CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Peter Pan

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2003

Manuskript:
Michael Goldenberg, P.J. Hogan

Producere:
Lucy Fisher
Patrick McCormick
Douglas Wick

Fotograf:
Donald McAlpine

Klipper:
Garth Craven

Komponist:
James Newton Howard

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(289 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
17-03-04:
Top-cast til Man. United-film
29-12-03:
Box Office Uge 52: Intet højere end Dommedagsbjerget
07-03-03:
2002s Saturn- nomineringer er ude
02-07-02:
Nye folk til Neverland og Masked & Anonymous
26-06-02:
Peter Pan i levende live
 
Anmeldelser:
07-03-16:
Pan
09-08-04:
Swimming Pool
22-01-03:
Peter Pan
23-10-02:
Peter Pan - tilbage til Ønskeøen
07-08-02:
Frailty
07-08-01:
Gods and Monsters
10-01-01:
The Patriot
25-07-00:
Den sjette sans
 

Læs også...
I temaet CinemaZone fejrer 8-års fødselsdag:
 
Den frie vilje
A Guide to Recognizing Your Saints
Kunsten at spille med musklerne del III - Interviews med Snyder, Butler & Co.
Kunsten at spille med musklerne del II - Interviews med Snyder, Butler & Co.
Kunsten at spille med musklerne del I - Interviews med Snyder, Butler & Co.
Grizzly Man
Arbejderens død
Gasolin'
The Brown Bunny
Top Gun
Straffen
This is Spinal Tap
Freddy vs. Jason
Out for a Kill
My Big Fat Greek Wedding
Nattens børn
Planet of the Apes
Pearl Harbor
Seven
Three Kings

DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 2.40:1

Lyd:
Dolbt Digital 5.1, Dolby Surround 2.0

Ekstra materiale:
Making of-featurette, alternativ slutning, slettede scener, 15 små bag om filmen-featuretter trailer, fraklip
Peter Pan [2003]

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Eventyr
Varighed:109 minutter
Instruktør:P.J. Hogan
 
Anmeldelsesdato:27-07-2004
Medvirkende:Som:
Jason IsaacsCaptain Hook/Mr. Darling
Niels Olsenda. stemme Klo/Darling
Jeremy SumpterPeter Pan
Sebastian Jessenda. stemme Peter Pan
Rachel Hurd-WoodWendy Darling
Thea Iben Ulstrupda. stemme Wendy
Se komplet creditliste her

Fortryllende!
 
J. M. Barries historie om Peter Pan, drengen der ikke ville være voksen, kender de fleste, enten fra selve bogen, diverse teateropsætninger eller tv-film, men især fra Disneys tegnefilmsversion fra 1953. Den australske instruktør P. J. Hogan (My Best Friend's Wedding) har dog ikke ladet sig skræmme af de talløse tidligere versioner af historien. Ikke blot har han taget udfordringen op og givet os et blændende og friskt syn på sagen, han har givet os den bedste version af historien nogensinde!

Peter på pletten
Den store forskel på denne film og de andre udgaver af historien, er dybden i fortællingen. Wendy er ved at være teenager og langsomt men sikkert på vej ind i de voksnes rækker, men hun er ikke meget for at forlade barndommen, og dette problem bliver rigt behandlet. Og til tydeligere at forme denne tilgangsvinkel er en ny figur kommet med i historien; tante Millicent (Lynn Redgrave), som forfærdelig gerne vil lære Wendy at blive en pæn og elegant ung dame. Noget der ikke tidligere har ligget Wendy på sinde. Hun har delt værelse med sine to yngre brødre John (Harry Newell) og Michael (Freddie Popplewell), som har nydt godt af hendes frodige fantasi hver aften med de gode og spændende godnathistorier. Wendy, der til sin tantes store forfærdelse gerne vil være forfatter (de er ikke velset i de øverste lag i samfundet), har et forrygende talent for at kunne sammensmelte eventyr, og enhver der formår at kombinere historierne om Askepot og Kaptajn Klo til én fortælling, fortjener også at blive hørt. Peter Pan er også fan af hendes godnathistorier, og da Wendy en dag har rodet sig ud i en farlig suppedas (der inkluderer en mistænksom tegning, en snerpet skolelærer, en trofast hund, et vådt gulv og farens chef – mere skal ikke afsløres her), og faren har fået nok af barnagtighederne, så bliver han hendes redningsmand, og eventyret kan virkelig begynde....

