Prieto

Klipper:
Stephen Mirrione

Komponist:
Gustavo Santaolalla

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(73 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
03-01-08:
Sean Penn udnævnt til jurypræsident
06-01-05:
Tre titler dyster om årets svenske Guldbagger
31-12-04:
CinemaZone.dk kårer Årets film 2004
14-12-04:
Robert-dysten 2005 er åbnet
02-07-04:
Watts som actionheltinde
26-02-04:
Nye folk til Che
24-02-04:
SAG & WGA 2004: sikre vindere og en kæmpe overraskelse
27-01-04:
Oscar-nomineringerne 2003 - City of King
26-01-04:
Golden Globes 2003 - Kongen sejrer!
21-01-04:
2003s BAFTA-nomineringer
16-01-04:
2003s SAG-nomineringer
12-01-04:
Kritikerne elsker Kongen & Splendor
07-01-04:
Kongen vinder Online-priserne
30-12-03:
Kongen fører priskrigen online
19-12-03:
Golden Globe-nomineringerne for 2003
05-12-03:
Årets 10 bedste US-film
24-11-03:
Box Office Uge 47: Katten i hatten på toppen
25-09-03:
Naomi Watts i King Kongs næve?
 
Anmeldelser:
06-06-16:
The Revenant
17-07-09:
The Burning Plain
03-06-09:
Milk
23-04-08:
Eastern Promises
18-01-08:
Things We Lost in the Fire
08-05-07:
Babel
09-11-05:
Attentat på Nixon
06-09-05:
We Don't Live Here Anymore
08-06-04:
Mystic River
03-09-03:
The Hunted
06-08-03:
The Ring [US]
30-10-01:
Love is a Bitch
15-10-01:
Traffic
03-07-01:
Way of the Gun
26-09-00:
Up at the Villa
 
Artikler:
24-02-03:
NAC: Naomi Watts
 


21 Grams

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:125 minutter
Instruktør:Alejandro González Iñárritu
 
Premieredato:27-02-2004
Medvirkende:Som:
Sean PennPaul
Benicio Del ToroJack
Naomi WattsChristina
Charlotte GainsbourgMary
Danny HustonMichael
Clea DuVallClaudia

Livets usikkerhed
 
Alejandro González Iñárritu debuterede med den intense Love is a Bitch og efter at have deltaget i verdensprojektet 11’09’’01 er han nu klar med sin anden spillefilm, den amerikansk producerede 21 Grams om tre menneskers forsøg på at samle stumperne af et liv op efter en tragisk ulykke. Ganske som i Love is a Bitch arbejdes de tre historier mod hinanden, men i modsætning til debutens synlige og logiske struktur, så er fortællingen helt splittet ad i 21 Grams.


Copyright:
Sandrew Metronome
Tre på rette vej
Titlen henviser til en noget søgt voice over, som afslutter filmen, hvor Sean Penn filosoferer over det pudsige faktum, at mennesket taber 21 gram i vægt, når det dør. Hvad er det mon, der forsvinder? Er det mon en sjæl? Det søgte skal findes i, at filmen sagtens kan nydes uden dette påklistrede hjemmefilosofiske tankeeksperiment.
Vi møder tre meget forskellige personer, som alle befinder sig i nye og uvante stadier i livet, da vores historie begynder. Cristina er tidligere festnarkoman, som har lagt stofferne på hylden, da hun blev gift og fik børn, men som stadig griber sig i at betragte den nye forstadstilværelse med forundring, Paul har fået konstateret en dødelig hjertefejl og venter i spænding på, om der når at komme et donorhjerte før det er for sent og Jack Jordan er tidligere indsat, der har fundet Gud i fængslet og nu følger sit nye liv med et voldsomt engagement, som slet ikke giver plads til at forholde sig til fortiden.

Livets uforudsigelighed
De tre finder dog snart ud af, at livet har flere udfordringer i vente, og en tragisk ulykke får øjeblikkelig betydning for alle tre hovedpersoners liv. Ulykken skal ikke afsløres her, men livet slår pludselig en gevaldig kolbøtte og sikkert føres de tre livsbaner mod hinanden. Alejandro González Iñárritu viser sig igen som en sikker fortæller, der har overblikket og modet til at blande sine handlingstråde med løs hånd. Faktisk er kronologien i 21 Grams skudt helt i småstykker, fuldstændig som tilværelsen må se ud for hovedpersonerne. I stedet for logiske begivenheder følger vi enkeltscener, situationer, som i begyndelsen kunne pege i alle mulige retninger. Først ret sent begynder en skitse til historien at vise sig. Vi har set scener fra slutscenen helt fra begyndelsen, og som tilskuer når man at konstruere utallige mulige historier, før den virkelige afslører sig.


Copyright:
Sandrew Metronome
Stærke skuespillere
Skuespillet er af fornem klasse med Naomi Watts, Benicio Del Toro og Sean Penn i centrum, og de tre skaber figurer med stor emotionel dybde, måske næsten i overkanten, men det passer godt til filmens fragmenterede stil. For 21 Grams er snarere en meditativ strøm af billeder af fundamentale menneskelige følelser end det er en stor og vigtig historie, og når personernes udvikling serveres som småbidder i vilkårlig rækkefølge, så virker det godt, at der er maksimal udladning på følelserne i hver enkelt scene.

