| Rundt om juletræet og væk fra juleræset |
| |
Så skal vi snart til det igen. Julepynt, julegløgg, julemusik, julegaver – jul dit og jul dat. Påtagede glade mennesker, der stresser manisk rundt i en hel måned og skriger på sne, mens de tramper rundt i de gråsorte sludbunker, der er tilbage af nattens snefald. Maniske æde- og drikkegilder, mens vi alle så yndigt ifører os en alt for lille og alt for grim, lille nissehue og danser udenom badevægten, mens vi fjerner de seneste tre dages flæskesvær mellem tænderne. Ville det ikke bare være skønt, hvis man bare ét år kunne slippe for det hele? Et år bare melde pas, sige fra og flygte fra stirrende kravlenisser og banale tv-julekalendre.
 | Et lille kig bag kulisserne - Tim Allen overfalder manuskriptforfatteren...
Copyright: SF Film | Fra tankespind til film Se – det er netop den idé, Luther Krank har fået i Hjælp, det er Jul!, en anden af julens traditionelle indslag, den glitrede Hollywood-film fyldt til randen med pulversne og rødmossede julemænd. Da familien Kranks eneste datter for første gang nogen sinde skal tilbringe højtiden i udlandet, beslutter Luther – og efter lidt overtalelse hans kone Nora – at smutte på et 10-dages krydstogt. Eneste betingelse fra Luther er, at alt juleri er bandlyst – og så kan helvedet ellers bryde løs. Påtrængende naober Præmissen i det manuskript, Chris Columbus har skrevet efter en roman af John Grisham, er nemlig, at den største synd i de joviale amerikaneres øjne er ikke at holde jul. Jovist har man da hørt om de åbne nabolag 'over there', men i en asocial danskers øjne virker de påtrængende naboer, der nærmest erklærer krig mod familien Krank, noget bizart. Nuvel – der findes trods alt film, der har haft et mere tyndt udgangspunkt. Instruktør Joe Roth har med imponerende sikker hånd bedrevet en usædvanlig latterfattig komedie over den historie, som man fornemmer fra Grishams hånd har været en pudsig afart af en thriller midt i al julehyggen. Jamie Lee Curtis er den pylrede middelklasse-mor, der hvinende løber væk fra anmasende naboer gennem hele filmen... hvilket overlader alt for meget af rampelyset til en træt Tim Allen, der virker både uoplagt og langt fra tidligere tiders storform.
 | Trætte middelklasse-forældre i en træt film!
Copyright: SF Film | Juleri med dårlig smag i munden Julefilm findes i alle størrelser og afskygninger, og den biografaktuelle Bad Santa forsøger i det mindste at bibringe lidt forfriskende sort humor til det traditionelle frokostbord. I sammenligning med Hjælp, det er jul! virker historien om den forbryderiske storcenter-julemand tilmed nogenlunde realistisk, hvilket er svært at sige om den hob af maniske naboer, der udøver terror i julens gode navn. Slapstick-komedier kan skam være underholdende nok, men i dette tilfælde er samtlige 98 minutter i selskab med Tim Allen & Co en mareridtstur, der rent faktisk giver en lyst til at flygte fra alt juleriet. Ikke præcis filmens pointe, hvis man skal tro den kvalmende slutning.
|
| |
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Jesper 16-11-2005 09:48 | Både denne film og Surviving Christmas har fået en stjerne af jer. Det er sådan set også fint nok. Har ikke selv set nogle af filmene endnu. Det virker nu åndssvagt at I "undskylder" med en latterlig lille joke om, at I ikke kunne nænne at sætte jeres anmelder til at se Surviving Christmas igen. Men der er ikke noget problem med denne, Hjælp, det er Jul! som i jeres øjne er ligeså dårlig. |
| Lars B. Jacobsen - Odense 15-11-2005 11:37 | Den var da sjov, jeg har købt den, en ægte jule klasikker, har du ikke humør, eller sov du bare en top film |
| HeavenZanny 3-12-2004 00:28 | Var inde med et par 7. klasses piger og se denne gabkedsommelige, rædsomme julefilm... Spild ikke nogen penge på den - heller ikke på DVD eller VHS... Bare glem den har eksisteret og gå hjem og spar op til Extended Version af Return of the King i stedet for... *Loller* |
|
|
|  |
|