CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Karate Kid

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
1984

Manuskript:
Robert Mark Kamen

Producere:
Jerry Weintraub

Fotograf:
James Crabe

Klipper:
John G. Avildsen
Walt Mulconery
Bud S. Smith

Komponist:
Bill Conti

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Universal

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(37 stemmer)

L�s ogs�...
Nyheder:
29-11-05:
Mr. Miyagi er død
03-06-04:
Kar Wai Wong genopliver Bruce Lee
15-07-02:
Nye Bruce Lee-klip
 
Anmeldelser:
05-08-10:
The Karate Kid
09-10-02:
Tilbage til fremtiden 3
09-10-02:
Tilbage til fremtiden 2
25-10-00:
Rocky
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Anamorphic 1.85:1

Lyd:
Dolby Surround 2.0

Ekstra materiale:
Dokumentar, tre featuretter og trailers
Karate Kid

Anmeldt af:Pelle Sonne Lohmann
Genre:Drama
Varighed:126 minutter
Instruktør:John G. Avildsen
 
Anmeldelsesdato:13-05-2005
Medvirkende:Som:
Ralph MacchioDaniel LaRusso
Pat MoritaMr. Miyagi
Elisabeth ShueAli Mills
Martin KoveCobra Kai Sensei
Randee HellerLucille Larusso
William ZabkaJohnny Lawrence

Martial arts med omtanke
 
Også i filmverdenen er det altid med visse risici, at man sætter sig for at genopdage barndommens glæder. Ofte oplever man, at magien er forduftet, og erkendelsen af at oplevelsen aldrig bliver, som man erindrer den - lige meget hvor indtrængende man forsøger at genkalde sig de ellers uudslettelige indtryk - kan være vemodig i ordets entydigt triste forstand. Heldigvis viser det sig, at Karate Kid formår at fastholde grebet, selvom filmstrimlen indimellem oser (fælt?) af firserne og til tider er lige ved at synes fra en helt anden verden. Helt så mytologisk og inspirerende fremstår den ganske vist ikke længere, men budskaberne i de afbalancerede og indsigtsfulde scener står ved magt, og enhver knægt vil givetvis stadig lappe vor helts dristigt insisterende gøren og laden i sig.

Nuanceret vold
Karate Kid var et kolossalt hit i de bogstaveligt talt farverige 80'ere. Da instruktøren John G. Avildsen satte sig for at flikke filmen om outsider-drengen, der bliver lidt af en mester, sammen, levede han endnu højt på Rocky-filmen, som sidst i 70'erne gik sin sejrsgang i hele den vestlige verden. Karate Kid var ingenlunde et skridt væk fra Avildsens fine publikumstække. Filmens eftertænksomme gemyt faldt pudsigt nok i årtiets smag, og ovenpå lange perioder med fysiske helte som Toshiro Mifune og Bruce Lee, var det nu blevet tid til at få nuanceret såvel æresbegreber som kolde knytnæver. Pat Moritas Mr. Miyagi er en tungtvejende, nærmest sagnomspunden karakter, og hans filosofiske, stærkt asiatiske tankegang satte ikke bare ord før action, men simpelthen ord over (eller gerne i stedet for) action, og det var man ikke vant til i midtfirserne.

Mindeværdig Morita
Ralph Macchio leverer en fin indsats som titelrollens Daniel LaRusso, men det er unægteligt Pat Morita, der er filmens skuespilsmæssige højdepunkt, og man er tilbøjelig til at acceptere den Oscar-nominering, han rent faktisk opnåede. Mr. Miyagi spilles tilpas reserveret, indadvendt og dog hårrejsende åbent, og seeren sætter næppe spørgsmålstegn ved autoritetens delvist autodidakte visdom. Så afgjort en imponerende indsats af Pat Morita, der i tiden inden Karate Kid hovedsageligt arbejdede som stand-up-komiker. Kontrasten mellem den store læremester og den gakkede stand-upper er så udtalt som nogen. Elisabeth Shue ses i rollen som Daniels flamme, og hun leverer en godkendt præstation, der dog synes en smule forsigtigt udført. I hvert fald er det svært begribeligt, at hun sådan cirka ti år senere begik en så medrivende rolle i Leaving Las Vegas.

Velkendt opbygning
Rent dramaturgisk er filmen helt igennem traditionelt opbygget. Daniel ankommer til en ny by, han forelsker sig ved første blik, og han får de lokale bøller på nakken. Herfra går det op ad bakke, indtil den forløsende finale - det store karatestævne - banker på og udgør det sidste kvarters tid. Her falder flere ting på plads, men essentielt for filmens udvikling og klarsyn er også den konstant sideløbende handlingstråd, hvor Mr. Miyagi på sin helt egen særegne facon får kompetent karate ud af Daniel.

Lyd og billede på det jævne
Bortset fra strandscenerne, hvor Daniel på klassisk, lidt klichéagtig, orientalsk vis ses i silhouet er der ikke plads til mange eksperimenter på billedsiden, der som oftest er såre konventionelt skåret. Kompositorisk er filmen måske lige lovlig fastnaglet i en tidstypisk 80'er-sound, men vekselvirkningen mellem de enkelte lokaliteters toner og temaer fungerer fint. Vi mere end aner den kolde kynisme i bøllernes karateklub og finder øjeblikket efter hurtigt og let ind til det nære i Mr. Miyagis have. Det blændende samspil mellem Ralph Macchio og Pat Morita er bestemt ikke uvæsentligt i den forbindelse.