Afsted til Ønskeøen
Vi får fra starten serveret en film med kreative kræfter. Med samme stilistiske og originale tæft som landsmanden Baz Luhrmann, har P. J. Hogan visuelt ikke sparet på noget, og med rejsen til Ønskeøen eksploderer lærredet nærmest i form og farver. Med glade tanker og lidt alfestøv har Wendy med Michael og John forladt børneværelset i huset i London og sammen med Peter Pan og Klokkeblomst (franske Ludivine Sagnier) rejst til det sted, hvor man ikke behøver at bekymre sig om alle de kedelige ting, de voksne gør – Ønskeøen. Rejseholdet lander godt nok ikke på Big Bens ene arm undervejs, men turen er mindst lige så fortryllende som den er i Disney-filmen, og ulig den noget tamme (og 50 år gamle) forløber, så viger Peter Pan ikke for at diske op med alskens giftigheder. Klokkeblomst bliver hurtigt jaloux på Wendy, Klo bliver snart jaloux på Wendy og Pans forhold, Wendy bliver træt af Peter. Følelserne blusser op altimens indianerprinsessen skal reddes, piraterne holdes stangen, Klokkeblomst skal genoplives og Wendy og Peter skal blive gode venner igen. For første gang kysser vores to hovedpersoner sågar, noget som mange af de amerikanske filmanmeldere (helt ufortjent) fandt stødende, men ens første kys er også en del af at blive voksen, og Hogan, der ikke er bange for at dække alle teenage-aspekter, har godt greb om det kærlige øjeblik.

Den ultimative 'coming of age'-film
I rollerne som Wendy og Peter ses henholdsvis ukendte Rachel Hurd-Wood og den lovende Jeremy Sumpter, der imponerede i den knapt så børnevenlige Frailty. De to unge og bedårende skuespillere bærer smukt filmen, der ømt fremviser, hvor svært det er at blive voksen - noget som Peter helt har fravalgt sig. Han vil ikke være voksen. Den har vi hørt før, men nu får vi bitterheden med, for Peter Pan kender til dagligdagens kvaler. Han har haft virkeligheden inde på livet tidligere og har med fuldt overlæg fralagt sig muligheden for at vokse op for at undgå trædemøllen og den grå hverdag. Tidligere i filmen har Mrs. Darling (Olivia Williams) forklaret børnene, at deres far er en rigtig helt, fordi han hver dag tager på arbejde, selvom han hader det. Hans drømme er pakket væk, og han har ofret sig for sin familie, men så modig er Peter ikke. Han kan kæmpe med Kaptajn Klo og sætte livet på spil, men han kan ikke blive voksen og få sig et kontorjob, selvom Wendy bønfalder ham. Aldrig har Peter Pan fremstået så sårbar, end ikke i Robin Williams’ skikkelse i Spielbergs tandløse Hook. At Peter Pan undviger livet og forbliver evigt ung og legesyg, gør ham dog ikke til en kedelig, ensidet figur, hans udødelighed giver kun dramaet mere spændvidde. Han bliver barndommens ikon og den direkte modsætning til både Klo og Wendys far, Mr. Darling.

Poetisk bittersødme
Helt rigtigt set er britiske Jason Isaacs blev castet til begge roller som filmens voksne symbol. I hver deres verden har Kaptajn Klo og Mr. Darling på overfladen intet tilfælles, Darling er en ydmyg og tillukket men også kærlig mand, hvorimod Klo er en flamboyant blærerøv med lidt for megen indestængt vrede, men de fungerer begge som ankeret til det voksne liv, og imellem dem og Pan svajer Wendy. Da hovedparten af filmen forgår i eskapismens verden, er det Klo der dominerer som voksenfiguren, men hvor han i tidligere film har været fremstillet som en skræmmende klovn, er han denne gang både en nådesløs trussel og samtidig et bittert menneske.
At Peter Pan herved bliver mere end blot en festlig børnefilm, herligt proppet med lyserøde skyer, dansede feer, mystiske havfruer og nogle sært skiftende årstider, skyldes ikke blot manuskriptforfatterne Michael Goldenberg (Contact) og P. J. Hogans sans for historiens spil mellem det forførende utopia og den melankolske stemning af dødelighed. Det er først og fremmest, fordi Hogan har kunne kombinere solid sørøveraction med sensitiv sørgmodighed og tilmed inkorporere rigeligt med humor på de tiltrængte steder. En balance bedre instruktører har knækket halsen på, men Hogan rammer alle de rigtige toner i filmen – klokkerent! Så der er bestemt magi i luften, men også drama og psykologisk indsigt, og således egner filmen sig egentlig mere til de voksne end deres børn, især til dem, der stadig kan huske deres barndom eller er tæt nok på til næsten at kunne nå den, kan den denne fortryllende fabel varmt anbefales.
 
