CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Lydanmeldelse
Hør anmeldelsen her

Ekstra credits
Originaltitel:
Familien Gregersen

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2004

Manuskript:
Ib Kastrup

Producere:
Regner Grasten

Fotograf:
Dirk Brüel
Anthony Dod Mantle
Morten Bruus

Klipper:
Åsa Mossberg
Ulrika Rang

Komponist:
Jørgen Thorup

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Regner Grasten Filmdistribution

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(176 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
21-12-04:
Familien Gregersen tabte kampen
17-12-04:
12,5 mio. biografture i 2004
14-12-04:
Robert-dysten 2005 er åbnet
30-03-04:
Anja og Viktor i Familien Gregersen
 
Anmeldelser:
01-04-14:
Tarok
 


Familien Gregersen

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:210 minutter
Instruktør:Charlotte Sachs Bostrup
 
Premieredato:17-12-2004
Medvirkende:Som:
Thomas LevinBo
Mette GregersenMaj 13 år
Sofie Lassen-KahlkeMaj voksen
Kristian IblerErik
Micky Skeel HansenRune 15 år
Robert HansenRune voksen
Se komplet creditliste her

Familien Grasten på dybt vand
 
At give Christian Kampmanns romanserie på fire bind om familien Gregersen en værdig spillefilm er en fin og nobel tanke. På sin vis noget forældet, men når nu DR kan høste seerrekorder med Krøniken, så burde der også være plads i biograferne til en stor slægtskrønike om velfærdsstatens noget besværlige fødsel. At Kampmann leverede varen med de fire romaner i perioden 1973-75 kan der ikke sås tvivl om, men desværre fungerer det langt fra optimalt som helaftensfilm i bredformat.

Laura Drasbæk er blevet Robert-nomineret for sin præstation som datteren Karen.

Copyright:
Lars Høgsted
"Ikke størrelsen, men gørelsen"
Større er ikke altid bedre, og det er i høj grad en lektie, som Regner Grasten burde have husket på. Han har ellers altid været god til at skære sine titler præcist efter 1½ times-reglen, som sikrer flest mulige forestillinger pr. dag, men Familien Gregersen går ganske overbord og bruger sin ublu længde på små fire timer som et markedsføringsstunt. Det lyder godt i reklamerne, men føles langt værre, når man først sidder bænket i salen. Heldigvis sikrer spilletiden en god pause til at overveje situationen i, og vær forvisset om, at det ikke bliver bedre i anden halvleg, tværtimod.

Overmatchet på alle niveauer
Men hvad er det så, der går galt? Dels savnes talentet i udbredt grad. Der spilles på alle tangenter, men registret rækker ikke langt nok, når man har besat rollerne med de sikre navne fra anden division i dansk film. Det er tv-serier og lette folkekomedier, der er baggrunden for de fleste – samt teatret for et par stykker, der slet ikke får tonet spillet ned i niveau til de tætte nærbilleder, som udgør den markante forskel på de to medier. Instruktør Charlotte Bostrup evner ikke at bidrage med noget selvstændigt filmisk udtryk og virker i perioder decideret rådvild i forhold til vinkling og udvælgelse af stoffet, men retfærdigvis skal det siges, at hun ingen hjælp får fra manuskriptet, som filmskribenten Ib Kastrup har kastet sammen af udvalgte scener fra romanen. Her gengives og refereres uden at vi kan mærke filmskaberne i processen, og det er skidt. Beslutningen om at rumme hele fortællingen i én film resulterer i både for meget og for lidt, vi kommer slet ikke tæt nok på figurerne og samtidig overlæsses vi med detaljer, som vi aldrig får sat helt i perspektiv. Resultatet er, at så godt som samtlige aktører fremstår svært usympatiske, unuancerede og ja, oprigtigt irriterende.

3. generation kigger ud mod fremtiden.

