| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (23 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: Anamorphic Widescreen 2.35:1
Lyd: Dolby Surround
Ekstra materiale: Kommentarspor med Jonathan Frakes, kommentarspor med Mike og Denise Okuda, tekst-kommentarspor med Brannon Braga og Ronald Moore. Fotogalleri, storyboard, trailers, 3 programmer om First Contact Productions, 3 programmer om The Borg Collective, 4 forskellige Scene Deconstruction, 3 programmer om The Star Trek Universe |
|
|
|
 |
Star Trek First Contact
| Make it so! |
| |
Jorden er truet! Det er den ofte på film, men skurkene er denne gang intet mindre end borg’erne overfor hvem "al modstand er forgæves". Hvis nogen skulle være i tvivl, så er vi nu i Star Trek-land.
De forfærdelige borg’er Den grusomme race, borg’erne, der alle dage har været den mest uhyggelige modstander i Star Trek-universet, kæmper hårdt med stjerneflåden lige i nærheden af jorden. Men kaptajn Jean Luc Picard og alle de andre Star Trek-helte må ikke være med. Deres skib, Enterprise, skal patruljere ude i Ingenmandsland meget mod deres vilje. Dette skyldes, som seere af Next Generation-serien vil vide, at Picard tidligere har været fanget og forsøgt assimileret af borg’erne og derfor frygtes at være ustabil.
Engage! Der går dog ikke længe, inden Enterprise mod ordre deltager i kampen. Handlingen udvikler sig hurtigt frem mod det egentlige plot. Borg’erne er rejst tilbage i tiden til lige da menneskeheden første gang rejste med warp-hastighed ud i rummet – og derved skabte 'First Contact' med andre racer. Der er noget tidsrejse involveret, en handling på jorden hvor noget af besætningen skal overbevise deres eget idol, Zefram Cochrane, om, at han skal nå at flyve denne tur, og en handling oppe på Enterprise, hvor Borg’erne forsøger at overtage skibet.
Er det ikke kun for de indviede? For udenforstående virker det måske som en noget rodet historie. Men Star Trek: First Contact er faktisk forbløffende godt fortalt – og sørger for at introducere f.eks. tidsrejsen som en præmis, der ikke er specielt interessant. De rejser i tid – og sådan er det. I bund og grund vil Jonathan Frakes bare gerne fortælle en god action-historie med Star Trek-folkene, men for alle. Og det lykkes for det meste.
The Next Generation Inden Star Trek: First Contact var Star Trek-filmene med besætningen fra den oprindelige serie indtil Star Trek: Generations, hvor besætningen fra den oprindelige serie møder besætningen fra The Next Generation. I First Contact har den nye besætning taget over – og det vil glæde de fleste. The Next Generation er utvivlsomt den bedste Star Trek-besætning – og især med en veloplagt Patrick Stewart i hovedrollen som Kaptajn Jean Luc Picard.
Hyggeonkel I filmen falmer Kommandør Rikers (Jonathan Frakes) dog en del – og han tøffer mest af alt rundt som en slags hygge-onkel med fuldskæg og bredt grin. Til gengæld er James Cromwell perfekt som Zefram Cochrane, der nok har skabt vejen for menneskeheden ved at flyve med warp-hastighed som den første og derfor er en gigantisk helt for Enterprises besætning. Men Cochrane er i virkeligheden dybt alkoholiseret og kun interesseret i at flyve, fordi han håber på at score kassen på det.
En karakter for fans – og en for andre Som sagt lykkes det for det meste for Jonathan Frakes at få sin historie fortalt, så alle kan følge med. Men for dem, der er inde i universet, er der nogle ekstra referencer (læg f.eks. mærke til en ultra-kort cameo til Robert Picardo) og nogle dele af historien, der giver lidt mere mening. Star Trek: First Contact er utvivlsomt en af de bedste Star Trek- film, selv om den har ni år på bagen. Og den er et af de absolut bedste steder at starte, hvis man er fuldstændig ukendt med universet, men gerne vil give det en chance.
|
| |
| | Star Trek: First Contact-udgivelsen er virkelig en fornøjelse. Adskillige interessante programmer af mellem 10 og 20-minutters varighed både om selve film-produktionen og om hele Star-Trek-universet er næsten alle spændende og vedkommende. De forskellige involverede parter, det være sig manus-forfattere, teknikere, skuespillere eller andre, bidrager med deres oplevelse af det fællesskab, der har været på settet undervejs. Programmerne inddrager også mange referencer til serierne – hvilket er befriende i de fleste tilfælde, for Star Trek-filmene står ikke alene, men er fyldt med referencer til det bestående univers.
Tilmed følger der både kommentarspor med Jonathan Frakes og et kommentarspor med bl.a. Michael Okuda (scenic art-konsulent til ST-universet) – samt et 'tekst-spor' fra forfatterne. Så der er masser af materiale at kaste sig over og udvide sin Star Trek-viden med.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
|