CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Under the Tuscan Sun

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2003

Manuskript:
Audrey Wells

Producere:
Tom Sternberg
Audrey Wells

Fotograf:
Geoffrey Simpson

Klipper:
Arthur Coburn
Andrew Marcus

Komponist:
Christophe Beck

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(121 stemmer)

L�s ogs�...
Nyheder:
08-10-04:
Flere hundeelskere
23-06-04:
Lane leder efter kærligheden
19-12-03:
Golden Globe-nomineringerne for 2003
29-09-03:
The Rock rydder op
29-03-03:
Mænd uden hukommelse får kvindeligt selskab
 
Anmeldelser:
12-09-05:
Shall We Dance
14-01-03:
Unfaithful
13-03-02:
The Glass House
13-02-01:
My Dog Skip
05-02-01:
Glimt af lykke
17-05-00:
A Walk on the Moon
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 og 1.85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Tuscany 101, slettede scener, kommentarspor
Et hus i Toscana

Anmeldt af:Pernille Flensted-Jensen
Genre:Komedie, Romantik
Varighed:109 minutter
Instruktør:Audrey Wells
 
Anmeldelsesdato:28-07-2004
Medvirkende:Som:
Diane LaneFrances
Sandra OhPatti
Lindsay DuncanKatherine
Raoul BovaMarcello
Vincent RiottaMartini
Pawel SzajdaPawel
Se komplet creditliste her

At rejse er at leve
 
Den sympatiske Diane Lane har haft en lang karriere som skuespiller og har været tilsvarende lang tid om at blive et 'navn'. I de tidlige 1980’ere medvirkede hun i en række ungdomsfilm af Francis Ford Coppola (bl.a. Motorcykeldrengen) og siden har hun ført en ret upåagtet skuespillertilværelse, indtil roller i The Perfect Storm og især Unfaithful bragte hende frem i rampelyset. Nu bærer hun smukt hovedrollen i Audrey Wells’ anden spillefilm.

Hjem, kære hjem
Den nyligt fraskilte forfatter Frances (Diane Lane) har problemer med at holde modet oppe efter den pludselige skilsmisse. For at glæde hende forærer hendes lesbiske veninde Patti (den fornøjelige Sandra Oh) hende en rejse til Toscana, hvor hun ved en pludselig indskydelse køber et 300 år gammelt hus, der kræver en hel del renovering. Hun hyrer nogle håndværkere, tre polakker, der går i gang med at genopbygge huset, ganske ligesom Frances’ humør og tro på livet genopbygges. Snart må Frances sande, at livet ikke er helt forbi: Flere repræsentanter for det modsatte køn viser hende interesse, vigtigst af alle den attråværdige Marcello (den urimeligt smukke Raoul Bova). De dyrker hed elskov i hans antikvitetsbutik (hvor ellers?) i en scene, der er på kanten af det ufrivilligt komiske. Marcello er næsten for god til at være sand, men han ér sand, og de aftaler at mødes igen i den førstkommende weekend. Under de fremmede himmelstrøg begynder Frances at finde sig selv og vove sig ud i livet.

Uforløst kærlighed
Denne historie suppleres af en hel del sidehandlinger og nogle farverige bifigurer. Den mest klichefyldte sidehandling drejer sig om kærligheden mellem en af de polske håndværkere (Pawel Szajda) og nabopigen Chiara (Giulia Steigerwalt). Pigens forældre vil ikke acceptere den unge mand, så Frances må salomonisk træde til og påtage sig en moderrolle for at få løst konflikten. Den mest irriterende biperson udgøres af den flamboyante engelske skuespillerinde Katherine (Lindsay Duncan), der aldrig er holdt op med at beundre Fellini. Hendes funktion er at lære Frances at vove lidt mere, at nyde livet i fuldere drag, men hun har fået den kedelige lod at fremsige nogle af de mest banale replikker i filmen, såsom "Never forget your childish enthusiam". Den mest velafrundede biperson er Signor Martini (!), ejendomsmægleren, der sælger Frances det gamle hus. Der er ingen tvivl om at han forelsker sig i hende, men hans forelskelse får ikke lov at blomstre, for han vil ikke ofre sine kone og sine børn for en affære. Han spilles af Vincent Riotta og er en sympatisk, men også sørgmodig figur.

Flokke af floskler
Selvom filmen gør et par spagfærdige forsøg på at undgå klichéer, virker handlingen sine steder så skematisk og så floskel-fyldt, at tilskueren er helt ude af stand til at tage filmen alvorligt. Nogle eksempler: Ved filmens begyndelse lider Frances af skriveblokering, men historien lader os ane, at en tid i det pittoreske Italien ændrer på sagen – og det endda til trods for at vi kun én gang ser Frances bænket foran computeren; alle italienere lever i maleriske gamle huse og holder selskaber, hvor hele familien sidder ved lange borde og spiser egnsretter under munter snak, hvis de da ikke plukker oliven i fællig: tavse polske litterater går naturligvis med alpehue, så man kan se at de er litterater (selvom de læser det samme værk af Czeslaw Milosz hele filmen igennem); og som mange andre romantiske film kræver også denne, at tilskueren ikke spekulerer alt for meget over, hvad der egentlig kan lade sig gøre. Ellers kan man nemt få det meste af filmens spilletid til at gå med at undre sig over, hvordan Frances har råd til at bo i Italien og servere overdådige måltider for håndværkerne. Senere dukker veninden Patti op, og også hun kan tilsyneladende blot vende livet hjemme i USA ryggen i længere tid uden at det volder nogen problemer.

