| Én kvinde på randen af to nervøse sammenbrud |
| |
Woody Allen er kendt for at skrive præcise og fyldige kvinderoller, og i veteraninstruktørens seneste spillefilm fletter han et komisk og et tragisk portræt sammen til en ambitiøs dobbeltskildring af kvinden Melinda. Det er raffineret tænkt og ganske glimrende udført, og på den måde bliver Melinda & Melinda en fin grund til at se Woody Allen igen, selv hvis man hører til dem, som har opgivet ham efter de seneste års knapt så ambitiøse produktioner.
 | Will Farrell er konstant god i den rolle, som Woody Allen selv havde spillet for 15 år siden.
Copyright: Fox Film | En udfordring for teoretikere To forfattere sidder på en café og diskuterer menneskets natur med udgangspunkt i deres respektive metier. Den ene er komiker, den anden dramatiker – men lige gode venner af den grund. Der bliver hastigt stablet en udfordring på benene, hvor de får et fælles udgangspunkt og ellers må se, hvor de kan føre historien hen. Åbningsbilledet i dysten er af et middagsselskab i New Yorks bedre borgerskab, det ringer på døren og ind kommer kvinden Melinda, som befinder sig på livets afgrund og har brug for hjælp.... To sider af samme sag Melinda & Melinda fortælles nu i forløb, hvor vi veksler mellem den komiske og den tragiske tilgang til forlægget. Alt fortælles ikke i begge historier, for helt i tråd med filosofien bag projektet, så er det tolkningen af små, udvalgte hændelser, der gør, om man betragter tilværelsen som komisk eller tragisk. Dramaet er sat i gode hænder hos Chloë Sevigny og Jonny Lee Miller, som Melindas gamle skolekammerat og hendes skuespiller-mand, mens komedien hygger sig i selskab med Will Farrell (i hans vel nok hidtil bedste rolle – og filmens åbenlyse Woody Allen-figur) og Amanda Peet, som Melindas overboere, en ambitiøs filminstruktør og hendes arbejdsløse skuespillermand.
 | Tre uptown-tøser på slentretur i Central Park. Woody Allen laver stadig New York-film med sans for byen.
Copyright: Fox Film | Allen med ambitioner Man kan med en vis rimelighed klandre Allen for at skære enkelte pointer lige lovlig tydeligt ud, når vi med mellemrum må tilbage til caféen og vende fra komedie til tragedie, men det afhjælpes af styrken i historien, som ikke forfalder til den lette løsning og helt separerer de to tilgange til beretningen om Melinda. Der er komedie i tragedien og omvendt – og det hele knyttes sammen med Allens sans for de store kvinderoller og en meget sikker præstation af australske Radha Mitchell, der helt naturligt spiller begge udgaver af Melinda. Et bundsolidt og velkomment bud på en Woody Allen-film, der vil mere end blot lidt hurtig underholdning.
|
| |
| | Intet ekstramateriale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|