CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Rocket Brothers

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2003

Manuskript:


Producere:
Sarita Christensen

Fotograf:
Kasper Torsting

Klipper:
Martin Zandvliet

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(113 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
30-09-04:
Dansk førstepris på Nordisk Panorama
18-06-04:
Ny dansk rockumentary under optagelse
18-11-03:
Succes for CPH:DOX
 
Anmeldelser:
26-01-05:
Metallica - Some Kind of Monster
23-08-02:
Stjernekigger
09-11-01:
Family
 
Artikler:
07-11-03:
CPH:DOX ’03: Aktuel og nødvendig
06-11-03:
CPH:DOX ’03: Fem spørgsmål til arrangørerne
16-12-02:
Interview: Phie Ambo
25-11-02:
IDFA 2002: Festivalrapport #1
09-11-01:
Sami Saif: At lade virkeligheden tale til publikum
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Anamorphic Widescreen 1.78:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1, Dolby Digital 2.0, DTS

Ekstra materiale:
Interviews, slettede scener, alternativ slutning, plakater, trailers
Rocket Brothers

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Dokumentar
Varighed:86 minutter
Instruktør:Kasper Torsting
 
Anmeldelsesdato:08-06-2004
Medvirkende:Som:
Kasper Eistrup
Mads Tunebjerg
Henrik Lindstrand
Asger Teshau

Rockstjerner i øjenhøjde
 
Med deres støt voksende popularitet siden 1994, hvor de med en andenplads ved DM i Rock og udgivelsen af debutalbummet ”Travelogue” red med på højderyggen af den nye progressive bølge i dansk rock, kan Kashmir ikke ligefrem kaldes det mest vovede emne at lave en dokumentarfilm om. Selvfølgelig lugter projektet også lidt af fribillet til at lave film på Kashmirs konto, men instruktøren Kasper Torsting, der har fulgt bandet med sit kamera de sidste fire år, har trods alt forsøgt at vinkle sit materiale skarpere end det allermest oplagte. Filmen har fået undertitlen: ”En film om at skabe” og dens hovedfokus ligger på den kreative proces bag bandets seneste album ”Zitilites”.

Succes og skriveblokering
”Jeg har ikke skrevet en sang i over et år, ikke en eneste sang, faktisk,” siger bandets sanger og sangskriver Kasper Eistrup helt i starten af filmen, og man bliver således hurtigt sporet ind på historien om skriveblokering og angst for ikke at slå til. Herefter spoles tiden et år tilbage til 1999, hvor bandet efter udgivelsen af ”The Good Life”, der indbragte dem 6 Grammy-priser og solgte 100.000 eksemplarer i DK, er på promo-tour i USA, hvor de skal spille for de ti største pladeselskaber, deres måske vigtigste koncert nogensinde.
I denne første del virker filmen noget sammenstillet og fortænkt, og de gennemgående optagelser af Kasper Eistrup derhjemme, der under kunstfærdige skygger i sort/hvid fremstår som den store lidende kunstner, virker næsten patetiske, fordi de aldrig bliver reelt perspektiveret.

Dokumentarfilm i biografformat
Kasper Torsting debuterer med Rocket Brothers i biografformatet og følger dermed sine jævnaldrende kolleger Christina Rosendahl, som lavede Swan Lee-eventyret Stjernekigger, og Phie Ambo og Sami Saif, der i dramadokumentarisk form skildrede sidstnævntes søgen efter sin forsvundne far i Family. Og selvom nærværende film stilistisk set ikke kan måle sig med de to andre, der begge havde noget strammere greb om deres fortællinger, så er der alligevel en hel del gyldne øjeblikke at komme efter, og filmen som helhed er både dynamisk og spændende nok til at kunne konkurrere med det øvrige biografrepertoire.

Stærke øjeblikke
Man fornemmer desuden, at Torsting har udviklet sit greb om filmen undervejs, og således finder den efter de indledende yderpunkter et fint leje, da den følger bandet i deres studie på Amager, hvor ideerne til ”Zitilites” begynde at forme sig. Herfra tages lettere om den insisterende iscenesættelse af Eistrup, og publikum kommer mere reelt med ind i den kreative proces. Torstings stabile og skiftevis nærværende og anonyme kamera får her stribevis af stærke øjeblikke på kornet, og udover at opleve både spænding, humor, skænderier og almindelig forfriskende løssluppenhed, kommer man imponerende tæt på det intense arbejde, og Torsting bringer publikum helt i øjenhøjde med musikerne.

Mere end musikjournalistik
Sammen med den fint afstemte brug af Kashmirs numre er det brede midterstykke, hvor filmen udover indspilningen af ”Zitilites” også følger den efterfølgende mixning hos John Cornfield i England, filmens bedste og en glimrende mulighed for at komme tæt på det arbejde som musikjournalistikken i almindelighed sjældent får spalteplads til at beskrive.
Med til at løfte filmen er også en lille sidehistorie, hvor man følger Kasper Eistrup til audition hos Pink Floyds Roger Waters og får lidt mere til det portræt af ham, der trods alt får lov til at aftegne sig i løbet af filmen, og så filmens fantastisk flotte slutbillede fra Orange scene på Roskilde festivalen i år, hvor bandet var helt og aldeles ovenpå igen.
 
DVD-vurdering
Når man ser den alternative slutning på Rocket Brothers-dvd'en, kan man kun glæde sig over, at Kasper Torsting og co. fik sidste års Roskilde Festival med og dermed muligheden for at lave det fantastiske skud af Orange Scene, der sammen med tonerne af "The Aftermath" runder filmen af.

Roskilde-skuddet kan også ses på dvd'en som musikvideo sammen med den noget løse video til "In The Sand". Der er mere musik blandt de 11 slettede scener: udover lidt blandet jam, optagelser fra scenen på Midtfyns Festivalen, en akustisk solo-version af "The New Gold" med Kasper Eistrup og med band af "Mom in Love & Daddy in Space".

Dvd'en er i øvrigt holdt i fin stil hele vejen igennem, og ikke mindste de fem korte interviews med bandmedlemmerne og instruktøren, hvor alle får mulighed for at kommentere projektet er med til at løfte oplevelsen.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Østerbye
24-5-2007 12:42
Det er simpelthen en fantastisk inspirerende film der skal ses. - Især hvis man er Kashmir-fan!

Amanda
4-2-2005 16:23
Hvor kan man købe sådan en plakat med denne super fantastiske film?

Andreas
12-12-2004 13:56
Fantastisk håndværk .. Viser Kasper Eistrups perfektionisme ned til mindste detalje.

Emil
12-12-2003 09:23
En fed film om, hvordan man finder inspiration til at frembringe en hovedret efter, at alle har spist den forret, som du lavede for sjov, og de så beder om en ekstra portion.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Player20/6
Hyde Park on Hudson20/6
Hjertets hvisken20/6
Mama20/6
Man of Steel14/6
Reality13/6
The Big Wedding13/6
No13/6
Sunset Boulevard6/6
Star Trek Into Darkness6/6
Flere bio-anmeldelser
 
Min søsters børn i Afrika12/6
Kærlighed på sidelinjen11/6
Bullet to the Head10/6
Weekend7/6
Renoir5/6
Monsieur Lazhar4/6
Alle for to3/6
The Master31/5
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad hedder tvilingerne i High School Musical-filmene?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2013 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google