Copyright:
Lars Høgsted
Parforhold
Vi åbner i påsken 1954, hvor familien Gregersen er samlet om bordet for at fejre sønnen Bos studentereksamen. Her præsenteres familiemedlemmerne med letgenkendelige karakteristika, så vi ikke får problemer med at identificere dem senere. Udover forældrene med den stærke far i spidsen, består Gregersen-klanen af fem børn, Bo, Erik og Karen samt de mindre søskende Rune og Maj. Maj er rap i replikken, Rune hurtig på flasken og mens Bo stadig befinder sig solidt i skabet og med alibikæresten ved sin side, så har Erik sin Marianne og Karen sin helt nyfundne jyske Jes med hjem til middagen. At denne studentermiddag skal vise sig at være begyndelsen på enden, kan ingen af dem jo vide, men de næste tyve år står sæder for fald i et omfang, der i dele af filmen antager form som en henrettelsespeloton.

Tivoli Gregersen åbnet for kunder
Bo flytter til USA og vender hjem til en trist tilværelse som lakaj for faderen, undertrykt af et økonomisk gældsforhold. Erik kæmper en brav kamp for at få lyster og familieliv til at gå op i en højere, topmoderne enhed med konen Marianne og elskerinden Kirsten, som begge kender til hinandens eksistens, og Karen, den usikre og pjevsede, hænger fast i et jysk socialistægteskab med Jes, som bliver mere og mere rabiat, som årene går. De to unge, Maj og Rune, har deres seksuelle debut sammen på en uovervåget sviptur til Paris, og hvor Rune efterfølgende går direkte i hundene med stor paryk og Robert Hansens fjogede overspil, så bliver Maj en kynisk karriere-tøs, som boller sig til toppen, hvor der venter et seksuelt eksperimenterende ægteskab med en baron fra Strandvejen. Der bliver studeret og eksperimenteret med nye samlivsformer og parforholdskonstruktioner til den helt store guldmedalje, mens far og mor stille og roligt bliver skilt og finder sig selv, hver for sig, i de tidlige 70’eres kronede dage, før energikriser og skatteprocenter bragte hverdagen tilbage. Den materielle velstand har kvalt al antydning af menneskelighed – og det er ikke uden grund, at den tredje generation i Gregersen-slægten med blikket vandrende over det store, åbne hav og med en truende uro i sindet kan udtale fortællingens sidste, dommedagslignende ord: "Jeg kan blive så skide bange".

Sex som erstatning
Christian Kampmann lagde i sit forfatterskab vægt på kærligheden mellem mennesker som en afgørende faktor i livet, "det eneste væsentlige" udtalte han i et interview. Skrevet i begyndelsen af 70’erne og med frigørelseskampen i 60’erne hængende tydeligt i erindringens bakspejl, blev Kampmanns portræt af kærligheden underlagt historiens udvikling, seksualiteten og bruddet med normerne blev drivkraften, og fortællingens personer blev reduceret til marionetbrikker, der forsøgte at passe ind og finde sin plads. Sex bruges og misbruges som erstatning for andre faste værdier i samfundet i de tyve turbulente år, hvor det borgerlige efterkrigstids-Danmark blev forvandlet til vores nye velfærdsstat.

Snævre rammer
Det er en svær balancegang at dreje en familiekrønike over det tema, og i Familien Gregersen savner man alt for mange af de episke aspekter, som filmen ellers så gerne vil forbindes med. Lavet for et beskedent budget filmens omfang taget i betragtning er det en tydelig studieproduktion med meget få optagelser ude i det fri, og i de få tilfælde, hvor man er kravlet ud på Sortedams Dossering eller andre klassiske københavner-lokaliteter, så arbejdes der med tætte beskæringer og slørede baggrunde for at skjule de moderne træk i byen. Formen understøtter manuskriptets kammerspilsstil, men stiller sig også effektivt i vejen for, at storheden kan løfte sig. Personerne spilles og fremstilles for let og unuanceret, kun Bo opnår en vis medfølelse hos tilskueren, måske fordi hans historie trods alt er den med mest bid og oprør i.

