| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (44 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 4:3
Lyd: Dolby SurroundDolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Produktion Design, Set Design, Storyboard-sketches, Special F/X Artwork, Fraklippede scener, Instruktørens kommentarer, Biografier |
|
|
|
 |
Cube
| Ondskabens labyrint |
| |
6 mennesker vågner hver for sig i et underligt univers bestående af ensartede plastikkuber forbundet af tunge skydedøre. Plottet i filmen er forbløffende enkelt. Det gælder for de seks vidt forskellige personer om at slippe ud med livet i behold. Der er ikke tid til at afsløre skumle bagmænd og sindrige komplotter - blot simpel overlevelse. Eneste problem er, at labyrinten består af mange tusinde kuber, størstedelen er fyldt med livsfarlige fælder og de bevæger sig rundt mellem hinanden i uforudsigelige mønstre.
Filmskoleprojekt Vincenzo Natalis kompakte science-fiction film er et projekt, som er udsprunget af det fremragende canadiske filmmiljø; i dette tilfælde den rutinerede instruktør Norman Jewisons institution Canadian Film Centre, der giver særligt lovende unge instruktører en mulighed for at realisere deres projekter. Natali havde lavet et par kortfilm, som har henrykket på festivaller verden over, og det viste sig at blive adgangsbilletten til Cube. Budgettet er lavt, indspilningsplanen har været benhård, og resultatet er på en gang fascinerende og fantastisk ujævnt.
Seks forskellige skæbner Natalis eget manuskript udnytter den klaustrofobiske stemning i labyrinten til at lade de 6 arketyper udfolde hele galleriet af menneskelig svaghed og usikkerhed. Helte bliver skurke og omvendt, og mens omgivelserne koldt forbliver uændrede, skifter personerne identitet og afslører deres sande jeg. Den grimme ælling folder sig ud som matematisk svane, den tavse svækling er i virkeligheden langt mere involveret i projektet end først antaget, og humanisten viser ubehageligt fordomsfyldte tendenser, mens træthed, sult og forvirring gør selv de simpleste beslutninger komplicerede.
Flotte kuber Visuelt svigter Vincenzo Natali aldrig sit udgangspunkt. Med en stram komposition får han og fortografen Derek Rogers det maksimale ud af det begrænsede setting, og Cube er konstant et imponerende skue. Desværre er resten af filmen langt fra ligeså vellykket. Dens store problem ligger i kombinationen af en tung og overlæsset dialog og en række skuespillere, der er kommet alt for langt væk fra deres faste hjemmebane på de skrå brædder. Generelt har ensemblet meget lidt erfaring med spillefilm, og selv om flere af dem har høstet stor hæder på teatret, så spilles der et pænt stykke under middel. Især Maurice Dean Wint, der spiller den selvbestaltede leder Quentin, er slem til at trække i alle de forkerte mimiske tråde og lade øjnene rulle vildt i et forsøg på at virke skræmmende. Den tunge dialog falder ofte stendød til jorden, og de planlagte refleksioner over menneskets svagheder bliver i stedet til en pinlig ventetid på den næste udspekulerede dødsfælde.
Fortabte muligheder Det samlede indtryk af Cube er derfor en blandet fornøjelse. Filmen har uden tvivl visioner og fortællelyst. Visuelt udnytter den sin trange ramme optimalt, og med sin destillerede fortælling, som kun fokuserer på hovedpersonernes flugt - vi finder aldrig ud af, hvordan de er endt der - er der lagt op til et ægte genrestykke med høj underholdningsværdi. Men det går ikke i en karakterbaseret film, at skuespillet svigter, instruktørens intentioner forbliver lukket inde i hans egen kube og med en højst utilfredsstillende slutning som punktum for forestillingen, kan man ikke undgå at komme skuffet ud af biografen.
|
| |
| | At den visuelt flotte Cube er presset ned i TV-format på den ellers så gedigne DVD, er et mysterium. Billedkvaliteten lider voldsomt under skiftet, og de visuelle herligheder er ikke længere i 'biograf'-kvalitet. Til gengæld gør et ganske avanceret lydsystem det til en fantastisk oplevelse at se filmen. Lydsporet er i den rigtige gode ende - og med instruktørens kommentarer som ekstra lydspor, får man forklaret mange af de lidt mere suspekte dele af filmen. Til sidst ekstramaterialet - der ved første øjekast virker overvældende. Desværre er de fraklippede scener i elendig kvalitet (og ikke kommenterede) - og kun artwork fra storyboardet og de special effects, der optræder gennem filmen, er interessante.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Ahmed 20-7-2012 06:47 | This piece was a lifejacket that saved me from drwonnig. |
| Bjarne 20-12-2005 16:37 | vil sige at cube 2 - hypercube er endnu bedre og at cube zero, som er 3'eren går forud for historien der bliver fortalt i etteren, også er et must, hvis altså man kan lidt filmen. hvertfald forklarer cube zero lidt flere af de spørgsmål man evt kunne have stilt sig selv under den første film. |
|
|
|  |
|
|