| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (66 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: Widescreen 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Kommentarspor med Ben Stiller, Vince Vaughn og Rawsom Marshall Thurber, slettede scener, alternativ slutning, fraklip, featuretter, trailer. |
|
|
|
 |
Dodgeball
| Fladpandet komik i den gode ende |
| |
I det ene ringhjørne har vi den klassiske screwball-komedie med dens hang til sære optrin, lemfældig omgang med en konsistent plotlinje og alt andet end træfsikre vitser leveret i et maskinpistolstempo. Her finder vi tåbelige, romantiske sammenstød og forudsigelige hændelser, realiseret af endimensionelle figurer bragt til live af skuespillere, der burde kende betydningen af at 'overspille'. I det andet ringhjørne finder vi en ny Ben Stiller-komedie, der med højt momentum gennem samtlige halvanden time formår at gøre en absurditet som en sportsfilm om høvdingebold underholdende. Fyldt med satire, fjollet humor og - som genren efterhånden har for vane - et væld af gæsteoptrædender fra folk så forskellige som William Shatner, Chuck Norris, Lance Armstrong og ikke mindst David Hasselhoff som sadistisk sportstræner for en gruppe bodybuilder-tyskere..
 | Mr. Globo Gym vs. Avarage Joe
Copyright: Fox Film | Taberhelten Dodgeball tager ganske klogt udgangspunkt i den lettere distræte Peter La Fleur og hans kamp for at bevare sit træningscenter – "Average Joe's". Klogt, fordi resten af filmens figurer er en samling dybt sære stakler, der kun ville blende ind på Enhedslistens årsmøde. Værst er ejeren af Globo Gym, White Goodman, der iført spandex, en stor fed snegl på overlæben og et rablende storhedsvanvid spankulerer rundt som en helseguru med mottoet "We're better than you – and we know it!". Bankkvinden Kate skal hjælpe White i at overtage det konkurstruende "Average Joe's", men takket være hans herligt frastødende selvtillid og replikker som: "Let's mate – I mean DATE!", hopper hun over til fjenden for at hjælpe La Fleur. Stillers film Historien og dens grundpræmisser betyder ikke alverden i en film som Dodgeball, hvor der først og fremmest er fokuseret på de komiske optrin og hvordan de kan følge hinanden som perler på en snor. Inden længe har vi fået etableret, at "Average Joe's" kun kan reddes, hvis Peter La Fleur og hans hold af vatarmede særlinge kan vinde den årlige Dodgeball-turnering, og således bevæger de sig ud på en klassisk rejse mod det uundgåelige David mod Goliat-klimaks. I dette tilfælde helliger midlerne dog målet – ikke mindst på grund af en hyperaktiv Ben Stiller, der i rollen som skurk glimrer i et tempo, selv ikke 10 klovne kunne matche. Som masochistisk bøf er det urkomisk at følge hans himmelråbende håbløse scoringsforsøg på sin egen kone, Christine Taylor, og det desperate behov for selviscenesættelse. Han overskygger med flere længder Vince Vaughn, der i rollen som La Fleur ser ud til at have taget mindst 10 sovepiller inden optagelserne. Rollen som den nedslåede, konfliktsky og sløsede figur har især skuespillere som Bill Murray udødeliggjort – men Vaughn formår at dræbe ethvert antrit til komik med sin døde mimik.
 | Ben Stiller + kæmpe skovsnegl = White Goodman
Copyright: Fox Film | Idioti – når det er godt Dodgeball er både vulgær, banal og fladpandet – men samtidig en af de bedre, amerikanske mainstream-komedier i år. Debutinstruktøren Rawson Marshall Thurber – der ganske indlysende MÅ have været sjov for at have overlevet skoletiden med det navn – har også skrevet manuskriptet, og forhåbentlig er han leveringsdygtig i flere gode grin fremover.
|
| |
| | (af -FAV)
En fin og veludrustet dvd-udgivelse med årets skæveste kommentarspor. Som annonceret på coveret samles Vince Vaughn, Ben Stiller og instruktøren Rawson Marshall Thurber om mikrofonerne, men intet går efter planerne på kommentarsporet, der skal opleves som en selvstændig forestilling.
Det starter med, at Ben Stiller er slemt forsinket, og Vince Vaughn samt Thurber må starte selv. Thurber er nervøs, det er trods alt hans første film, men Vaughn er passende overlegen og lover den rystende debutant, at han nok skal føre ham sikkert gennem. Vaughn knapper en øl og en pose chips op og knaser løs over hele lydsiden. Lydmanden blander sig fra sin boks og Thurber nærmer sig et nervøst sammenbrud, for hver gang han prøver at tale om filmen, afbryder Vaughn ham.
Hurtigt finder de sammen om at svine Ben Stiller til - lige indtil han ankommer, krukket og kun interesseret i at få en biscotti så hurtigt som muligt. Han skælder og smælder, indtil Thurber har fået nok og skrider fra lydboksen. Hvad der herefter sker, skal ikke afsløres, men det er faktisk afsindigt morsomt, når man først har indstillet sig på, at der ikke er skyggen af seriøse kommentarer om selve Dodgeball.
Det øvrige ekstramateriale er ganske rimeligt, men som altid er der en grænse for, hvor seriøs man kan være, når det handler om en hyggekomedie i denne kaliber. Thurbers oprindelige slutning, som Fox Film forbød ham at beholde, er dog et modigt bud på en blockbuster-finale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (16 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Thomas 1-9-2006 21:11 | Mega fed film gir den fire for det er ik den bedste jeg har set :-) |
| jkcarlo 31-3-2005 01:18 | filmen underholder uden at imponere ud over det sædvanlige **** (fire af seks) |
| Ole 3-2-2005 14:16 | Filmen er da sjov nok. Men det er ikek en film man anbefaler når en ven spørger hvilken komedie han skal låne i blockbuster... |
| Breon 1-2-2005 12:12 | DVD'en indeholder også et seriøst kommentar spor med Vince Vaughn, Ben Stiller og instruktøren Rawson Marshall Thurber. Det ligger dog lidt skjult. Det er ok, men det grænser også til det kedelige. |
| Micwiz 27-1-2005 14:42 | Kanon grinet film er jeg den enste der syntes at skruenøglerne ser ægte ud og når de rammer forskellige ømme dele ser det meget meget realstisk ud, men det bedste ved filmen er dog ben stiller han er bare genial selvom jeg syntes han laver for mange film selvom han har ramt plet med denne skulle nok have overvejet The flat. |
|
|
|  |
|
|