Og sværme af symboler
Men det er ikke kun klichéer der er mængder af i denne film; der er også en sand syndflod af symboler. Der er f.eks. talrige referencer til Fellini, især Le notti di Cabiria, om en kvinde, der må meget ondt igennem, men alligevel bevarer håbet; der er solsikker, som udfolder sig under den livgivende sol; der er vandhaner, der først er tørlagte og siden udgyder rene vandfald; der tales om togspor lagt højt oppe i bjergene i en optimistisk tro på at tog engang vil kunne køre der. Det er lysende klart, at de alle tjener til at illustrere Frances’ stadigt større appetit på livet, men hvis man ikke skulle have fattet meningen med disse referencer, bliver de ofte både skåret ud i pap og bøjet i neon, bl.a. via en voice-over. Instruktøren Audrey Wells har selv skrevet manuskript til filmen, ret frit ud fra en selvbiografi af Frances Mayes. Det overordnede tema – mødet med en fremmed kultur og nye mennesker giver anledning til selvransagelse – behandles også i Sofia Coppolas langt bedre Lost in Translation, der udmærker sig ved sin fortællemæssige økonomi. Så trods de gode intentioner og en fin indsats fra Diane Lane forbliver Et hus i Toscana en overlæsset film, der skulle have været på slankekur!
Én ting kommer man dog ikke udenom: Geoffrey Simpsons billeder af toscanske byer og landskaber er ganske simpelt bjergtagende!
 
DVD-vurdering
Ekstramaterialet er fyldigt og udmærket, selvom det godt kunne være lidt mere gennemborende. "Tuscany 101" er en featurette om filmens tilblivelse med medvirken af Audrey Wells, Frances Mayes, producere og en stor del af filmens skuespillere, herunder Diane Lane. Det er udmærket, selvom det i det store og hele understreger hvad man allerede vidste i forvejen (filmens budskab etc.).

Der er tre fraklippede scener, som er tekstet, men ikke kommenteret og derfor ikke voldsomt interessante.
Endelig er der Audrey Wells’ kommentarspor, som både fortælles i et roligt tempo og tydeligvis ikke bare er tilfældige indfald. Hun kommer rundt om lidt af hvert, og det er ikke uinteressant – men ind imellem ikke helt skarpt nok. Man får ofte indtryk af at hun er en tænksom instruktør, der har meninger om fx lyssætning, skuespil og fotografi, men ofte forbliver kommentarerne af anekdotisk art. Som en fin service har kommentarsporet undertekster.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indl�g:

Seneste kommentarer: (10 i alt - L�s alle)
 
ForfatterIndl�g
Anne Tackmann
28-7-2008 00:46
Selvom den ikke er en spændingsfilm, men et romantisk drama så er den værd at se igen. Og værd at se igen når man har været i området.


Heidi
17-8-2007 21:11
synes det var en meget smuk og dejlig film. Alt for kort, men det er nok fordi stemningen er så dejlig..

Anne Tackmann
22-7-2007 21:03
Ikke nogen spændende film. Til gengæld er den smukke natur med til at gøre filmen værd at se. og besøge.

Vibeke
25-6-2007 21:46
En utrolig dejlig film. Jeg er helt vild med den Toscanske stemning, alt er bare så gennemført.
Skuespillerne gør det godt en sød film om kærlighed, kærlighed til livet, men ok maden hun serverer for håndværkerne er temmelig overdreven, men pyt, det betyder ikke så meget. Jeg fik sådan en lyst til at rejse dertil, husker området ret godt fra mine barndoms ferier det passer perfekt, kunne bare genkende så meget. Jeg vil lære italiensk og så leje et hus i Toscana for en eller flere sommerferier, der er pragtfuldt i dette område.

Stine
13-4-2007 21:35
Ikke nogen fantastisk spændende film,, men den er smuk og rørende. Den siger lidt om vores vædier her i livet. Tag dig tid til at se den!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Everybody Wants Some!!28/7
Bad moms28/7
Monsieur Chocolat28/7
Jason Bourne28/7
Bjerget21/7
Star Trek Beyond21/7
Den store venlige kæmpe21/7
Lights Out21/7
Wiener-Dog21/7
The Legend of Tarzan14/7
Flere bio-anmeldelser
 
Carol15/7
Brooklyn12/7
Trumbo11/7
13 Hours5/7
Zootropolis4/7
Deadpool1/7
James White27/6
Zoolander 224/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken kvindelig skuespiller har vundet flest Oscars?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2016 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sథ Google