CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Kundskabens træ

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
1981

Manuskript:
Frederick Cryer, Nils Malmros

Producere:
Per Holst

Fotograf:
Jan Weincke

Klipper:
Merete Brusendorf
Janus Billeskov Jansen

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(152 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
23-09-05:
Kundskabens Træ får opfølger
19-06-03:
Malmros vinder pris i Rusland
17-03-03:
Pris på Malmros i Argentina
20-01-03:
Malmros-manuskript på nettet
 
Anmeldelser:
18-03-14:
Sorg og glæde
17-11-04:
Århus by night
17-11-04:
Kærlighedens smerte
17-11-04:
Skønheden og udyret [I]
20-08-03:
At kende sandheden
 
Artikler:
25-10-02:
Premiereinterview: Nils Malmros
 

Læs også...
I temaet Nils Malmros:
 
Skønheden og udyret [I]
Århus by night
Kærlighedens smerte
At kende sandheden
Premiereinterview: Nils Malmros

DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 Anamorphic Widescreen, 1.77:1 Full Frame

Lyd:
Mono 1.0

Ekstra materiale:
DR Arkiv program, fotogalleri, klassebillede af 2. mellem, filmografi, filmpriser, links, Malmros trailers.
Kundskabens træ

Anmeldt af:Henrik Sørensen
Genre:Drama
Varighed:105 minutter
Instruktør:Nils Malmros
 
Anmeldelsesdato:17-11-2004
Medvirkende:Som:
Eva Gram ScholdagerElin
Jan JohansenNiels Ole
Line Arlien-SøborgAnne-Mette
Marian WendelboElsebeth
Gitte Iben AndersenLene
Brian TheibelWilly Bonde
Se komplet creditliste her

Stadig et mesterværk?
 
Allerede da den kom ud i 1981 blev den af de danske filmkritikere udråbt som verdens bedste film dette år. Kundskabens træ har siden udviklet sig til at være en vaskeægte filmklassiker, og prædikatet 'verdens bedste film' er måske ikke så tosset endda.

Enhver anden klasse
Filmen beskriver Nils Malmros' egen skoleklasse på Århus Katedralskole fra anden til fjerde mellem i slutningen af 50erne. Vi er her i den traumatiske pubertet, som Malmros sprang over i sine første film, Lars Ole 5.C og Drenge, der også handlede om piger. Der genskabes og afsøges en barndomsverden mættet med træk og detaljer og konflikter så almene, at de kan genkendes af enhver. Men alligevel en verden, der i høj grad kan relateres til instruktørens personlige oplevelser og lokaliseres nøjagtigt i tid og sted. Kundskabens træ skildrer den vanskelige overgang fra barn til voksen, som vi alle skal igennem - en blandet oplevelse, der i erindringen deles af flere generationer, hvad enten puberteten huskes som noget let eller svært. Uanset erindringens ingredienser skete der meget i denne alder. Pigerne begyndte at bule ud under blusen, drengenes fistelstemmer bevæger sig disharmonisk mod bassen, følelser rettes mod det modsatte køn. I valget af miljø, det pæne borgerskab, undgår Malmros at kommentere sociale skævheder og problemer og skaffer sig derved mulighed for udelukkende at koncentrere sig om det almene og typiske i denne alders dramaer, om de så udspiller sig i klassen, til skoleballet, på skøjtebanen eller lejrskolen.

En kollektiv pubertetsfilm
Med sin historie koncentreret om en enkelt klasses udvikling fra børnene er 12 til de er 15 år gamle uden decideret hovedperson, er den for så vidt en kollektiv film. I højere grad end Drenge. Hovedpersonen fra denne, Malmros’ alter-ego Niels-Ole, er gledet i baggrunden, til gengæld træder pigen Elin hen i billedets forgrund. Det nærmeste filmen kommer en fysisk hovedperson er dog den kundskab, de alle ubevidst er på sporet af. Den kundskab, der i den bibelske beretning, titlen hentyder til, betyder den barnlige uskylds ophør. Hver eneste situation i filmen, hver eneste af personernes reaktioner bestemmes af seksualiteten som en mægtig, vågnende kraft. Nogle få gange konfronteres en af personerne direkte med den og skræmmes og paralyseres. Men hele tiden er den fysiske uro, den ubestemte længsel, nysgerrigheden til stede og den driver drengene mod pigerne og pigerne mod drengene. Akkurat i det øjeblik, det erotiske er vågnet til klar identitet i personerne, slutter filmen. Den er i ekstrem grad en pubertetsfilm. Denne tidlige pubertet og alle dens akavede, pudsige, pinagtige eller overstadige måder man forsøgte at komme det andet køn nær, med al den fryd og smerte, svedige hænder, intriger og kærestesorger det har til følge, huskes og gengives med så mesterlig, fortættet præcision, at ens egen svage erindring med forundring og glæde vækkes til live. Men også med en smule skræk og foragt. Vi oplever også den kyniske hakkeorden mellem børnene og de hastigt skiftende sympati- og magtrelationer, og det er ganske uhyggeligt at være vidne til, hvordan pigen Elin til dels uden egen skyld fryses ud af miljøet og må imødese en tilværelse helt uden sine sippede, småborgerlige forældres forståelse.

