| Drømmen om '68 |
| |
Bernardo Bertolucci har i flere af sine film kredset om de kulturelle og politiske temaer, der fulgte i kølvandet på ungdomsoprøret i Paris 1968. Det er derfor ikke overraskende, at han lader handlingen i sin seneste film The Dreamers tage udgangspunkt i netop de begivenheder i maj '68, der ændrede en hel generations selvopfattelse.
 |
Copyright:
UIP |
Den evige trekant
Filmen følger amerikaneren Matthews oplevelser i foråret '68, hvor han netop er ankommet til Paris for at studere. Som ivrig filmentusiast bliver han hurtigt en del af miljøet omkring det franske Cinematek, hvor de franske nybølgeinstruktørers værker vises. Her møder han tvillingeparret Isabelle og Theo, der hurtigt bliver hans uadskillelige venner. Da tvillingeparrets forældre kort tid efter tager på en længere ferie, flytter Matthew ind i forældrenes hjem og bliver den tredje part i et grænseoverskridende trekantsdrama.
Incestuøse undertoner
Efter at Matthew (Michael Pitt) er flyttet ind bliver det hurtigt klart, at Isabelle (Eva Green) og Theo (Louis Garrel) lever i et noget aparte forhold med incestuøse undertoner, der langsomt bliver tydeligere gennem de lege og filmquizzer, som tvillingeparret udsætter hinanden for. Således tvinger Isabelle Theo til at masturbere for øjnene af Matthew og hende selv efter et forkert svar på et filmspørgsmål, og kort tid efter bliver også Matthew udfordret af Theo til at have sex med Isabelle, mens han selv ser på. På denne måde bliver de tre knyttet sammen i en mere og mere grænseoverskridende drømmeverden, mens virkelighedens ungdomsoprør optrappes på gaderne udenfor.
 |
Copyright:
UIP |
Symbolsk ungdomsoprør
Ligesom det var tilfældet i Bertoluccis anden Paris-film Sidste tango i Paris, viser filmen hvorledes den ydre verdens normer og love træder i baggrunden, mens en helt ny fordomsfri drømmeverden opstår i den lukkede forening mellem de tre unge elskende. Men ligesom fortryllelsen bliver hævet for parret i Sidste tango i Paris, er det heller ikke muligt for de tre unge mennesker i The Dreamers, at opretholde isolationen og drømmen brister, da virkeligheden trænger sig på.
Søgt historie
Selvom Bertolucci '68-fabel er til at følge et langt stykke hen ad vejen, er der for megen søgt intellektualisme over historien til at den kan bære. Således garneres den saftige historie med diverse lommefilosofiske overvejelser om de politiske og kulturelle temaer, der prægede tiden uden, at der skabes en forståelsesramme, som kan holde historien sammen. Heller ikke de mange henvisninger til andre film, primært af Jean-Luc Godard, er med til at løfte historien. De ender med at fremstå som tomme citater, der indimellem virker direkte forstyrrende. Hensigten med de mange indklippede nybølgefilmsekvenser kan muligvis forstås, som en understregning af den drømmeverden de tre befinder sig i, men da nybølgen netop er kendetegnet ved en filmæstetik, der taler til intellektet og ikke direkte til følelserne, bliver intentionen til lidt af en selvmodsigelse. På denne måde falder The Dreamers, fra at være en symbolsk fabel om "ånden fra '68", til at blive en rodet citatmosaik af fragmenter, der hverken virker vedkommende, eller på nogen måde sigende for en dybere forståelse af ungdommens årti.
|
| |
| | Ukendt
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | hhh
24-3-2009 12:36 | wth hvad er det for nådet lort omfg |
| Tomas
18-5-2006 22:59 | Til PJT, er ikke enig med at filmen ikke giver den dybere forståelse af ungdommens årti. Filmen er succesfuld i netop dette, Theo og Isabelles flugt ind i filmens verden, er en fantastisk parallel til virkelighedens drømme om utopier og seksuelle friheder. Og man skal ikke bekymre sig om New Wave hensigterne, det kan jo fungere som endnu en misforståelse, ligesom Theo har romantiseret maoismen.
Fantastisk film af BB.
|
| trueleigh
18-10-2005 15:58 | Bertrolucci bruger filmene fordi han vil vise at de to søskende lever i en fiktiv verden, en drøm. Og til sidst, da de kastes ud i virkeligheden, og skal træffe det eksistentielle valg, går de så til grunde i mængden.
Stor film. Han kan endnu. |
| jkcarlo
29-1-2005 23:08 | til pj
fair argument du der fremfører. jeg havde selv helt glemt scenen, hvor de løber igennem louvre - den er fin
jeg har selv beholdt filmen i min dvd-samling, så helt ringe mener jeg ikke, at den er |
| PJ
29-1-2005 22:41 | Jeg kan ikke forstå hvorfor du mener at der skal være nogen dybere mening med referencerne til film? Bertolucci vil vel bare vise hvordan der er at elske film, og hvordan det er at kunne henvise til en film i alle livets situationer. Det er i hvert fald det jeg mener Bertolucci vil fortælle med de klip, og jeg kan da kun tænke på første gang jeg besøgte Louvre, og den fantastiske trang jeg havde til at begynde og løbe igennem alle de store rum!!! Det var sjovt at se hovedpersonerne i denne film faktisk kopiere det jeg selv havde lyst til for flere år siden. Og hvorfor har man lyst til det? Fordi man har set det i en film. Den følelse af at elske film er fantastisk gengivet i The Dreamers. |
|
|
|  |
|