Udfordrende oplevelse
At bryde filmen op og lade os fortælle med på historien er et skarpt greb i lommen med avancerede filmiske virkemidler fra Inarritus side. Det kræver selvsikkerhed og en stor tro på skuespillere og manuskript, men når disse ting fungerer upåklageligt, som det er tilfældet her, giver det filmen en ekstra kvalitet, at vi som tilskuere bliver inviteret med ind i fortællingen. Man overraskes med jævne mellemrum, indtil den sidste halve time, hvor historien ligger så fast, at man i store træk selv kan udfylde de manglende huller. Det får vi dog ikke lov til, og med afslutningsmonologens noget tunge tematiske tanker om 21 gram og sjælens videre færd når man lige at mistænke de amerikanske produktionsforhold for at have spillet ind på en ellers meget kompromisløs og ærlig film. En stor og udfordrende oplevelse.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Erisson
2-4-2014 09:07
Thikning like that shows an expert at work

Steffen
21-10-2004 19:22
En god film kan desværre kun indeholde et aspekt, det går jeg ganske simpelt ud fra fordi de bedste film af den type der skal gengive livet kun viser en side. American Beauty kan nævnes som modsætningen der kun viser det smukke, selvom hvis man ser på de ting der sker omkring personerne så er det vel dybt tragisk.

Men der er da få velfungerende film i mellem, film der viser både det gode og det "onde", 13 Conversations About One Thing er desværre den eneste jeg kan komme i tanke om, men den er til gengæld også lige midt imellem American Beauty og 21 grams, for den har opbygningen som mellemting (det er scener der er smidt lidt underligt sammen, men slet ikke nær så "rodet" og vi ser det barske hos den unge advokat og den midaldrende lærer, og det gode hos den gamle kontorchef og pigen der bliver kørt ned.

Men det er meget kendetegnene at man enten ser tingene dybt tragisk eller smukt, og det er svært at kombinere. Sker der noget virkelig godt for en så er man i den syvende himmel resten af dagen næsten uanset hvor elendig den objektivt set er, og omvendt skal der virkelig ske mirakler hvis dagen er startet elendigt for at man ser det smukke selv hvis resten af dagen er perfekt.

- Denne film starter med en ulykke så det er vel meget naturligt at det er en dybt tragisk film hele vejen igennem. Den ville ikke ramme folk på sammme måde hvis den skiftede over og blev særlig sød...

jkcarlo
18-9-2004 22:36
skuespillet er virkelig, virkelig godt
alligevel vil jeg godt anfægte både tom og jesper kristiansens begejstring for denne film
I amores perros, der er en flot film, anligger a. gonzales det dystre livssyn, han fortsætter i 21 grams. I amores perros var det til dels smukt til dels demoraliserende. I 21 grams bliver det trættende. Død og ødelæggelse, forpinte eksistenser og absolut ingen forløsning på nogen måde. Man kan hævde at livet er gennemtrængende absurd, men så lukker man øjnene for alt det smukke livet også rummer, og det gør a. gonzales med 21 grams. Hvor er det livsbekræftende i at servere død og ulykke i lange baner, når livet er så meget mere. Det minder mistænkelig meget om von trier, hvor man hver gang bliver trukket igennem en eller anden kvindes lidelseshistorie, og bare fordi von trier synes, at det er synd for ham selv (han kan ikke holde sig selv ud), så er det trættende at han prøver at præge andre til samme depressive livssyn
21 grams får seks stjerner for skuespillet (penn, watts, del toro) og een stjerne for historien

Tom
16-9-2004 20:24
21 Gram er mindst ligeså god, som instruktørens debut Amores Perros.
De nuancerede karakterer og de kontroversielle temaer gør filmen virkelig interessant.
Den fragmenterede narrative struktur er både god og dårlig, da man ikke altid har overblikket.

Skuespillerholdet består af tre af nutidens største personligheder og bl.a. derfor er filmen tæt på mesterværket.
Sean Penn bliver bare bedre og bedre...han er som god vin.
Benicio Del Toro yder sin bedste præstation siden Traffic og Naomi Watts overbeviser også fuldstændigt.

jeronimus
3-3-2004 10:51
Jeg kan ikke lade være med at synes at der er lidt blændværk over denne film. Symbolikken er tonstung (en djævledukke ses lige inden Watts modtager de fatale opringninger; Penn skal have et nyt hjerte etc.), og er der nogensomhelst mening med den fragmenterede fortælleform, ud over at vi alle kan blive forvirrede og imponerede? Man har en lumsk anelse om at filmen ville synes noget mere triviel, hvis det hele var blevet fortalt i kronologisk orden. I 'Memento' var der en mening med at fortælle historien bagfra, men her? Og hvor virtuost det end er, er det sært så lidt medfølelse man har med personerne, ud over Watts, der tilbringer hele filmen med at skrige eller græde, og det er nu engang svært ikke at blive påvirket af det. Når det så er sagt, synes jeg at Penn er bedre her i den overspillede rolle i 'Mystic River'. Måske har han lært af Del Toro, der økonomiserer meget mere med sine midler og derfor ofte skaber nogle højst troværdige personer.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Game Night22/2
The Shape of Water22/2
Molly's Game22/2
Black Panther15/2
Django: The King of Swing15/2
Den skjulte tråd15/2
Dobbelt begær8/2
12 Strong8/2
Roman J. Israel, Esq.8/2
Coco8/2
Flere bio-anmeldelser
 
Kingsman: The Golden Circle13/2
Mother!12/2
The Big Sick9/2
It2/2
American Made22/12
Dunkirk21/12
Baby Driver19/12
Annabelle 2: Skabelsen18/12
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem snakkede sort i The Usual Suspects?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google