| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
|
 |
Tomme dage
| Arbejdsløse elskere |
| |
Fra den mindre kendte franske instruktør Marion Vernoux kommer den lille hverdagstragedie om Marie og Pierre, der på trods af en åbenlys klasseforskel langsomt opbygger et fortroligt forhold, der uundgåeligt ender i utroskab. Historien er så hudløs ærlig og troværdig, at man til tider glemmer, at man ser film og ikke smugkigger hos naboerne. Af samme grund bliver det også lidt svært at holde interessen ved lige.
Dagligdagens trummerum
Valeria Bruni Tedeschi spiller den halvnaive og uudannede Marie, der bor med sin spanske arbejdermand og 2 børn i en boligblok i forstaden. Hun er arbejdsløs og bruger det meste af sin tid på at høre radio, lave husarbejde og købe ind. Marie er ikke lykkelig med sin mand og måske var deres to børn et forsøg på en løsning, for mere om Maries forhold til dem hører vi ikke.
Prinsen med indkøbsvognen
I det lokale supermarked møder hun en dag den gifte ’society-yuppie’ Pierre, der på stort set alle områder adskiller sig fra Marie. Dog har de en ting tilfælles, nemlig deres arbejdsløshed samt en indbyrdes forståelse, der langsomt bringer dem tættere sammen. Efter adskillige indkøbsture ender de selvfølgelig som elskere og må hver især tage deres liv op til revision.
Socialrealisme som aldrig før
Nærmere en fuldstændig socialrealisme kan man næppe komme. Valeri Bruni Tedeschi (Marie) er upåklagelig i hendes fortolkning af den forsmåede husmor, der finder umiddelbar glæde i radioens konkurrencer, men forgæves må se sig om efter nogen mening. En stor del af filmen udspiller sig i supermarkedet, hvor Marie og Pierre mødes, og disse rammer kunne ikke være mere sigende for filmens udtryk. Heller ikke et øjeblik betvivler man deres replikker, der er så gennemsyret af hverdag og almindelighed, at det er lige før man begynder at tro, at filmen i virkeligheden er en dokumentar.
Kærligheden og hverdagen
Filmen handler trods alt ikke kun om sutsko og arbejdsløshed. Beskrivelsen af Pierre og Maries forhold er, på samme måde som forholdet til deres respektive partnere, beskrevet befriende frit og troværdigt. Der bliver ikke trukket på nogen klichéer, som f.eks. at Maries mand er den uforstående chauvinist eller at Pierres kone ikke forstår den følsomme mand. Der er så at sige ingen eksakt grund til begivenhedernes gang, og på denne måde kommenterer filmen udmærket ’tilfældighedernes spil’. Kærligheden kan ikke sættes på formel og selvom den for Pierre og Marie viser sig at være umulig, kommer den til at fremstå ganske stærkt, hvilket er en af filmens forcer. Tomme dage er en meget reel og også trist historie, der ubarmhjertigt bringer hverdagens problemer og de oversete ’små eksistenser’ frem i lyset. På den anden side er der ikke megen nytænkning at komme efter – filmen siger hvad den skal, men bestemt ikke mere.
|
| |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Pauli Kyneb
26-12-2005 15:12 | Vi så den ved juletid 05 på video. Vi er meget enige i ovenstående anmeldelse. Men den siger da mere end den skal, filmen. De hjælper hinanden i en vanskelig tid, løfter tilværelsen op i en meningsfyldt sfære. De engagerer sig i hinanden og det er vel altid farligt og udfordrende. Uanset om det bliver til utroskab eller ej.
Det er vel også det, det koster, hvis man selv vil løfte en tilværelse i arbejdsløshed op i en anden sfære. Det er svært, men det er vejen. Ikke? |
|
|
| |
|
|