Slidstærk strimmel
"Wax on, wax off"-scenerne er vel egentlig halvlegendariske, og i reglen er de herlige at genopleve. I det hele taget har forbløffende mange elementer vist sig slidstærke her tyve år efter; Mr. Miyagis store udstråling og ophøjede ro, Daniels ærgerrigt drengede facon og den meget grønne, men gensidige flirt mellem den fattige purk og den blonde prinsesse er altsammen troværdigt. Til gengæld halter den næsten kun antydede sidehistorie om Mr. Miyagis kone og søn. Intentionen har givetvis været at menneskeliggøre mesteren, måske gøre ham lidt mere vedkommende, men idéen ender med at være forvirrende, og et eller andet sted ville man nu gerne have beholdt ham på en uopnåelig piedestal. På samme måde er det heller ikke entydigt hensigtsmæssigt at lade Daniel overgå mesteren i fangst af fluer med spisepenne, men her er formålet udmærket tænkt; Karate Kid bliver urørlig med tiden.
 
DVD-vurdering
Bonusmaterialet er temmelig omfattende, men gennemgående rimelig relevant, og det ér nu altså givtigt, når ældre film får en respektfuld overhaling på dvd-mediet. En timelang dokumentar når omkring mange facetter, hvor de fleste af nøglepersonerne giver deres besyv med. Kun sidste halvdel kammer over i selvsmagende rygklapperi, men det er set værre, og vi er blevet præsenteret for mange fornuftige pointer forinden.

Hertil kommer ti minutter om kamp-koreografien, ti minutter om komponistens overvejelser og minsandten om ikke der er også er blevet plads til en hel featurette dedikeret til bonsai-træer...
Slutteligt har man indlemmet et par trailers, men det er den lange 'making of' og de tre featuretter, der trækker det fine læs.


Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indl�g:

Seneste kommentarer: (5 i alt - L�s alle)
 
ForfatterIndl�g
michaelw
12-7-2009 16:19
"Karate kid" er ikke nogen stor film, men som Johnny har skrevet i et af sine indlæg så indeholder filmen nogle mindeværdige scener og sekvenser som den dag i dag stadig bliver brugt, så helt uvæsentlig er "karate Kid" ikke.
Historien holder fint, og filmen har en fin struktur, der gør at man aldrig keder sig når man ser filmen.
Dog har filmen også sine mangler, og den bliver lidt for sød sine steder, men det er stadig en seværdig film.
Fire stjerner.

Pervan
26-6-2009 16:03
Karate Kid er en god film men ham homo drengen som bliver trænet af ham den gamle japansk karatelære Miyagi han kunne godt tag og få sig en bedre elev specielt når han kun har en drengen har jo ikke forstand på karate i hver turneringer har han fået bank umdtagen især i 3 eren han vinde ikun få de han lave det gamle usyndlig ninja spark som man ikke er forbredt på ellers havde han blivet banket ihjel få hver gang han få slag og smark rejser han sig op også selv om hans krop var halv ødelagt han vinder kun fordi han lytter til den gamles råd og hvordan man slå og sparker han var både dårlig i 1 eren og 3 eren det undre mig over at han også vandt i 3 eren ham fra Cobra Kai skulle havde vundet fordi bumsen ikke rørte ham en eneste gang før til slutningen

jeanette
22-6-2005 10:14
Vi har på mit arbejde diskuteret hvornår Karate-kid havde præmiere her i danmark.
Var det i 1984 eller 1985

Micwiz
16-5-2005 01:20
Jeg syntes de er fede, nostalgiske ja, men det mangler også bare man er ikke knægt for altid, alt det der wax on wax of ikke lige mig men, omgivelserne skuespillerne, som Pat Morita og begyndelsen af Hilary swank det syntesjeg er meget sjovt selvom jeg ikke selv kunne finde på at anbefale 4´eren.

Men alt i alt de 3 første film, flotte simple og underholdende og de holder stadigvæk den dag i dag:)

Moviegoer
13-5-2005 22:39
Tak skæbne! Anmelderen har åbenlyst stor veneration over for de film, som han så i sin ungdom. Men jeg skal ikke bebrejde ham noget. Det er vel egentligt meget naturligt. Ja, faktisk så får jeg det indtryk, at to af stjernerne gives alene fordi de er udgivet på DVD, så han ( og jævnaldrende ) kan holde nostalgiaftener så tit de lyster.

De var dårlige i 80'erne. De holder slet ikke en meter i dag.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Bjerget21/7
Star Trek Beyond21/7
Den store venlige kæmpe21/7
Lights Out21/7
Wiener-Dog21/7
The Legend of Tarzan14/7
The Dressmaker14/7
Ice Age: Den vildeste rejse7/7
Virgin Mountain7/7
Idol30/6
Flere bio-anmeldelser
 
Carol15/7
Brooklyn12/7
Trumbo11/7
13 Hours5/7
Zootropolis4/7
Deadpool1/7
James White27/6
Zoolander 224/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket superhelt vil jernkæmpen gerne være i tegnefilmen Drengen og jernkæmpen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2016 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sథ Google