| Statister på spring, spænding i skjul |
| |
At nævne Tiger på spring, drage i skjul på coveret er efterhånden blevet en refleksbevægelse for distributører med en asiatisk dvd-udgivelse på hånden. Og er filmen også tilpas episk i sin form og indeholder den nok brutale og statistfyldte kampscener, er næste skud i salgsbøssen som regel: ”En ny Braveheart!”. Begge argumenter er på banen her på den danske udgivelse af Musa the Warrior & Prinsessen af ørkenen. Bag denne oversættelsesforvirrede titel gemmer der sig den dyreste koreanske blockbuster nogensinde. Og ligesom i de amerikanske af slagsen (f.eks. Kong Arthur) betyder de store budgetter langtfra altid ditto kvalitet.
Det historiske bagtæppe
I 1375, året efter Yuan-dynastiet (Mongoliet) var blevet besejret af hvad der i dag er Kina, sendes fire koreanske fredsdelegationer af sted for at etablere et bedre forhold til det herskende Ming-dynasti. Imidlertid fejler den diplomatiske mission og alle delegationer tages til fange og indespærres. To år senere finder tre af grupperne alligevel hjem til moderlandet. Hvad der hændte den fjerde gruppe er aldrig afklaret, og Musa er netop instruktør Sung-su Kims bud på dens skæbne.
En broget forsamling
Vi møder gruppen bestående af den unge, men ikke desto mindre nådesløse General Choi og hans professionelle soldater, den livskloge Sergent Jin-lib i spidsen for sine fattige og dårligt udstyrede mænd fra Folkehæren og endelig den mystiske slave Yeo-sol, der kæmper som en Neo og tier som et tyende. Foreløbig. Den tilfangetagne gruppe ekskorteres af Ming-soldater igennem ørkenen, da en lille fraktion af resterende mongolske oprørsstyrker angriber og slår kineserne ned. Den mongolske (Yuan) General vælger at lade koreanerne tilbage til egen skæbne. Det skulle han nok ikke have gjort.
Red prinsessen
Vores koreanske helte starter rejsen mod Koryu (Korea), men deres veje krydser en lejr, hvor Furong (Ziyi Zhang), en Ming-prinsesse, holdes fange af Yuan-generalen Rambulhua. Som i Akira Kurosawas Hidden Fortress øjner vores helte en mulighed i prinsessen. I modsætning til landsbytossernes besættelse af det skinnende guld i den japanske film, ser General Choi snarere en diplomatisk blankocheck i redde og bringe prinsessen tilbage til Ming-territorium. Yeo-sol sendes af sted og redder den skønne Furong, og så kan kapløbet begynde. For Rambullah er både rasende og lige i hælene på udbryderne.
En rigtig ørkenvandring
Nøjagtig hertil er Musa både spændende og levende. De nye karakterer præsenteres hurtigt og uden for mange omsvøb, så den skandinaviske tilskuer må holde sig vågen for at holde rede i alliancerne, særligt fordi det for det utrænede øre kan være endnu en barriere at hitte rundt i det ret så væsentlige, hvornår der bliver talt mandarin og koreansk. Men Musa er hele 2 timer og 40 minutter lang, og i de resterende 2 timer skal vi igennem så mange dundrende hestehove, klingende sværd og piftende pile, at det også i overført betydning kommer til at minde om en ørkenvandring. Og det selvom de utallige kampscener faktisk er realiseret med imponerede og blodig realisme, fanget af fotografen Hyung-ku Kim, der ikke lader sine Hollywood-kollegaer noget tilbage at ønske.
Klichekanonerne
Selvom Musas blodige nærkampe til tider godt kan henlede tankerne på Braveheart og selvom Yeo-sols elegante mod med lidt god vilje kan provokere flashbacks til Legolas optræden på slagmarken i Kongen vender tilbage eller statistopbuddet til indledningssekvensen på Gladiator, bliver det aldrig medrivende. Kun stort og prangende, og samtidig også unødvendigt langt over ’over the top’. Der skydes med klichekanonerne, hver gang vi skal igennem de karakteropbyggende scener. Yeo-sols redning af prinsessen ligner næsten tyveri fra Tiger på spring, drage i skjul. Kujonen, der løber skrigende bort ved den mindste fare, indtil han til sidst finder modet til at kæmpe, når det gælder. Yeo-sols tavs og stærk-type, der aldrig synes at glemme hårpragten, mens han kæmper. Den passive og forkælede prinsesse, der udviser offervilje for det fælles bedste til sidst. Alle de velkendte tricks bliver ikke bedre af, at trekantsdramaet mellem Yeo-sol, Furong og Choi aldrig kommer til op at stå. Tilbage står man i stedet med 2 timers statistkampe, og en film der lider samme skæbne som den ligeledes flotte Bichunmoo og den hårdføre, thailandske Bang Rajan. Deres tiltrækningskraft kan kun ramme slagmarksfanatikerne, som hovedsagligt er interesserede i de imponerende effekter. Hvilket man heller ikke kan tage fra Musa.
Særlig asiatisk?
Der er godt salg i de asiatiske film for tiden, og for filmfans med en (vel ganske rimelig) skepsis overfor Hollywoods 100-årige dominans indenfor udstyrsstykker, kan man også spore en forståelig glæde over, at dette hegemoni nu er udfordret. Men det faktum skal dog ikke få en til at tro, at de koreanske producenter derfor er ude i et ærinde, der afviger særlig meget fra deres amerikanske kollegaers. Her er det selvfølgelig stadig aktiviteten omkring billetlugerne, der betyder mest, og har man med sådan en film at gøre – uanset hvilken side af jorden, man befinder sig på – kan man ofte regne med et strømlinet produkt, der kun tør tage få chancer. Sådan et er Musa. Kampscenerne buldrer og stråler. Men indlevelsen er næsten en lige så stor kamp, for Musas virkelige hovedrolle er slet ikke endt hos nogen af dens karakterer. Den er ufrivilligt tildelt selve det imponerende produktionsapparat.
|
| |
| | Intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Micwiz
30-6-2006 12:20 | Jeg hved ikke om filmen var for lang for anmelderen, men jeg syntes den er genial, jeg er hved at være lidt træt af referencer til andre film skal være en undskyldning for at give en film en dårlig karakter.
jeg syntes filmen var flot og skuespillerne virkede troværdige, selvom det gost kan blive lidt trættende altid at se Ziyi zhang som hovedrollen i de mest omtalte asiatiske film men fair nok filmen er stadigvæk spændende og underholdene.
Der er langt mange penge i denne film og det virker til dens fordel.
Men som man kan forstå hvis man ingen tålmodighed har så an det være lige meget.
4/6 |
| sidsel
24-9-2005 19:26 | jeg syndes at det er en utrolig god film der lægger stor vægt på historien.. næsten hele filmen er kun fortalt med krops sprog! en smuk film |
|
|
|  |
|
