| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (198 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 16:9 Anamorphic WideSCreen, 1.85-1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Kommentarspor med Mark S. Waters, Tina Fey og Lorne Michaels, 3 featuretter, slettede scener, fraklip, internetreklamer, trailer. |
|
|
|
 |
Mean Girls
| Highschool of Evil |
| |
Hvad gør man, når man er filmens absolutte nørd, blot fordi ens forældre valgte at tilbringe de første 15 år af ens opvækst i Afrika? Det problem finder Lindsay Lohan en løsning på i Mean Girls, hvor hun efter mange års tilværelse med undervisning i hjemmet kommer på high school og for alvor finder ud af, hvor slemme nutidens unge kan være mod hinanden.
 | Copyright: UIP | Hierarki af plastic For første skoledag afslører med skræmmende tydelighed, hvordan klikehierarkiet allerede har splittet skolen op i den ene fraktion efter den anden. Cady (som Lindsay hedder her) er åben og fordomsfri og bliver hurtigt accepteret af klassens to andre tabere, bøssen Damian og rebellen Janis. De forklarer hende spillereglerne, så hun kan undgå de værste fælder, men da klassens toptøser, Plastic-pigerne, en dag inviterer hende til at sidde med ved deres bord til frokost, bliver Cady alligevel interesseret. For er det ikke sjovere at være udvalgt til at være med i en af de selektive grupper end blot at ende sammen med de andre tabere uden at være inviteret. Janis og Damian får i hvert fald overtalt Cady til, at hun hænger ud med plasticpigerne om dagen og afslører deres hemmeligheder overfor dem om aftenen. Fra sød til slem Men et er at gå undercover hos klassens populære piger, noget andet er at fastholde undercover-rollen, når en af de lækre fyre fra matematik-holdet (findes den slags?, -red) pludselig falder for plastic-facaden. Cady glider længere og længere ind i den hævngerrige og selvoptagede pigers verden, men pludselig en dag går det for alvor galt, og da er Cady blevet så god til opgaven som plasticpige, at hun står tilbage som skolens absolut mest usympatiske bitch.
 | Copyright: UIP | Happy end Men, men, men – med pæne Lindsay ved vi jo godt, at det ikke er så slemt. Netop som man kunne håbe på, at vi havde en moderne blanding af Clueless og Jawbreaker på hånden, så vælger Mean Girls den bløde vej. Cady finder den rette ånd og får belært os alle om vigtigheden af at behandle hinanden pænt. Det er selvfølgelig helt korrekt, men også en lidt lyserød slutning på en film, som ellers rummer et spændende bid. Stilen er uhøjtidelig og kombinerer frit regulær ondskab med lidt frække filmiske idéer, om end den gentagne brug af en skolebus i høj fart som problemløser slet ikke virker så chokerende morsomt, som den sikkert burde.
Den lette løsning Mean Girls er således et bekendtskab af den slags, som nærmer sig fyld i biografrepertoiret. Den har nogle sjove tanker om livet på en high school, og en række interessante navne fra satire-showet Saturday Night Live medvirker i birollerne, faktisk er skuespillet helt rimeligt og i tråd med intentionerne, hvis man ikke når at blive træt af kønne Lindsays kække blink med øjet. Hvis man kedede sig bravt under Gus Van Sant Elephant eller syntes svenske Ondskab virkede gammeldags og realistisk, så kan det jo tænkes, at Mean Girls ligger tættere på ens foretrukne filmsmag udi high school-genren – men det ændrer ikke ved, at den i den sammenligning træder frem som den lette og absolut harmløse løsning.
|
| |
| | Med både instruktør Mark S. Waters og forfatter Tina Fey ombord på ekstramaterialet kommer vi tæt på bevæggrundene for dette projekt, der tydeligvis er udsprunget af en god idé og lidt ægte entusiasme. Kommentarsporet er fint og udspiller sig som en ping-pong-dialog mellem netop disse to samt producenten Lorne Michaels.
Tre featuretter tikker ind på omkring 25 minutter og udgør et tilstrækkeligt kig på kulisserne på filmen. Glimrende supplement finder man i de 9 slettede scener, der bliver kommenteret af Mars S. Waters og Tina Fey og fraklippene giver også en fornemmelse af, at den gode stemning var til stede undervejs. Fint ekstramateriale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (13 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | lindsay lohan 21-3-2007 11:08 | omg, mean girls is like the best movie, like evaarh! i totally like played that role like fantastic. i'm like the funniest person in like the entire world, mkay? yeah. i totally rock. yeah, your mum's socks (yeah, the ones on her feet, mkay?).
MEAN GIRLS 4-EVER IN FACE
luv, lindsay<3 |
| pernille vestergaard .<33 12-3-2007 15:10 | findes der en mean girls 2 ?? |
| jkcarlo 22-12-2006 00:32 | nu er jeg hverken teenager eller pige, men jeg synes alligevel mean girls er god, især fordi den har nogle fine pointer og har en selvironisk distance. ideel som afslutningsfilm i folkeskolens større klasser. **** (fire af seks stjerner) |
| Dorte 24-6-2006 13:41 | Jeg sys at Mean Girls er en GENIAL tøse-film. Jeg har set der mellem100 og 200 gange og jeg er slet ikke træt af den endnu. Ideen til filmen er genial og skuespillerne spiller virkelig godt. Ikke mindst Lindsay Lohan. Til sidst vil jeg sige til de piger der ikk har set den, DEN ER HERRE-GOD.
|
| Kristine. 9-3-2006 08:59 | Filmen er god nok, men er jeg den eneste der er ved at v´ære en lille smule træt af, at de ALTID ender på samme måde? |
|
|
|  |
|
|