| Alle kriges moder |
| |
"Vreden, gudinde, besyng, som greb Peleïden Achilleus". Sådan begynder Europas ældste litteratur, det fantastisk indflydelsesrige græske epos "Iliaden". I Wolfgang Petersens nye storfilm Troja, der er 'inspireret af Iliaden', er vreden heldigvis bibeholdt som et af de bærende temaer. Hovedpersonen Achilleus drives først af en forurettet vrede, der får fatale følger for hans nærmeste, og siden af en såret vrede, der endelig vækker ham til dødbringende handling.
 | Den fodrappe Achilleus
Copyright:
Sandrew Metronome |
Alle konger frem på rad
I Troja spiller Brad Pitt hovedrollen som Grækenlands største kriger, Achilleus, der vægrer sig ved at lade sine thessaliske elitesoldater, myrmidonerne, slutte sig til Kong Agamemnon fra Mykene (Brian Cox), omkring 1200 f.Kr. Agamemnon er nemlig magtsyg og ønsker at samle alle Grækenlands små kongedømmer under sig. Hans bror Menelaos (Brendan Gleeson), konge af Sparta, er imidlertid fredselskende og har inviteret repræsentanter for det sejrrige Troja på officielt besøg med henblik på fredsslutning. De to repræsentanter er prinser fra Troja, helten Hektor (Eric Bana) og hans yngre bror Paris (Orlando Bloom). Men uheldigvis er Menelaos gift med verdens skønneste kvinde, Helena (Diane Kruger), og Paris er ung og lidenskabelig....
På sejlturen hjem fra Sparta opdager Hektor til sin rædsel at de har en blind passager: Helena, som Paris har taget med sig. Hjemme i Sparta bliver Menelaos rasende og vil have sin kone tilbage, mens Agamemnon ser rovet som et enestående påskud til at samle hære fra hele Grækenland og én gang for alle besejre Troja. Men det kræver en listig Odysseus (Sean Bean) at overtale Achilleus, der modstræbende drager afsted, ledsaget af sin fætter Patroklos (Garrett Hedlund). Hjemme i Troja modtages Paris og Helena af Paris’ far, den forstående og milde Kong Priamos (Peter O'Toole). Helena har fulgt sit hjerte, men frygter for konsekvenserne af flugten. Og ingen kunne have forberedt trojanerne på det gruopvækkende syn af grækernes 1000-tallige flåde, der nærmer sig på havet! Så er scenen sat for storslåede kampe, personlige ofre og hjertegribende optrin.
Iliaden – lidt fra og lidt til
Det siger næsten sig selv, at der er en række afvigelser både fra selve "Iliaden" og fra den græske mytologi i det hele taget i filmen. Nogle af dem er forståelige, mens andre nok vil forbavse dem, der er fortrolige med forlæggene. Mange anmeldere har kritiseret, at guderne ikke optræder i filmen, bl.a. fordi det betyder, at en række helte (navnlig Achilleus) udelukkende kæmper for sig selv (en meget moderne tanke). Det betyder også, at krigens årsag er en ganske anden end i mytologien, hvor gudinden Afrodite har en finger med i spillet. Men det er altså meget svært at lade guder indgå uden at det bliver lattervækkende – selvom det dog lykkes fint med Thetis (Julie Christie). I stedet refereres der ihærdigt til dem, så de forbliver en vigtig faktor for figurerne.
Alle tiders krigslist, Den Trojanske Hest, forekommer slet ikke i "Iliaden" og nævnes kun kort i "Odysseen". Man skal til det romerske epos "Æneiden" (ca. 20 f.Kr.) for at finde denne fortælling – men det er indlysende, at den scene måtte med. Der er også gode dramaturgiske grunde til at lade belejringen og krigen vare tættere på 10 uger end 10 år, som det gjorde i mytologien. Mere problematiske er to dødsfald, som er direkte imod den antikke tradition. Et retfærdighedshungrende publikum vil kræve især det ene af dem, men det vil gibbe i enhver, der kender historien – og især flere af de græske tragedier! Når det så er sagt, er der så mange af "Iliaden"s scener, der er med, at det er en ren fryd at følge med! Her kan f.eks. nævnes Achilleus’ møde med moderen Thetis (18. sang af "Iliaden"), Patroklos’ lån af Achilleus’ rustning (16. sang), Odysseus’ mæglen med Achilleus (9. sang), Agamemnons rov af Briseis (1. sang) og pest i lejren (1. sang). Nogle af "Iliaden"s største øjeblikke er også filmens – her tænkes især på tvekampen mellem Hektor og Achilleus (22. sang) og Priamos’ besøg hos Achilleus (24. sang). Man skal være meget hårdhjertet for ikke at blive grebet af disse scener!