Et mesterværk!
Kundskabens træ er især en instruktions- og billedmæssig maratonpræstation. Den pedantiske omhu Malmros har gået til værket med sammen med sine amatørskuespillere, så der ikke ville være en eneste falsk betoning eller usikkert blik, er ikke til at overse. Den altid glimrende Jan Weinckes fotografering er som aldrig før eller siden blød og anskuelig. De mange scener i mørke og halvmørke er filmet sådan, at man lige nøjagtigt kan se, hvad der går for sig, eller lige nøjagtigt ikke kan se det - ligesom de involverede personer. Elementer der kendetegner et virkeligt filmmesterværk.
 
DVD-vurdering
Med så uomtvisteligt en mesterlig film, ville det have været rart med en virkelig gennemarbejdet dvd-udgivelse.

Det vi her bliver præsenteret er alt andet lige for svagt. Foruden det materiale der også findes på de andre netop udgivne Malmros dvd’er, får vi også et mindre tv-program fra Danmarks Radios arkiver ved navn Skolebørn bliver filmskuespillere. Og så lige en lille sjov ting: et klassebillede af 2. mellem, i fuld 50’er betræk.

Man kan kun håbe at Nordisk Film vælger at udgive denne film senere i en mere værdig release, når denne har vist sig stadig at kunne appellere til dagens filmseere.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (12 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Daysia
26-10-2011 04:07
Four score and seven minutes ago, I read a sweet article. Lol tnhaks

Realisten
7-9-2011 11:20
Denne film burde seriøst ikke vække nogen som helst interesse i nogen som helst form! Hvis det er en dansk lære, eller en pensionist er det forståeligt, men denne film burde ikke længere vises i folkeskolen og gymnasiet. Denne film er så statisk, handler bare om gruppemobning og undertrykkelse af en enkelt person.

Ciara
19-11-2008 20:38
Den er god første gang jeg ser en god dansk film.

Malmros fan
18-12-2007 23:05
Kundskabens træ hører ubestridt til blandt verdens bedste film i dens beskrivelse af overgangen fra barn til voksen.
Jeg tror jeg har set filmen 20-25 gange, og jeg ser den stadig 1-2 gange hvert år, og opdager eller genopdager stærke facetter ved den.
Det er så fantastisk, hvordan Malmros med en simpel og let forståelig historie lokker os til at følge med i, hvad der i virkeligheden er en umådelig barsk historie om sociale hierarkier, menneskelig fornedrelse og prisen for at spise af kundskabens træ.
Prøv eksempelvis at se, hvor præcist tingene vender for Elin. Alt efter Judaskysset efter julekor-sangen i kirken er en lang deroute. Filmen er fuld af små beviser som dette på, hvor godt Malmros behersker historien og hvor let han lokker os ind i et tilsyneladende munternt univers, der under overfladen får Twin Peaks til at ligne en søndag på Dyrehavsbakken.

catrine
9-5-2007 13:19
jeg syntes fimen var god men gammeldags s:
jeg har set den mere end en gang, og det var nok anden gang jeg fik mest ud af filmen, for altid når man set en film for første gang lægger man ikke mærke til alle detaljerne.
hovedpersonerne spiller godt, men det gør de andre ogs.
seees


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Dobbeltspil18/1
Downsizing18/1
Fra balkonen18/1
Wonderstruck18/1
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri11/1
Væbnet med ord & vinger11/1
Hjertestart4/1
Loveless4/1
Wonder4/1
The Greatest Showman25/12
Flere bio-anmeldelser
 
American Made22/12
Dunkirk21/12
Baby Driver19/12
Annabelle 2: Skabelsen18/12
Superswede: En film om Ronnie Peterson15/12
Biler 311/12
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller familieoverhovedet der myrdes i Gosford Park?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google