| Idealisme i opløsning |
| |
Efter succeserne med Bænken og Arven, hvor Per Fly med både kundskab og kyndighed tog livtag med yderpolerne, er den tredje film i instruktørens trilogi med udgangspunkt i de danske samfundsklasser nu klar til at indtage sin plads i filmlandskabet. Det vil ikke være urimeligt at kalde Drabet en af de stærkest imødesete danske film nogensinde. Vi kunne alle genkende omstændighedernes tyngde, da grebet strammedes om Kaj i den første film. Og vi kunne alle genkende Christoffers situation, da forventningerne overmandede valgfriheden i den anden. Spørgsmålet er så, hvor meget genkendelse, der er i skildringen af den største gruppe i lagdelingen af den danske befolkning, middelklassen.
 | Jesper Christensen og Beate Bille Copyright: Nordisk Film, Fotograf: Per Arnesen | Dobbeltliv Flertallet vil kunne genkende det nogenlunde ligefremme og komfortable liv, som samfundsfagslæreren Carsten lever med sin kone. Mange vil også kunne genkende den mere umiddelbare og intense lykke, han oplever med sin elskerinde, den tidligere elev Pil, som han deler både elskov og tanker med. Det er i hende, han genkender sin egen ungdom i halvfjerdserne, hvor venstrefløjen handlede i takt med tankerne, frem for blot at tænke dem. Det er hende, der fylder ham med fyrighed og ny livsenergi. Det er hende, han glemmer at slukke sin mobiltelefon for i timerne. Og det er hende, han fjantende forlader klasselokalet for at tale med, da hun ringer og fortæller ham, at nu er det gået helt galt. Herfra bliver den genkendelse, der blev fulgt fornemt til dørs med melodramatisk integritet i Bænken og stort klassisk format i Arven, pludselig noget sværere at få hold på. Der bliver ofrer Pil har deltaget i en aktion mod en våbenfabrik. En politimand blev dræbt. Da hun bliver pågrebet sammen med sine to sammensvorne i Carstens sommerhus, hvor de skjuler sig, må Carsten gå til bekendelse overfor sin kone. Han tager konsekvensen og forlader hende. Og da han besøger Pil i fængslet og oplever politiets brutale metoder, vælger han endegyldigt side. Pil inkarnerer hans egen idealisme, og den er han villig til at ofre alt for. "Hvis man vil kæmpe for et bedre samfund, så må man være indstillet på, at der er nogen, der kommer til skade. Der bliver ofre. Det kan ikke undgås," lyder hans parole.
 | Jesper Christensen Copyright: Nordisk Film, Fotograf: Per Arnesen | Forceret drama Dramaet ligger i filmens første to tredjedele. Den første er fængende med sin overrumplende taktik og effektive introduktion. I den anden bliver der længere mellem de stærke scener, og når de falder, føles de alligevel en smule forcerede. I den tredje del lukker dørene sig én for én for dramaet, i takt med at Carsten frarøves alt andet end sin overbevisning, og da dén endeligt tvinger ham gennem den skærsild, han selv har lagt an til, føles det ikke længere stærkt, nærmere disponeret og desperat.
Insisterende og konsekvent Med samme iver og konsekvens, som Carsten insisterer på sin idealisme, da alt omkring ham går i opløsning, og den dræbte politimands kone bliver hans levende mare, insisterer Per Fly på, at han skal helt ned med nakken. Man kan kalde det et modigt opgør med den halvfjerdserbaserede venstrefløjsfundamentalisme, der stadig findes repræsentanter for, som ikke er druknet i god rødvin. Men samtidig fremsættes netop beskyldningerne - mod dens indbyggede risiko for antihumanisme og manglende medfølelse - i den samme unuancerede og insisterende stil, som beskyldningerne angår. På den måde føles hovedpersonen i sidste ende mere som et postulat, end han genkendes som menneske, og mens pegefingeren langsomt løfter sig, får den endelige forløsning lov til at blafre i vinden.
|
| |
| Seneste kommentarer: (37 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Anders 5-9-2009 17:36 | fy for helvede for en film. Den fænger, men den er psykotisk, og man kommer i så dårlig humør af at se den. Har lige set den på TV2 film. Der er ikke noget godt formål med at lave sådan en film. Per Fly må selv være ulykkelig, siden han vil lave sådan en film.
Kan ikke anbefale nogen af se den film. |
| Greywild 28-8-2008 11:45 | http://www.mixx.com/users/types_of_flowers |
| Hr. Fjumregøj 13-5-2008 16:38 | Ellers tak, du :D |
| gthjcfyy 13-5-2008 11:11 | fuck dig |
| th 13-5-2008 11:09 | ´å man den er kedelig sexy |
|
|
|  |
|