DVD-vurdering
SF Film har været lidt sjuskede med opsætningen til ekstramaterialet til udgivelsen, for når man klikker forbi menupunktet, ser det slet ikke ud til, at der ligger noget interessant i bonuspakken – men det gør der.

Første punkt i bonuspakken hedder "Slettede scener", hvilket egentlig ikke er en præcis betegnelse, for indslaget dækker over en hel sidehistorie, som heldigvis blev droppet fra filmen. Børnenes far Mr. Darling befinder sig i samtlige scener i eller omkring et hundehus, som han af skam har valgt at opholde sig i. Indslaget er dog sjovt at se, selvom det blot drejer sig om få meget korte klip.

Næste menupunkt er den alternative slutning, som ikke skal afsløres her. Vi nøjes med at oplyse, at den er en slags ekstra hale på fortællingen – en hale som heldigvis også blev klippet.

Hvorfor nogen har valgt at lave et menupunkt kaldet "Fraklip med hertuginden" er gådefuldt. Det korte indslag er en sammenklipning af Hertuginden af York, Sarah Fergusons småfejl fra en mystisk optagelse – vi kan dog roligt oplyse med det samme, at klippene stammer fra en udmærket featurette, som ligger begravet dybt i det sidste menupunkt blot kaldet "featuretter". Under alle omstændigheder er hendes fraklip ikke specielt interessante.

Det er sidste menupunkt dog, og her reddes meget af dvd-udgivelses ære.
"Featuretter" består af to sider med hver otte korte indslag på. De første fire varer hvert omkring et minut og er blot nogle optagelser fra forberedelsen til filmen. De er uden tale, men selvom de er superkorte, er de værd at bruge tid på.
Ved femte og sjette indslag begynder tingene dog at blive lidt mere spændende, især "I hundehuset med Nana" vil mange børn utvivlsomt finder morsomt, da man her følger træningen med hundene.
Indsalg syv, "Flyveundervisning" er rigtigt sjovt. Det varer desuden lidt længere end de andre, og man bliver derfor lidt klogere på filmens tilblivelse. Ærgerligt nok er der ingen tekster på de små indslag og selvom de er meget visuelle og lette af følge, ville det have været bedre, hvis de enten havde været tekstet eller kommenterer på dansk for de helt små.

Endelig som indslag 11 får vi en egentlig making of-featurette. 12 minutter med interviews, filmklip, bag om kulisserne og andet sjovt. Igen er indslaget ikke specielt børnevenligt, men det bør dog alligevel ses, da det er et af de bedre (læs: information fremfor reklame) af slagsen.
Indslag 15 og 16 er også gode. Førstnævnte består af en slags videodagbog lavet af en veloplagt Jason Isaacs, mens pakkens sidste indslag sætter spotlyset på arbejdet med Klokkeblomst og franske Ludivine Sagnier, der spiller den lille fe-diva.

Så efter næsten en times ekstramateriale er man blevet en smule klogere på hvordan filmen blev lavet og samtidigt underholdt - ikke en dårlig kombination - dog ikke nok til at man imponeres!

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (29 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Karina
20-10-2009 00:32
Hvor kan man købe filmen hook??? Kan ikke finde den.

Jules
30-8-2009 18:58
I LOVE PETER PAAAN!! ARRRRRRGH! *screaming fangirl*

...lol
7-6-2009 12:25
Peter Pan? NU MÅ I FANDME TAGE JER SAMMEN!!!

Jeremy Sumpter fanen
5-6-2009 22:38
Hun er så sej i den film han er for lækker

kelly
30-12-2008 17:44
jeg er helt vill etter petter pan filmen og han gutten han er jo bare så søt :-O de er kjempe gode de som spiller peter pan jeg ddddddddddiiiiiiiiiiiiiigggggggggggggggeeeeeeeeeeeerrrrrrrrrrrrrrrrr
peter pan filmen


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Rodin16/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket filmpar er der størst alderforskel på?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google