| Udevideo? |
| |
Det sværeste for dokumentarinstruktøren er samtidig forudsætningen for at være en habil én af slagsen: begrænsningens kunst. At samle alle de mange optagelsers løse ender i en historie. Dette er lige nøjagtig, hvad Gan Lu ikkke formår i sin - hold fast - 165 minutters beretning om optagelserne til Zhang Yimous imponerende Hero, der kommer til at minde om en hyggevideo for de indviede. En 'udevideo'?
Knuser
Man frygter det værste, når Cause lægger ud med slow-motion billeder i sort/hvid af skuespillere, instruktør, koreograf, fotograf, lydmand m.fl. i omfavnelse. Det har uden tvivl været en unik oplevelse at bidrage til Yimous instruktion af et af det visuelt mest vellykkede værker siden årtusindeskiftet. For os andre er det sværere at sætte sig ind i og at vise talende hoveder, der skiftes til at udbryde “Jeg er så taknemmelig for at få lov at være med” bringer os ikke meget nærmere. Ikke fordi Cause således kun kommer til at ligne en reklamefilm, for man stoler egentlig fint på de involveredes oprigtige engagement, men fordi det mest af alt kommer til at ligne en ‘dagbog’ mest til glæde for filmholdet selv.
Den dag havde Yimou en rød jakke på
Det er en opremsende stil, dokumentarinstruktør Gan Lu lægger for dagen i de mange bag om kameraet-optagelser, men nogen rød tråd at holde sig til præsenteres aldrig. Her skydes sporadisk løs fra den ene optagelsesdag til den anden, fra Yimous ryg, der går gennem morgendunkle hotelkorridorer til Zhang Ziyi, der engang kom til at skade Maggie Cheung. Det var hun sååå ked af, fortæller hun alvorligt til kameraet, der gentagne gange viser klip af Cheungs lille håndskade, der bliver klaret med en bandage. Den forvirrende opbygning og et uinteressant fokus på filmproduktionens småtingsafdeling, bliver heller ikke hjulpet af overskrifter som f.eks. følgende, der desværre kommer til at opsumere Cause meget præcist: “Den dag havde Yimou en rød jakke på” - javel, ja. Skulle man have været der?
Gan Lu was there
Alligevel er der selvfølgelig åbenlyse kvaliteter i dokumentationen af Yimous arbejde. Blot ved sin tilstedeværelse har Gan Lu indfanget et slags miniportræt af Kinas mest berømte instruktør, der viser Zhang Yimou fra andet end den meget seriøse side, man normalt ser instruktøren optræde med i interviews. Sporadisk er det da også meget underholdende at se fotografvirtuosen Christopher Doyle te sig som en tosse med kineserne og deres brændevin, som han tilsyneladende har smag for. Men det ændrer ikke det samlede indtryk af filmen, der mangler fokus og mod til at gå længere end at hylde holdet bag den fremragende Hero. Det kunne den have gjort på mindre end en halv time på dvd’ens ekstramateriale. Gan Lu eneste eneste virkelige fortjeneste er, at hun var med da det skete. Desværre får hun ingen fortælling ud af det.
|
| |
| | Distributøren har ikke ønsket at få ekstramaterialet vurderet.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | CDS
7-11-2007 21:02 | SC |
|
|
|  |
|