 | "The face that launched a thousand ships" skrev renæssancedigteren Christopher Marlowe om Helena i "Doctor Faustus"
Copyright:
Sandrew Metronome |
Få kvinder
Filmen vinder meget ved at benytte hæderkronede britiske karakterskuespillere som Brian Cox, Brendan Gleeson og Peter O'Toole, for de evner at give selv små roller en afrundet og flerdimensionel karakter. Brian Cox har en imposant og lidt truende udstråling, og den udnyttes perfekt her. Af de yngre skuespillere stråler Eric Bana som den heltemodige, men også tyngede Hektor. Orlando Bloom er ikke et dårligt valg til Paris, og samspillet mellem ham og Eric Bana er meget troværdigt. Sean Bean er helt rigtig som Odysseus (vi vil gerne se ham i en filmatisering af "Odysseen"!). Man kunne frygte hvordan Brad Pitt ville klare sig i sådan et selskab, men han er ikke så ringe endda som den forurettede Achilleus. Han opfører sig som en primadonna – og det skal han også! Også ukendte skuespillere som Vincent Regan (med de blå'este øjne siden Paul Newman!) får det bedste ud af rollen som Achilleus’ næstkommanderende Eudoros. Kvinderne har imidlertid ikke meget at lave: Hektors mor, dronning Hekabe, og hans søster Kassandra er skrevet helt ud af historien, og Helena (Diane Kruger) må stort set nøjes med at se dekorativ ud. De eneste andre kvinder, der spiller nogen rolle, er Briseis (Rose Byrne), hvis rolle er meget større end i "Iliaden", og så Hektors hustru Andromache (Saffron Burrows). Nu spiller kvinder ikke nogen stor rolle i "Iliaden", så det er måske tilgiveligt, bortset fra at man ville ønske at Andromaches ord til Hektor (i 6. sang; en af de mest gribende scener i hele "Iliaden") havde fået lov at komme med.
Stilforvirring
Af andre mere pedantiske kritikpunkter kan man nævne, at filmen stilmæssigt er et komplet sammensurium. Statuer og dragter afspejler tiden omkring 6-500 f.Kr., mens f.eks. paladserne ligner minoiske paladser fra ca. 1200 f.Kr., der er et par krukker fra ca. 700 f.Kr., og Achilleus drikker vand fra en pokal fra omkring 400 f.Kr.! Vognene ligner romerske stridsvogne, og Troja er for en sikkerheds skyld også smykket med nogle persiske relieffer som dem man kender fra Persepolis (ca. 550 f.Kr.). Det tilfredsstiller nok den almindelige forventning til 'det gamle Grækenland' – men når der nu er så mange andre detaljer, der er kælet for, hvorfor så ikke dette? I den endnu mere pedantiske ende er det også irriterende, at navnene er behandlet så lemfældigt i underteksterne. Nogle gange bruges de græske former, andre gange de latinske. Det ville ikke have krævet andet end en telefonopringning til en fagmand at få rettet op på det.
Replikker og figurer
En del af den kritik, der udenlands er blevet rettet mod filmen, går på at det er svært at engagere sig i filmens figurer. Det forekommer ikke helt rimeligt, for mange af dem er meget genkendelige: Achilleus er individualisten, der har svært ved at indordne sig, Hektor er familiemennesket, der er splittet mellem familien og pligten; Agamemnon er politikeren, der benytter et påskud til at gøre det af med en fjende i øst (hvor har vi hørt det før?). Visuelt er filmen måske ikke voldsomt innovativ, og man kan frygte at publikum er for forvænt med computerskabte billeder efter Ringenes Herre, Marvel-filmatiseringerne o.l., men igen, hvis man har en smule interesse for historiske film, er det vidunderligt at se Trojas solide mure eller grækernes enorme flåde genskabt! Slagene er imponerende, men samtidig overskuelige – og at de primitive våben skulle gøre kampene mindre interessante, er ganske simpelt ikke rigtigt; tværtimod får man indtryk af nærkampens gru! Dialogen er heller ikke helt ligeså pompøs og selvhøjtidelig som man kunne frygte. Jovist, der falder replikker som "This war will never be forgotten, nor will the heroes who fight in it" (og måske også lidt for mange af dem) – men når de siges af den skæmtende Odysseus (Sean Bean) er der en vis lethed over dem. Et par replikker virker faktisk lidt for moderne – f.eks. Helenas "Last night was a mistake". Men alt i alt lever filmen op til betegnelsen storfilm: De 160 minutter flyver af sted, og her er krig & fred, kærlighed & had, glæde & sorg for alle pengene!
Filmen har premiere over hele landet - inkl. Færøerne og Grønland
- Hvis nogen skulle få lyst til at læse "Iliaden" så er den klassiske oversættelse af Christian Wilsters fra 1836. Den er imidlertid ret vanskelig at læse og har fået en fremragende erstatning i Otto Steen Dues oversættelse fra 1999. De er begge på vers.
Der findes dog også to prosagendigtninger; en af Otto Gelsted fra 1955, og en af Bent Haller fra 2000.
|
| |
| Seneste kommentarer: (42 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Laura
22-10-2012 22:58 | Den er slet ikke tro mod Illiaden, hvilket bare gør den til en joke.. |
| Jan
20-3-2009 19:26 | Det er egenentlig en ret kedelig film, og er vi ikke efterhånden trætte af at se på de der computerhære det ligner tegnefilm. Jeg ved ikke er det meningen at Achileus eller hvad han nu heder skal være så mega arrogant?. Kingdom of Heaven var til gængæld godt lavet, som altid af Ridley Scott, det var bare en elændig skuespillerpræstation af Bloom, det virker alt for teater aktigt og uden dybde det han laver, hvem ved det kan da godt være at han kan noget, vi har bare ikke set det endnu. Det var lidt ligesom ham Heath Ledger, desvære nåede han aldrig at opleve sit eget mesterværk som den sindsyge Joker.
Nå men nok om det special edition af Troya er lidt bedre på nogle punkter, men ikke vildt fantastisk det er lidt ligsom at se standupshow med Linda P rimelig tomt. |
| Fru. Bloom
3-3-2008 15:48 | Orlando Bloom styre!!!!! han er for HOOOOOOOOOOOOTTTIEEE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! |
| der
17-5-2007 19:02 | det er en mega god film!! så hold kæft alle jer der siger den ikke er god |
| jeg hedder lars og er hippi !!!
3-5-2007 09:12 | du stinker af ged din fucking idiot selv anders and er bedre til at lave film end dig og du lugter af pik/diller sovs |
|
|
|  |
|
