CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Out of Time

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2003

Manuskript:
David Collard

Producere:
Jesse Beaton
Neal H. Moritz

Fotograf:
Theo van de Sande

Klipper:
Carole Kravetz

Komponist:
Graeme Revell

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(17 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
10-02-05:
Hvem ville ikke gøre alt for Eva Mendes?
26-11-04:
Delpy & Mendes leger med stjernerne
06-10-03:
Black banker Denzel
17-03-03:
Denzel hjælper Walken
19-11-02:
Denzel gentager Sinatras glansrolle
 
Anmeldelser:
08-03-05:
Man on Fire
25-02-03:
John Q
03-12-02:
Den skjulte sandhed
07-05-02:
Training Day
11-09-01:
Titans
21-02-01:
The Hurricane
02-08-00:
The Bone Collector
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Anamorphic Widescreen 2.35:1

Lyd:
Dolby Digital 2.0, Dolby Digital 5.1, DTS

Ekstra materiale:
Kommentarspor med instruktøren, bag kameraet-feature, profiler, slettede scener, trailer, billedgalleri
Out of Time

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama/Thriller
Varighed:100 minutter
Instruktør:Carl Franklin
 
Anmeldelsesdato:27-07-2004
Medvirkende:Som:
Denzel WashingtonMathias Lee Whitlock
Eva MendesAlex Diaz-Whitlock
Sanaa LathanAnne Merai Harrison
Dean CainChris Harrison
Alex CarterDr. Cabot
John BillingsleyChae
Se komplet creditliste her

Dobbeltspil i Paradis
 
Film noir i bagende solskin. Tænk lidt over den. For det er nogenlunde sådan Out of Time bør forklares, hvis en udenforstående spørger. Vi befinder os i Florida, solen bager - og intrigerne bager helt og aldeles ukontrollabelt. Væk er alle de klassiske, visuelle genretræk fra noir-thrilleren, men Carl Franklin & Co. kan sagtens holde gryden i kog alligevel.

En heldig mand
Matt Whitlock (Denzel Washington) er en heldig mand. Politichef i den lille by Banyan Key og manden bag en større fangst af mafiapenge, som nu befinder sig i politistationens pengeskab, elsker for den struttende og sexede Ann (Sanaa Lathan) og vellidt af alle i lokalsamfundet, bortset fra eks-konen, der er skredet fra ham, men som stadig arbejder i politiet og sørger for at holde bålet på resterne af deres ægteskab i live gennem ærinder og sidebemærkninger. Eneste problem for Matt er Anns brutale ægtemand, som selveste Superman (Dean Cain) virkelig nyder at give en indædt ondskab. Han tæver Ann med jævne mellemrum, men hun nægter at forlade ham. En dag finder Matt ud af, at Ann er dødelig syg af kræft og kun har ganske kort tid tilbage at leve i, og han kaster sig straks ud i et kapløb med tiden for at skaffe penge til en tvivlsom operation, der måske kan forlænge hendes liv med et par år.

Klassisk struktur
Instruktøren Carl Franklin, der bortset fra sidste års meget rutineprægede militærthriller Den skjulte sandhed har lavet en række stemningsfulde og spændende film, bruger filmens første tredjedel til at etablere situationen. I det klare dagslys sker der ikke meget i Banyan Key, men så snart mørket falder på og cikaderne begynder deres æggende elskovsserenader over The Keys, så begynder lysterne at buldre, så både de gode og de onde har svært ved at gennemskue sandheden. Og så sker det. I et øjebliks handlekraft tager Whitlock en modig beslutning, et af de sidste års mest tydelige 'point-of-no-returns', og så er fanden ellers løs. Næste morgen er et hus i byen brændt ned, to personer er forkullet til ukendelighed – og selveste politichefen ved med sig selv, at han var ved huset midt om natten og der formentlig har været et øjenvidne, der så ham. Mere skal ikke afsløres her, for hele filmens snu plot afhænger af hemmeligheder og overraskelser, men nu er det pludselig Matt Whitlock, der er ved at løbe tør for tid, for mens opklaringsarbejdet under ledelse af den dygtige og målrettede eks-kone (Eva Mendes) suser derudaf, render han rundt midt i hvepseboet og forsøger at dække sporene efter sig selv, mens han desperat forsøger at finde den rette sammenhæng.

Franklins fornemmelse for Florida
Out of Time er film noir Florida-flavour, der formår både at være spændende og overraskende, og samtidig decideret lækker at være i selskab med. Denzel Washington giver hovedrollen en troværdighed og stjerneglans, som egentlig ikke hører til genren – men som i dette tilfælde blot løfter helheden. Men det er Carl Franklin, der skal have størstedelen af æren, for nok spilles der fint på baggrund af et underholdende manuskript (hvis som altid i denne genre glemmer de sidste ti minutter), men atmosfæren, den helt tydelige flirten med den sexede sommerstemning og intensiteten i en række nøglescener, hvor Whitlocks forfølgere kun er få sekunder efter ham, er ene og alene Franklins fortjeneste. Strukturen er godt nok planket fra Kevin Costner-thrilleren No Way Out, hvor Costner også flakkede rundt i Pentagon, mens en scanner hele tiden afdækkede mere og mere af hans ansigt på et penibelt foto, men Franklin får alligevel givet filmen sin helt egen smag. Han havde samme fine kontrol over film som Djævlen i blåt og One False Move, og det er godt at se ham tilbage i kontrolsædet.
 
DVD-vurdering
Instruktøren Carl Franklin leverer et noget fragmenteret kommentarspor, hvor han nøjes med at fortælle om de scener, som der er noget relevant at fortælle om. Det betyder en del pauser undergvejs, og hvor beundringsværdigt det end er at holde sig fra ligegyldig fyldsnak, så bliver det aldrig en helt tilfredsstillende oplevelse af gense filmen med ham på lydsporet.

Det øvrige ekstramateriale er ok uden at være prangende. Mest indhold er der i bag kameraet-featuren, hvor der nok roses og leverers glat pr-snak, men hvor man også får lidt fornemmelse af den stemning, som filmen er indspillet i. To fraklippede scener er ligegyldige, mens Sanaa Lathan og Dean Cains screentests vist kun appellerer til de mest hårdføre fans. Bedre er den alternative præsentation af filmens figurer, som kombinerer grafik og små interviewklip i ægte politiarkiv-stil. Lidt billeder og en trailer runder præsentationen af.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
jkcarlo
29-1-2005 01:34
filmen gør hvad den skal. den underholder tilpas nok, til at den er værd at se. en rigtig søndagsfilm
**** (fire af seks)


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Amazing Spider-Man 217/4
Det store stilehæfte - Krigsdagbogen16/4
Når vinden rejser sig16/4
Fjerkongens rige10/4
Divergent10/4
Mig ejer ingen10/4
Non-Stop10/4
Rio 210/4
Yves Saint Laurent3/4
Guld3/4
Flere bio-anmeldelser
 
A Late Quartet22/4
Prisoners15/4
Frost14/4
Insidious 211/4
Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark9/4
Carrie8/4
The Weight of Elephants7/4
Ender's Game4/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller Julia Roberts’ bøsseven i My Best Friend's Wedding?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2014 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sà°¥ Google
シャネル バッグ シャネル バッグ