| Den forsømte retfærdighed |
| |
Der er Det forsømte forår, Ondskab og nu også Niels Arden Oplevs Drømmen. Alle stærke film om revselse, råddenhed og hykleri på de gamle lærerværelser. Og Oplev tilføjer også lidt nyt til den velkendte historie.
 |
Copyright:
Ole Kragh-Jacobsen |
Sommeren '69
Vi er i sommeren '69, men ikke i en Bryan Adams-sang om 6-strengede og drømmene om berømmelse. Vi er på de danske kornmarker. På den landsbyskole, hvor bondemandens søn, den 13-årige Frits Johansen, skal starte efter sommerferien. En skole der drives med ufølsom hård hånd af den magtmisbrugende inspektør Lindum Svendsen. En dag går det ud over Frits, der får en ørefigen så syngende, at den river hans øre halvt af.
Retfærdighedens gladiator
Instruktør Niels Arden Oplev låner i åbningsbillederne lidt fra Gladiator. Frits går gennem sin fars marker med hånden bølgende over kornet. En pudsig reference, udtænkt eller ej. Frits erstatter sværdet med viljen for retfærdighed og sætter sig med hjælp fra sin forstående, men noget ustabile, far op imod den tyranniske inspektør. Og så kan tvekampen for retfærdighed og skolefornyelse udspille sig i gården, på lærerværelset, i skolenævnet og i stuerne over kaffen.
 |
Copyright:
Ole Kragh-Jacobsen |
Ung idealisme
Det særlige ved Drømmens tone er, at Frits kamp for rimelighed ikke alene udspringer af uretten begået mod hans egen krop, men også udfra den i verden omkring ham, han for første gang oplever på familiens nyanskaffede tv. Her bugner det med billeder af krige og forfulgte. Men også af de kræfter, der i 60’erne tog kampen op. Frits adapterer naivt denne idealisme. Hans tro og håb på retfærdighed større end ham selv er både spirende og uskyldsren, men også trodsig og stædig som det hører ungdommen og få brændende sjæle til. Frits er begge dele. Han insisterer på at blive kaldt Martin som Luther King. For også han har en drøm.
Forfriskende dansk
Drømmen ligner ikke andre danske film. Det her er klassisk historiefortælling med følelsesmæssigt schwung på alle de rigtige højdepunkter. Det er lækre billeder og flot produktion. Det er medrivende og forfriskende, måske især fordi det er dansk og så elegant udført. Og så ikke mindst fordi spillet er så fremragende. Anders W. Berthelsen er endnu engang god og får noget troværdigt ud af en potentiel fuser som den langhårede hippie-lærer Hr. Svale. Janus Dissing Rathke er fra første scene aldeles enestående som Frits, og Bent Mejding er blændende som tyranniets inkarnation – som altid fristes man til at sige, for man genkalder sig med glæde minderne fra for eksempel Eriks diabolske far med bilen i Bille Augusts Tro, Håb og Kærlighed. Havde Mejding været amerikaner, havde det regnet med Oscars igennem tiderne for djævelsk gode biroller.
Stadig Lektor Blomme, vi vil huske
Man har det godt i Drømmens selskab, der trykker på alle de rigtige knapper og kun få gange lidt hårdere end nødvendigt – som ved slutningen for eksempel, hvor sort og hvid skærer en smule i øjnene. Den brænder sig måske heller ikke lige så fast som den uundgåelige sammenligning, Hans Scherfigs klassiker, særligt fordi Lindum Svendsens karakter ikke er så psykologisk spidsfindigt kreeret som den karakteristiske Lektor Blomme. Det er stadig ham, eftertiden stadig vil huske som personificeringen af tidens spanskrør. Men det skal slet ikke afholde én fra biografen, for Drømmen har sin egen lille krølle på halen. Den er nemlig ikke kun en fortælling om kampen mellem elev og lærer og god mod ond, men også om den mellem ung idealisme og de voksnes verden. Den er baseret på virkelige hændelser, der har ligget tæt på Oplevs egne erfaringer. Og han fortæller dem videre med hjertet.
|
| |
| Seneste kommentarer: (42 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Nik
9-8-2010 18:39 | en af dansk films mest overvurderet film i nyere tid, sammen med "kunsten at græde i kor" "... Niels arden Oplev bruger samtlige klicheer der kan bruges i en dansk film som foregår i 60'erne... sådan en gang fortænkt, folkeligt brugskunst.. den scene hvor frits recitere Martin Luther King, er simpelthen for meget min kvalmetærskel.. sorry men at folk falder for det lort her, er mig uforståeligt |
| T
12-2-2010 16:38 | Sarraa: Drømmen er OGSÅ en rigtig god dansk film jeg har set. MEN man bliver SGU nok træt af, at se den igen og igen og igen og igen og igen og igen.
Men en god dansk film, dét er det. Og der er jo som bekendt langt mellem snapsene... og sjusserne ... og flyversjusserne ... og whiskysjusserne ... og en god rød soda for den sags skyld. |
| sarraa
11-2-2010 20:54 | drømmen er en rigtig god dansk film jeg har set. man bliver sku ikke træt at se det igen og igen |
| else jørgensen
13-12-2009 18:13 | Det er sikkert et svært job, at være lærer. Der er i hvertfald utrolig mange, der desværre ikke egner sig til det.
M.v.h. Else |
| en smule kritik er på sin plads?
22-3-2009 13:08 | da jeg så filmen var det med meget blandede følelser. selvfølgelig har man lov til at lavde "det forsømte forår" i skoleversionen i 60erne. men så skal man også gøre det rigtigt! det er forkert at kalde dem der er uenige for umodne. det er et latterligt agrument der fortæller om kommentatorens umodne holdning til debat og meninger. derimod har jeg granske filmen hele vejen igennem, da jeg fandt den kedelig og uambitiøs. hele vejen igennem den forudsiglige film henvisning til "det forsømte forår", sad jeg og tænkte: hvad vil filmen fortælle mig?
det er så fint at de kan fortælle om den fæle skole i 60erne, hvilket jeg ikke har oplevet, men det giver mig ikke mindre ret til at udtale mig omkring den. så trækker de parralel til Martin Luther King. flot, han ser fjernsyn i hele sin sommerferie. det kommer man ikke i dybden med. farens sygdom virker lettere malplaceret. ved med drengevennens plads. han kunne nemt være klippet ud, uden jeg havde været skuffet.
filmen ville have været smuk nok og en sand kultur historie, hvis man havde gået i dybden med få emner istedet for at skulle nå 10 emner på 105 minutter.
istedet for at vi kigger på de danske historiske emner, der kan læses i en bog/magasin, så har filmen en handling, man skal forholde sig til. det er ikke 60erne man skal forholde sig til. men man kan sammenligne! at man engang har været udsat for det samme og det er historiske fakta gør det ikke til en succes men til en skolefilm, elever er tvunget til at se i fremtiden! det er så typisk, det hele SKAL forholde sig til virkeligheden, så er det ikke film, men til undervisning i skolen. det er en skændsel! Fra at være underholdning til undervisningsmiddel. film handler om så meget andet end "historiske fakta"!
PS: tænk jer gevaldigt om inden i besvarer mit indlæg! henvisning til om modenhed.
PPS: og nej jeg er hverken 50+, 51+, 51½+ eller 100+. jeg er blot en 15-årig, der uheldigvis har haft om 60ernes danmark og ville for sjov se den.
see ya |
|
|
|  |
|
