CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Tully

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2000

Manuskript:
Hilary Birmingham, Matt Drake

Producere:
Hilary Birmingham
Anne Sundberg

Fotograf:
John Foster

Klipper:
Affonso Gonçalves

Komponist:
Marcelo Zarvos

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(7 stemmer)

Links
Filmens website

Læs også...
Nyheder:
12-12-02:
Indie Spirits-nomineringerne for 2002
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 Anamorphic Widescreen, 1.33:1

Lyd:
Dolby Digital 2.0

Ekstra materiale:
trailere
Tully

Anmeldt af:Erik Barkman Petersen
Genre:Drama
Varighed:102 minutter
Instruktør:Hilary Birmingham
 
Anmeldelsesdato:05-05-2004
Medvirkende:Som:
Glenn FitzgeraldEarl Coates
Anson MountTully Coates Jr.
Bob BurrusTully Coates Sr.
Julianne NicholsonElla Smalley
Laura WalkerWendy Adams
Joe SmalleyBrad

Livet på landet
 
Lad det være sagt med det samme: Tully gør ikke det store væsen af sig. Det er en billigt produceret film, der afvikler sin uspektakulære, karakterdrevne historie i et roligt tempo. Den har hverken Hollywood-sentimentalitet eller indie-indforståethed at byde på, og måske derfor har det taget den hele fire år at nå til Danmark fra hjemlandet USA.

Tavs forståelse
Men nu er den her altså, Tully. Og den er lige så fremragende, som den er beskeden. Historien handler i al sin enkelhed om brødrene Tully og Earl Coates, der er i deres tyvere og bor ude på landet sammen med deres far, Tully Sr. De tre mænd lever i tavs – meget tavs – forståelse, og passer mest sig selv. Far Tully bruger al sin tid på at drive familiegården, Earl passer og plejer præmietyren Joe og Tully Jr. lægger de lokale ungmøer ned.

Overraskende gæld
Sådan går tiden sin gang. Uden den store dramatik, men med usagte bebrejdelser og gedulgte følelser umiddelbart under overfladen. Det er sigende for Tully, at begivenheden, der sætter filmen på kursen mod sin overrumplende afslutning, først indtræffer efter godt en halv time. Da får Tully Sr. nemlig til sin store overraskelse besked om, at han sidder i bundløs gæld. For hans kone, der forlod ham og drengene for over 15 år siden, har brugt et sekscifret antal dollars på hospitalsregninger – og dem har hun hentet på Tullys konto.

En rem af huden
Det er galt nok i sig selv. Men situationen gøres værre af, at far Tully i sin tid bildte sønnerne ind, at deres mor var død. Og mens den ene sandhed uundgåeligt trækker andre sandheder frem i lyset, må de tre mænd hver især tage deres lidt fastlåste tilværelse op til fornyet overvejelse. Hårdest ramt er vores hovedperson, Tully Jr. Han opdager efterhånden mange lighedstræk mellem det billede, der tegner sig af hans forsvundne mor, og så ham selv. Hun var rodløs og havde svært ved at acceptere hverdagens vilkår, og Tully har en rem af huden: Han scorer piger på stribe, men lader ikke sig selv føle noget for dem.

Med fingeren på hverdagens puls
Efterhånden som skeletterne kommer raslende ud af skabet, begynder man at ane omridset af et skæbnetungt Ibsen’sk familiedrama. Men Tully undgår behændigt at blive sat i bås. Tilsvarende kunne den henrivende Ella Smalleys sødmefulde entré i Tully Jr.’s følelsesliv ses som et skridt i retning af den romantiske komedie, men Tully undviger de gængse klichéer. I stedet fortæller førstegangsinstruktør Hilary Birmingham sin historie med fingeren på hverdagens puls. Filmens figurer fremstår konsekvent afrundede og vedkommende, og deres handlinger er aldrig forudsigelige – men altid forståelige.

Smuk filmrealisme
Tully er med andre ord filmrealisme, når det er smukkest. Her er ingen rystede kameraer og postmodernistiske opgør med filmens konventioner, men til gengæld et stærkt manuskript og en række glimrende skuespilpræstationer, der lever videre i erindringen, når filmen er slut.
 
DVD-vurdering
Ekstramateriale er der ikke meget af i DVD-udgaven af Tully. Her fornemmer man langt mere end i filmen selv, at der er tale om en meget lille indie-produktion. Det er kun blevet til de sædvanlige kapitler, undertekster og trailere, og så præges DVD’en endda af et irriterende lavt lydniveau.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det store stilehæfte - Krigsdagbogen16/4
Når vinden rejser sig16/4
Fjerkongens rige10/4
Divergent10/4
Mig ejer ingen10/4
Non-Stop10/4
Rio 210/4
Yves Saint Laurent3/4
Guld3/4
Noa3/4
Flere bio-anmeldelser
 
Insidious 211/4
Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark9/4
Carrie8/4
The Weight of Elephants7/4
Ender's Game4/4
Tarok1/4
Mud31/3
Lovelace28/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken Ringenes Herre-skuespiller har rollen som Odysseus i Wolfgang Petersens Troy?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2014 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sà°¥ Google
シャネル バッグ シャネル バッグ