CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Stealth Fighter

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
1999

Manuskript:
Lenny Juliano

Producere:
Jim Wynorski (som Jay Andrews)

Fotograf:
J. E. Bash

Klipper:
Vanick Moradian

Komponist:
Deady Tzur

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
08-05-01:
Interceptors
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
4:3 Fullscreen

Lyd:
Dobly Surround

Ekstra materiale:
Lidt tekst om Stealth-flyet, Skuespillerbiografier
Stealth Fighter

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action
Varighed:84 minutter
Instruktør:Jim Wynorski (som Jay Andrews)
 
Anmeldelsesdato:09-10-2000
Medvirkende:Som:
Ice-TOwen Turner
Costas MandylorRyan Mitchell
Ernie HudsonPresident Westwood
Andrew DivoffRobert Menendez

Rambo flyver igen
 
Historien kender vi. John Woo lavede den i sin mest spektakulære form, da han i sit andet instruktør-forsøg i USA satte John Travolta og Christian Slater overfor hinanden i kampen om en forsvunden atombombe. Filmen hed Broken Arrow og står i min filmverden som et af de bedre actionbrag fra 90’erne. Stealth Fighter er i sin grundidé en fuldstændig uoriginal kopi af Broken Arrow - under en rutineflyvning forsvinder en af piloterne med det amerikanske flyvåbens absolutte hovedattraktion – et Stealth-fly. Han slår sig sammen med en verdensskurk af format, og truer selveste USA med bombede storbyer og det der er værre. Hans bedste kammerat og makker bliver ganske naturligt sendt afsted for at hente fly og landets ære tilbage – og når alt andet går galt, er det ganske praktisk at have en hemmelig Rambo gemt bag det noble ydre.

En rapand med ungdommen bag sig
Som skurken Owen Turner har Ice-T, som filmens stjerne, fået lov til at give det krukkede overspil frit løb. Han skærer ansigter og tænder – og er uhyggelig langt fra sin gennembrudspræstation i den barske New Jack City. Ikke desto mindre er den aldrende rapper filmens festlige hovednavn, især fordi helten i Costas Mandylor skikkelse er kedelig og ikke nær så stålsat som han skal være. Instruktøren Jim Wynorski giver ham heller ikke mange chancer på skærmen, men prioriteten er sådan set god nok. I en vægtig birolle som præsident fører Ernie Hudson (Ghostbusters) sig stolt frem. Den type roller er skrevet til store skuespillere – og i en film med ægte Hollywood-budget havde vi sikkert set en Morgan Freeman folde talentet ud.

Action og eksplosioner
Coveret lover alene ved sine billeder masser af action, og Stealth Fighter leverer faktisk ganske rimelige mængder eksplosioner og skudvekslinger. Wynorski, der har bygget et skræmmende repertoire op, som USA's videoslammer #1, har uden tvivl opereret på et ganske lille budget, og man har næsten fornemmelsen af, at de rigtig dyre scener er optaget som dokumentaroptagelser af f.eks. livet på et hangarskib. De få gange hvor det ikke er billige modeller, der optræder i billedet, hænget scenen i hvert fald sjældent sammen med resten af filmen – ved et enkelt tilfælde helt grelt, hvor skurkens gemmested ligger langt ude i junglen, men da Ice-T. tager på en flyvetur med Stealth’en, ligger startbanen pludselig midt i en ørken – og han er gået hele vejen derud.

Ed Wood i farver
Men midt i alle usandsynlighederne, alle fejlene og al det kritisable skuespil, så fungerer Stealth Fighter på sin egen primitive facon. Som slam-underholdning en lørdag eftermiddag, eller efter en lang arbejdsdag, hvor ens kritiske sans er skruet ned på et absolut nulpunkt, er der faktisk 1½ times grotesk underholdning. Af og til er det selve filmen, som giver fornøjelsen – resten af tiden er det tanken om den naive tro hos hele produktionsholdet om, at Stealth Fighter rent faktisk skulle holde som film.
 
DVD-vurdering
Med Stealth Fighter har Scanbox begået endnu en standard-DVD. Filmen er udkommet på det digitale format, og det er det. Skuespillerbiografierne og de tekniske tekster om Stealth-flyet er sat med en næsten ulæselig skrifttype på skærmen, og det er vel de færreste, der vil hen og ligge på knæ foran skærmen for at læse om Costas Mandylors karriere. Lydsiden er helt i orden med god bulder til et veloplagt stereoanlæg, mens billedet ofte er grumset og unøjagtigt.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
ok blog
22-8-2013 09:44
Stealth Fighter - CinemaZone.dk - et filmmagasin i bredformat
ok blog http://oakleygascan.freeblog.biz/


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det store stilehæfte - Krigsdagbogen16/4
Når vinden rejser sig16/4
Fjerkongens rige10/4
Divergent10/4
Mig ejer ingen10/4
Non-Stop10/4
Rio 210/4
Yves Saint Laurent3/4
Guld3/4
Noa3/4
Flere bio-anmeldelser
 
Insidious 211/4
Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark9/4
Carrie8/4
The Weight of Elephants7/4
Ender's Game4/4
Tarok1/4
Mud31/3
Lovelace28/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spillede ikke med i Black Hawk Down?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2014 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sà°¥ Google
シャネル バッグ シャネル バッグ