| At kunne se elefanten |
| |
Efter tre storproduktioner (Good Will Hunting, Psycho, Finding Forrester) vendte den amerikanske independent-instruktør Gus Van Sant i 2002 tilbage til sit oprindelige filmland. Den eksperimenterende Gerry blev siden hen efterfulgt af Elephant, sidste års palmevinder, som i dag endelig får dansk premiere.
 |
Copyright:
Camera Film |
Stilistisk gennemført
Elephant beskriver et døgn på og omkring Portland High School i den amerikanske stat Oregon. Det meste af filmen udspiller sig i løbet af den skæbnesvangre formiddag, hvor eleverne Alex og Eric bevæbnede til tænderne dukker op på skolen og sætter punktum for det, der skulle være endnu en helt almindelig dag. Forinden møder vi en række teenagere og lærere, som hver på sin måde kommer til at spille en rolle i det efterfølgende drama. Ligesom i Kurosawas Rashomon (1950) oplever vi samme hændelser flere gange fra flere forskellige vinkler. Kameraet glider igennem skolens lange gange, mens personerne mødes, taler sammen og fortsætter videre hver til sit. Filmens brug af 'slow-motion' er for en gangs skyld velfungerende, og generelt er der tale om et stilistisk gennemført filmværk, hvor billeder, lyd og musik spiller optimalt sammen.
Beethoven i baggrunden
Valget af Beethovens Für Elise og Måneskins-sonaten som to musikalske hovedtemaer kan umiddelbart lyde som det mindst opfindsomme af dem alle, men forkert er det i hvert fald ikke. For den stemning, som musikken og billederne skaber, trænger dybt ind i kroppen på tilskueren og forbliver der længe efter rulleteksterne. Hverdagen i det trygge amerikanske forstadsgymnasium er skildret med følelse og sans for detaljen, og selv om kompositionen hist og her kan virke forvirrende, er det svært ikke at blive fascineret af Van Sants håndværksmæssige kunnen.
 |
Copyright:
Camera Film |
Bowling for Portland
Lidt anderledes får man det med hans indirekte lomme-sociologiske bud på, hvad årsagerne til de amerikanske elev-skyderier kan være. Jo mere handlingen skrider frem, desto flere årsager antydes, og der skydes med stadig bredere hegl. Det er både mobningen, de uansvarlige forældre, de arrogante skoleinspektører, den lette våbentilgængelighed, de voldelige video-spil og drengenes undertrykte homoseksualitet, der får skylden for massakren. Og det er både klichefyldt, overfladisk og generaliserende. Van Sant må da have set Michael Moores Bowling for Columbine (2002). Hvorfor kunne han ikke nøjes med en underspillet og stiliseret skildring af begivenhederne, da han åbenbart hverken havde noget nyt eller noget dybt at sige om emnet?
De unge
Enkle steder kikser instruktionen. Scenen, hvor tre bedste veninder går fra kantinen til pigetoilettet for rutineret at udføre en kollektiv opkastning, er så overspillet, at tæerne krummer til de ikke kan mere. Van Sants portræt af den amerikanske ungdom er ikke kun pessimistisk. Det er også unuanceret, stereotypiserende og grænsende til det fordomsfulde. Er alle amerikanske unge så uvidende og selvoptagede som drengene her i filmen? Går alle pigerne rundt med spiseforstyrrelser? Næppe. At Van Sant er den instruktør, der ofte tidligere har behandlet ungdommen som tema, gør ikke sagen bedre.
Personlig tone
Elephant skal derfor ses på grund af dens håndværksmæssige kvaliteter og ikke på grund af sit tematiske fokus. Van Sant har selv klippet filmen, og ligesom det var tilfældet i Gaspar Noés Irréversible (2002) og Vincent Gallos The Brown Bunny (2003) mærker man også her en personlig tone og stramhed i kompositionen hele vejen igennem. Sådan noget opleves ikke så ofte i de store produktioner, hvor for mange hænder har trukket i trådene, og hvor meget godt bliver svækket og udvandet.
Titlens gåde
Filmens titel henviser til en gammel buddhistisk fabel om de blinde mænd, der undersøger hver deres del af en elefant, sådan at de alle får et forskelligt indtryk af det ukendte dyr og ingen af dem kan begribe helheden. Det kan godt være, at Van Sant har det på samme måde med de fatale elev-skyderier på amerikanske skoler. Men i så fald burde han helt have undladt undersøgelsen af problemet og nøjes med en neutral skildring af det ubegribelige. Det sidste er han nemlig ret god til.
|
| |
| | Ekstramaterialet beskrives på coveret til filmen som en kortfilm med titlen "Rolling Through Time". Det er nu bare en 12 minutters bag kameraet-featurette, der med lette strøg skitserer arbejdet med produktionen. Det bliver aldrig rigtig interessant.
Filmen kan til gengæld afspilles i både tv-udgavens full-screen-format og i biografversionens widescreen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (18 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Kamilla
29-10-2006 17:20 | Nej hvor er i kedelige alle sammen !!
Har i overhovede forstået filmen ?
Dig der som har lavet det der .. Alle de de unge og børnene i den film er ikke skuespiller, næsten hee filmen er improvition. Jeg elsker den her film så meget !! |
| Sorte Momba
23-7-2006 18:04 | KEDELIG FILM ! Røvsyge gå-scener ! |
| Steffen
17-7-2006 22:30 | Den ellers glimrende instruktør, Gus Van Sant har med denne film lavet lavet en film der trods sine mindre end 80 min er ret kedelig...
Hans karakterer er ufatteligt stereotype, hvilket formentlig er ganske overlagt, og selvom det er et lidt komisk, men også skræmmende realistisk for vores tid, fungerer det bare ikke som film... Scenen med pigerne på toilettet er lavet for komisk, sandheden er jo at der er et stort problem lige der.
Jeg er en stor fan af Drugstore Cowboy, og jeg synes også To Die For er en glimrende film, begge med fantastiske pointer som rent faktisk fungerer som intelligent samfundskritik, i modsætning til næsten alle film der forsøger at advare om absurde ting i vores samfund. Elephant holder overhovedet ikke denne standard, og grunden sin enorme mangel på underholdning henvender den sig til et alt for småt publikum...
Det han forsøger at sige (selvom vores anmelder tilsyneladende har misforstået det lidt) er egentlig rigtig klogt, og det er noget vi allesammen kunne have gavn af at være bevidste om, så jeg synes det er en pokkers skam at han har lavet en så kedelig film med det.. |
| Bodha
21-3-2006 14:04 | Interessant indgangs vinkel til en voldsom hændelse, de lange tomme monotone gange, og menneskerne der passer sig selv, i en stor helhed, giver et specielt indblik på hverdagen og mennesket. Genial filmet. |
| jkcarlo
19-12-2005 22:04 | hvis man kan lide filmens stil, er der her noget at komme efter.
men forvent ikke en traditionel sammenskruet thriller. vi er nærmere over i noget kunstnerisk
- eller forsøg på samme
*** (tre af seks) |
|
|
|  |
|
