| Let's twist again |
| |
I 2002 vakte argentineren Fabián Bielinsky med rette opmærksomhed med Nine Queens, en veloplagt film om svindlere og snydepelse i Buenos Aires. Nu foreligger filmen i en amerikansk og stort set identisk version med manuskript af Steven Soderbergh. Man kan undre sig lidt over, at så mange film skal igennem Hollywoods remake-maskine, men i dette tilfælde er resultatet absolut gedigent og ikke et, der på nogen måde er en ringere version af originalen.
Skinnet bedrager... Filmen foregår ikke længere i Buenos Aires, men i Los Angeles, og de to hovedpersoner spilles af John C. Reilly og Diego Luna. I første scene observerer John C. Reillys figur, Richard Gaddis, at den troskyldigt udseende Rodrigo (Diego Luna) forsøger at narre sig til et par ekstra håndører i et casino. Han giver sig ud for at være en betjent, der anholder Rodrigo, men da de er kommet ud af casinoet, afslører han, at han også er en plattenslager, og de bliver enige om, at de kan få noget ud af et samarbejde.
Det store kup Snart har den erfarne Richard oplært Rodrigo i alskens snyd og bedrag. Men så viser der sig en enestående mulighed for at tjene rigtig store penge. De får kendskab til en ekstremt sjælden gammel pengeseddel, og hvis de kan få fremstillet en kopi og videresolgt den til den stenrige samler – og lidet sympatiske pengemand – William Hannigan (Peter Mullan), er deres lykke gjort. Mere præcist vil de med ét slag blive $750.000 rigere. Dette kræver imidlertid, at de udnytter deres evner fuldt og helt, og Rodrigo viser sig at være en særdeles lærenem elev... Mere skal ikke afsløres her, for sandt at sige er det bedst at vide så lidt som muligt om filmens plot for ikke at få ødelagt fornøjelsen ved de mange drejninger, som sagen tager. Ganske som i forlæggets tilfælde bygger plottet på en række mere – og ofte mindre – sandsynlige tilfælde, som det måske ikke er alle, der er villige til at acceptere.
Første gang er undertiden den bedste John C. Reilly spiller som regel tøffelhelte (se f.eks. Chicago eller The Good Girl) og det er derfor ganske forfriskende at se ham i rollen som uhæderlig læremester. Man sender uundgåeligt en tanke til en af hans tidligste filmroller, nemlig rollen som Philip Baker Halls 'elev' i Paul Thomas Andersons Hard Eight, en film, som Criminal er beslægtet med. I det hele taget leverer skuespillerne, der – ud over Reilly, Luna og Mullan – også tæller Maggie Gyllenhaal, meget overbevisende præstationer. Man må trøste sig med dem, hvis man allerede er bekendt med filmens forlæg, for i så tilfælde er der ikke mange tricks tilbage i ærmet. Filmen kan med andre ord især anbefales til dem, der ikke har set Nine Queens.
|
| |
| | Intet ekstramateriale
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | nikolas 19-6-2009 03:33 | XtqYJS gjO3ndMZzq61Mcak6f19U |
| achat viagra online 27-5-2008 21:32 | http://www.youtube.com/user/lumelidakat|Buy Cyclobenzaprine http://www.youtube.com/user/juanitabeg|Order Cyclobenzaprine http://www.youtube.com/user/springkath||Order Effexor XR http://www.youtube.com/user/chevellely|Order Wellbutrin http://www.youtube.com/user/newtondavosg|Order Valtrex http://www.propeller.com/member/adriandebrahg/|Buy soma http://www.propeller.com/member/adrienarman/|Buy fioricet http://www.propeller.com/member/angelomable/|Buy amoxicillin http://www.propeller.com/member/avelinacynthi/|Buy condylox http://www.propeller.com/member/azarkaycewh/|Buy ultram http://www.propeller.com/member/barbixystosl/|Buy flexeril http://www.propeller.com/member/cancellornane/|Order Tetracycline |
|
|
|  |
|