| Anderledes spændingsdrama |
| |
Stephen Frears er en instruktør, der ofte har forsøgt at ramme hovedstrømmen med sine film, men som også altid sætter sit personlige præg på de kendte formler, og således oftest serverer dem med op til flere små twists. Det har man kunne forsikre sig om i film som den særprægede western The Hi-Lo Country (1998) og senest Nick Hornby-filmatiseringen>High Fidelity (2001).
Med Dirty Pretty Things vender Frears tilbage til Londons indvandrermiljø han også skildrede i den mesterlige, 80’er-kitschede Mit smukke vaskeri fra 1985, der stadig står som en af de mest interessante integrationsskildringer, der er lavet på film.
Og at den 62-årige britiske instruktør stadig har en frisk tilgang til filmhåndværket er Dirty Pretty Things et glimrende eksempel på. Filmen er på en gang hektisk, følsom, sjov, tankevækkende, usentimental og spændende.
Få og præcise informationer
Hovedpersonen er nigerianeren Okwe (Chiwetel Ejiofor), der om dagen arbejder som taxachauffør og om natten som portier på det elegante men også småskumle Baltic Hotel. Han bor hos en af rengøringspigerne fra hotellet, den tyrkiske Seneay (Audrey Tautou), der, som ham selv, opholder sig som illegal indvandrer i London.
Det er få, men præcise informationer, man får om såvel Okwe, som det øvrige persongalleri i Frears' let fantasifulde men også dybt alvorlige version af Londons illegale underverden.
Moralsk dilemma
En nat finder Okwe et menneskehjerte i et toilet på et af værelserne, og langsomt begynder det at gå op for ham, hvilken forfærdelig forretning, der foregår på hotellet: Manageren Juan (Sergi López) tilbyder pas og papirer som betaling for organer, som han så efterfølgende sælger videre.
Den moralske Okwe, der oprindeligt er uddannet læge, prøver at holde sig fri men bliver alligevel viklet ind i Juans spind, og snart står han med et tilsyneladende uløseligt dilemma: at han bliver nødt til at begå en forbrydelse af moralske årsager.
Forventninger udfordret
Der er noget eventyrligt over filmen, hvor der i sidste ende er klare skel mellem skurke og helte og så alligevel stærke nuancer nok undervejs til, at man løbende er i tvivl. Det er en hård og nådesløs virkelighed, der skildres, men formen ligger meget langt fra socialrealisme. Frears lader de gode ideer og interessante karakterer komme i første række, frem for at holde sig indenfor genregrænserne. Og netop fordi ens forventninger konstant bliver udfordret fungerer det utroligt godt.
|
| |
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | michaelw
13-2-2009 23:07 | Historien handler om en hårdtarbejdenede nigeriansk mand, som må passe to jobs et som taxa chauffør og et som hotelmedarbejder.
På hotellet finder han dog ud af ,at der foregår skumle ting, og han føler at han må skride ind.
Stephen Frears film overrasker næsten på alle punkter, og sine steder gisper man efter vejret, men der er nogle passager i filmen som går lidt døde efter min mening, men det er stadigvæk i småtingsafdelingen.
Fire stjener. |
| Greve
28-4-2008 16:57 | Senay er ikke ulovlig indvandre. Hun må bare ikke arbejde på grund af, at hun modtager kontant hjælp. |
| jkcarlo
11-10-2004 19:17 | filmen er ikke langt fra at være mesterlig. smuk og barsk film om den engelske undergrund.
***** (fem stjerner) |
|
|
|  |
|