Historieløs underholdning
Men værst er næsten, at vi befinder os i et historisk vakuum, hvor det kun er en set-designers velmente, men overtydelige valg af tidstypisk dansk møbelarkitektur, som sætter tidsmarkøren i billedet. Det lyder måske banalt, men vi savner simpelthen en større forankring i den samtid, som historien skal forestille at skildre. Uden den er vi blot i et kunstigt, Familien Gregersen-land, hvor alt drejer sig om dem og stort set ingen ydre instanser eksisterer – det lover et øjeblik godt, at familiefaderen bliver interviewet i et debatprogram i tv om hans forretningsmetoder, men scenen efterlades, som så mange andre potentielle nøglescener, bl.a. den incestuøse seksuelle debut i Paris, uden antydningen af konklusion eller konsekvens.

Store og forfejlede ambitioner
Som historisk skildring er Familien Gregersen derfor mangelfuld, persondramaet hæmmes af skuespillernes niveau og manuskriptets problemer med at finde ud af, om det skal være langtrukken tv-serie eller spillefilm, og spændingen i filmen bliver reduceret til at gætte på, hvem af de ulykkesaglige medlemmer af Gregersen-familien, der står for fald som den næste. Kampmanns kig ned gennem den glatte fernis er reduceret til en små-sensationslysten maraton-forestilling, hvor meget præsenteres men stort set ingen konklusioner drages, og det er synd og skam – men spørgsmålet er vel retfærdigvis om ikke det lå lidt i kortene, når dansk films sikreste købmand og skabelon-filmmager kaster sig over et værk af denne kaliber uden at skifte ud, hverken foran eller bag kameraet. Der ér pokker til forskel på at forløse et nyt kapitel i sagaen om Anja og Viktor og på at løfte hele fire romaner i et hug – og det er vel i virkeligheden den vigtigste konklusion, vi kan tage med os fra denne på alle måder overmatchede filmproduktion.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (34 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Kaj Verner Bjarke
6-11-2009 11:30
Bodil Ipsens historiske og klassiske trekantsdrama "Drama på Slottet" om grænseløs passioneret kærlighed, jalousi og morderisk magtkamp burde Nordisk Film udgive på DVD, da det er en yderst medrivende og dertil tidløs film! Nordisk Films førende fotograf Valdemar Christensens fotografering er ganske unik og ganske atmosfærefyldt! Hovedpersonerne Gull-Maj Norin, Bodil Kjer, Mogens Wieth og Angelo Bruun spiller indlevende pragtfuldt, uforglemmeligt samt uforligneligt!

Kaj Verner Bjarke
26-10-2009 13:09
Så se istedet de gamle danske filmklassikere som fx "Vredens Dag", "Ditte Menneskebarn", "Drama på Slottet", "Mani", "Præsten i Vejlby", "Nordhavets Mænd", "Mordets Melodi", "Møllen", "De røde Enge", "En Herre i Kjole og Hvidt" samt flere af de minde-værdige klassikere, hvor der spilles med HJERTEBLOD!!!

Albert Jakobsen. Arcadia, California
16-10-2009 06:19
Efter mere end 50 år i USA syntes jeg, at det ville være morsomt at se en dansk film, som de laves nuomdage. Så begyndte jeg at se på "Familien Gregersen", og det var vanskeligt at vænne sig til, at skuespillerne åbenbart var de rene amatører. Uendeligt kejtet og kedelige replikker, åbenbart sagt nøjagtig, som det stod i manuskriptet, og så heller mere. Det var for dårligt, og jeg klarede ikke at se resten.
Hvilken skuffelse.
Albert Jakobsen, Arcadia, California.

Kaj Verner Bjarke
24-8-2009 12:30
Har den 4.marts set på Lyngby Stadsbibliotek Bodil Ipsens medrivende kærlighedsdrama om jalousi og giftmord på Københavns Slot i 1699, "Drama på Slottet" med Gull-Maj Norin, Bodil Kjer og Mogens Wieth i kraftfulde centrale hovedroller! Gull-Maj Norin forgudede Bodil Ipsen og det ses og mærkes ganske tydeligt i denne film som jeg vil vide HVORNÅR udkommer på dvd, da det er et tidløst og meget moderne fortalt melodrama!

Anja og Viktor fan nr 1
11-9-2007 17:04
Hey alle sammen.
Familien Gregersen er pisse fed.
Det er kun fordi Robert Hansen og Sofie Lassen Kahlke er med.
Knuzz den Store fan


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket filmselskab er Danmarks ældste?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google