| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (68 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
Anamorphic Widescreen 1.85:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Kommentarspor med instruktøren, kommentarspor med en masse børn, featuretter, slettede scener, storyboad-gennemgang. |
|
|
|
 |
Det vilde dusin
| Ego Dad |
| |
Genindspilningen af 50’er-komedien Cheaper by the Dozen har vakt stor opsigt i USA, hvor kombinationen af elskelig familiekomik og Steve Martin har trukket biografgængere ind i mørket i hobetal. Succesformlen ser dog en del mere slidt ud med danske øjne, hvor det er svært at undgå den eskadrille af lavtflyvende moralprædikener, der med jævne mellemrum bliver leveret af forældreparret med de mange jern i ilden – og 12 børn ved siden af.
 | Først fanger man ungerne....
Copyright:
Fox Film |
Nuklear kernefamilie
12 børn er et særsyn, selv langt ude på bøhlandet, men familien Baker har fået det til at køre i deres store Midlands-domicil, hvor pengene lige strækker, når børnene arver tøjet fra hinanden og hjælper med husholdningen. Farmand Tom (Steve Martin) er en dygtig football-træner, men hensynet til familien kostede det udfordrende job i storbyen og i stedet tjener han til dagen og vejen i den lille, lokale klub. Mor Kate er hjemmegående og styrer huset med hård hånd, men hun får også tid til at skrive om sine erfaringer med det enorme hushold i de få fritimer. Børnene suser rundt og laver ballade. Den ældste datter (Piper Perabo - Coyote Ugly) er flyttet hjemmefra og ind til Chicago sammen med bøvhovedet af en wannabe-skuespiller-kæreste (Ashton Kutcher), og den ældste søn (Tom Welling - Smallville) er så småt ved at opdage kærlighedens mirakler, men ellers er der tale om en helt normal kernefamilie i atomar størrelsesorden.
Den store forandring
En dag får Tom Baker et tilbud fra storbyen, hans gamle college vil have ham som football-træner, og det tilbud er simpelthen for stort at sige nej til. Samtidig får Kate sit manuskript godkendt på et forlag, hvis hun indvilger i at tage på en 14-dages PR-tur – så pludselig sidder familien i et nyt hus, uden de gamle venner og stort set uden forældre, som har travlt med at passe deres egne karrierer, men efter tilpas mange fjollede forviklinger, utilpassede unger og skøre situationer, finder de pludseligt så selvcentrerede og karrieremindede voksne ud af, at 12 børn også kræver lidt opmærksomhed.
 | ...og så tager man dem med på arbejde.
Copyright:
Fox Film |
Sløset
Det vilde dusin er præget af den samme sløsede uoplagthed, der også prægede instruktøren Shawn Levys forrige komedie, Just Married - og som i dette tilfælde minder om en nærmest urealistisk tiltro til, at Steve Martin nok skal klare ærterne. Noget tyder på, at han også har været nok til at få folk hevet ind i biografen, men indtrykket man forlader den med er mere broget. Musikken spiller på vanviddets rand for at intensivere den spagfærdige komik, grimasser skæres i det uendelige og kun i enkelte scener fungerer den håndfaste slapstick-komik. Bedst er det når Ashton Kutcher som den utålelige kæreste stjæler billedet, og Steve Martin har selv et par scener med potentiale, men rigtig sjov bliver han aldrig, så den samlende komik er lagt i hænderne på 10-12 uvorne unger og deres opfindsomhed. Her kan Det vilde dusin intet, som vores egen Min søsters børn-serie ikke også kan – og når man så oveni skal udstå scene efter scene med forældrefortrydelser så firkantede og konstruerede at end ikke deres egne børn tror på dem, så er det unægtelig svært at anbefale den.
|
| |
| | Instruktøren Shawn Levy har kastet sig begejstret over ekstramaterialet, så han er her og der og alle vegne - og heldigvis i fin form til at formidle noget af den entusiasme, som holder en produktion af denne form kørende.
Gennem fire ganske gode featuretter kommer vi bag om to specifikke scener, en mere generel bag kameraet og endelig lidt om dyretrænerne i filmen. Levy er vært hele vejen, og han har mange fine betragtninger.
Han leverer også gode kommentarer til de mange slettede scener, som stort set alle er blevet klippet ud for at holde tempoet i filmen oppe. To scener bliver sammenlignet med storyboard-tegningerne, så man kan få en fornemmelse af, hvor stort et forberedelsesarbejde, der ligger bag. Og endelig, hvis man gerne vil høre mere om det logistiske arbejde, er Shawn Levy også guide på et kommentarspor til filmen, hvor han scene for scene opruller besværligheder og udfordringer. Der er enkelte gentagelser mellem kommentarsporet og featuretterne, men ikke i et omfang, så det bliver irriterende.
Det eneste decideret overflødige er udgivelsens andet kommentarspor, hvor en ordentlig stak af de ukendte børn, der spiller familiens poder, pludrer løs i en forvirring. Kun interessant for ungerne selv.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
