| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (54 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
Anamorphic 1.37:1
Lyd:
Dolby Digital
Ekstra materiale:
Kommentarspor ved filmhistoriker Rudy Behlman, dokumentaren ”Welcome to Sherwood! The Story of ’The Adventures of Robin Hood’”, feature om Technicolor, fraklip, indtroduktion ’Warner Night at the Movies 1938’ ved Leonard Maltin, feature om Robin Hood-figuren på film, trailers mm. |
|
|
|
 |
Robin Hood [I]
| En lystig svend på 66 |
| |
Få Hollywoodskabte figurer har i dén grad fået ikonstatus som Errol Flynns inkarnation af den engelske folkehelt Robin Hood. Alle kender den høje, blonde ungersvend med grønne hoser, hvidt smil og langbue i hånden. Selv i dag har børnebøgerne billeder af Robin Hood med grønt tøj, rødblond hageskæg og en lang fjer i den spidse hat.
Helte og skurke
Så stærkt har eventyrfilmen The Adventures of Robin Hood fra 1938 brændt sig ind i det 20. århundredes kollektive bevidsthed. Og det er ikke så underligt. I et tempo der er lige så adræt som filmens hovedperson, fortælles om Robins kamp mod overmagten – i denne version af den gamle legende personificeret ved den iskolde Sir Guy of Gisbourne og den ærgerrige Prins John, der gang på gang må se deres fjende slippe væk for næsen af dem (under udfoldelse af filmhistoriske stunts). Undervejs bliver der tid til at kæmpe med Lille John på træstammen over floden, slutte forbund med den mad- og ølglade Broder Tuck og, naturligvis, forelske sig i yndige Lady Marian.
Fejende flot
Handlingen afvikles i perfekt vekselvirkning mellem dialog og action, komik og drama, intime scener og masseoptrin. Instruktion og kameraføring er elegant, først og fremmest i actionscener og masseoptrin, instrueret af Michael Curtiz (Casablanca), som blev tilkaldt for at erstatte den oprindelige instruktør William Keighley et stykke inde i optagelserne.
Mange scener er koreografisk set betagende. Fx når Robin Hoods mænd kravler ad reb op i træerne for at lægge sig i baghold, og ikke mindst den afsluttende duel mellem Robin og Guy of Gisbourne. I elegance og graciøsitet minder den om duellerne i film som Hero og Tiger på spring, drage i skjul – men her er ingen digitale hjælpemidler taget i brug og ingen hurtig klipning; det er Errol Flynn og Basil Rathbone selv, som fægter, fulgt af kameraet. Det er imponerende.
Perfekt castet
At Errol Flynn selv blev lidt af en legende, er nemt at forstå når man ser ham som Robin Hood. Energisk, vittig og graciøs og bevæger han sig foran kameraet med en naturlighed der må gøre mange nulevende skuespillere misundelige, og midt i filmens kulørte kulisseland udstråler han en ægthed der afvæbner én. Et sådant kameratække kræver modspil – og det får han. Olivia de Havilland er en bedårende Lady Marian, og den naturlige kemi mellem hende og Flynn gør kærlighedshistorien til langt mere end et postulat. Det er i øvrigt Flynn og de Havillands tredje film sammen; de indspillede otte i alt. Også skurketrioen fungerer perfekt. Basil Rathbone (der ofte sås i skurkeroller, og senere blev kendt som Sherlock Holmes i en række film) er den glatte, aristokratiske Sir Guy, ærkeskurken i denne version af Robin Hood-historien, fordi han ikke alene er politisk modstander, men også attrår Lady Marian. Prins John spilles af en af tidens fornemmeste karakterskuespillere, Claude Rains (Kaptajn Renault i Casablanca), som føjer ironi og en vis skrøbelighed til den usympatiske tronprætendent. Den tredje skurk, Robin Hoods traditionelle hovedmodstander, sheriffen af Nottingham, er i denne version en komisk, kujonagtig figur og inkarneres af Melville Cooper. Også i de mindre roller ydes glimrende præstationer.
Farver og fanfarer
Filmen er set med nutidens øjne meget kulørt, optaget som den er med det dyre og komplicerede Technicolor-system, der krævede tre filmstrimler i kameraet ad gangen og tilsvarende dyre og store kameraer. Skoven er grøn, himlen blå, fanerne røde, og dragterne har alle regnbuens farver. Til gengæld er den for en stor dels vedkommende filmet on location i de smukke egeskove i Chico, Californien, og selv de scener hvor middelalderborge åbenlyst ender i et malet bagtæppe, er smagfuldt udført. Der er ikke blevet sparet på noget, og filmen var da også Warner Brothers’ dyreste produktion til dato. Musikken, der efter tidens stil løber næsten uden ophold filmen igennem, er skabt af komponisten Erich Wolfgang Korngold, der var flygtet fra Østrig til USA i 1935. Han vandt en Oscar for sin indsats, og det var medvirkende til at Warner Brothers i al stilhed skrottede deres planer om en efterfølgende Robin Hood-musical. Den kunne næppe heller være blevet mere musikalsk og yndefuld end talefilmen.
Et fuldendt eventyr
Dybdepsykologi og middelalderhistorisk analyse skal man naturligvis ikke lede efter i The Adventures of Robin Hood. Den er en eventyrbog, og som sådan fungerer den eminent, fordi den hele vejen igennem emmer af begejstring for den historie den vil fortælle. Den er trods sine næsten 70 år forbløffende frisk, veloplagt, vittig og – inden for sine egne rammer – troværdig, næsten bevægende. Sådan skal et eventyr fortælles.
|
| |
| | Kernen i det fyldige ekstramateriale er kommentarsporet ved filmhistorikeren Rudy Behlmer, der fortæller velformuleret og yderst velforberedt ikke bare om filmens tilblivelse, om produktionsselskabet, om samarbejdet mellem alle de involverede parter, opbygningen af settet, om problemer med parykker, fægtning og bueskydning, men også har sat sig ind i Robin Hood-legenden og Englands historie i middelalderen. Det er både underholdende og meget lødigt.
Inden man ser filmen, kan man med fordel afspille ”Warner Night at the Movies 1938”, hvor Leonard Maltin fortæller om biografkultur sidst i 1930’erne. Man har endda mulighed for at afspille nyhedsudsendelse og tegnefilm og dermed gøre filmoplevelsen helt autentisk.
På dvd nr. 2 finder man den næsten en time lange dokumentar ”Welcome to Sherwood! The Story of ’The Adventures of Robin Hood’”, hvor Rudy Behlmer, Leonard Maltin og flere andre filmfolk fortæller om filmens tilblivelse suppleret af masser af materiale fra Warner Brothers’ arkiver. Der er også en udmærket feature om Technicolor, fraklip, et par gamle kortfilm og mulighed for at afspille filmen med musikken alene. En anelse skuffende er kun featuren ”Robin Hood through the Ages”, der ikke, som man kunne tro, giver et billede af forskellige tolkninger af Robin Hood-figuren; til gengæld byder den på mange sjove klip fra Douglas Fairbanks’ Robin Hood-film fra 1922.
Men alt i alt et ekstremt lødigt, underholdende og gennemresearchet ekstramateriale, der vil kunne ses igen og igen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
