| Computerheltinde ved livets begyndelse |
| |
Eidos Interactives storsælgende og efterhånden også ret slidte spilserie om gravrøveren Lara Croft og hendes verdensomspændende eventyr resulterede i 2001 i den hidtil største konvertering af et computerspil til film. Tomb Raider blev en succes, hvor Angelina Jolie lagde krop og vid til den velbyggede eventyrer, som bekæmper mænd og mumier med lige stor træfsikkerhed.
 | Grrrr...
Copyright: UIP | Sikre hænder Den hollandske actioninstruktør Jan de Bont (Speed, Twister) har fået chancen for at lave film igen efter fire års mere eller mindre frivillig pause efter katastroferne Speed 2 og The Haunting, og han er i sikre hænder hos Lara Croft og Angelina Jolie. For hvor den nye historie om Livets vugge, Gudernes bjerg og Pandoras boks er en gang urimeligt vrøvl, så er stemningen og humøret i filmen ramt ret præcist til den gruppe af fans, som allerede har hjulpet Lara gennem adskillige eventyr på computer.
Livets vugge Lara er fra filmens start på sporet af Alexander den Stores hemmelige skattempel, som tilsyneladende er kommet til syne på bunden af det græske øhav efter et jordskælv, og her finder hun en kugle, der er beklædt med noget, som ligner en kode. Når koden er gennemskuet, skulle kuglen angive placeringen af Livets vugge; stedet, hvor den trææske, som livet ankom til Jorden i, befinder sig. Tilbage i æsken er anti-livet, som, hvis det bliver sluppet løs, udgør en alvorlig trussel mod os alle. Men Lara er ikke den eneste med sans for spænding, for den Nobelprisvindende forsker Jonathan Reiss og hans talstærke kinesiske bande er også på sporet af Livets vugge, så han kan udvikle farlige terrorvåben til hans pengestærke kunder, og så er festen skudt i gang.
Charmerende eventyrer Lara bliver parret med sin gamle flamme, Terry Sheringham (spillet af den skotske hunk?! Gerard Butler), som er både farlig og velbygget – og så kan det ellers nok være at de skeptiske julelys bliver tændt i den trængende gravrøvers øjne. Men missionen kommer først, menneskeheden dernæst, så der bliver ikke plads megen kærlighed i den travle Laras liv – og det passer vist alle meget godt. Tomb Raider 2 er egentlig ikke en særlig velfungerende film, dertil rummer den for megen stillestående og unødigt forklarende dialog og for mange dumme og overflødige scener (som f.eks. en motorcykel-dyst i Kina på et tidspunkt, hvor Terry og Lara burde gøre alt for ikke at blive opdaget). Men figuren Lara Croft træder alligevel stærkt frem som den perfekte blanding af Indiana Jones og James Bond for den PlayStation-generation, der har konsollens fire velkendte symboler indgraveret på fingerspidserne. Et blandingsprodukt, hvor jagten på mytiske artefakter og topmoderne teknik kombineres med masser af selvtillid og et kækt blik i øjet. Det er ikke til at stå for i Angelina Jolies version, og Tomb Raider-serien hører faktisk til de få, hvor man godt kan glæde sig lidt til en eventuel 3’er.
|
| |
| | Distributøren har ikke ønsket ekstramaterialet på udgivelsen anmeldt
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | jkcarlo 8-7-2004 21:03 | intet nyt under solen efterfølgeren til etteren byder på absolut ingen overraskelser, men vil du underholdes af en aktionfilm der benytter sig af samtlige klicheer i genren, er dette lige filmen for dig
|
| Maja Sørensen 19-9-2003 21:24 | okay er der et par stykker her der ikke kan klare en SEJ tøs ? Angelina er bare for go og filmen er kanon. |
| Michael Barkholt 4-9-2003 14:21 | Ok, det var nok den ringeste film nogensinde! Jeg har ellers intet imod en hjernetom action film, men det her var simpelthen for sygt/søgt. |
| Michael Pedersen 24-8-2003 18:02 | Hvis man går ind og forventer at se en højkulturel film, er den sikkert noget møg.....Men hvis man bruger film af denne genre til det der er meningen, nemlig underholdning og spænding, er den bare helt i top. Det er kun selvhøjtidelige og kulturpaver, som ikke kan se det! |
| Samler 22-8-2003 11:51 | Syntes at det er en mega fedt tema at tage spil som hittet blandt alle spil..og lave en film af det..btw en FED film. Man laver desuden en 2*er der giver dem der har lavet spillet en ide at man burde forsætte det ræs. Manuskrifter findes på forskellige måder og en helt har vi alle brug for. |
|
|
|  |
|