| Liv, død og råddent kød |
| |
Beretningen om den gale videnskabsmand rækker langt tilbage i folkeeventyrenes historie, men blev først nedskrevet i det tidlige 19. århundrede af Mary Shelley. Frankenstein blev den første brede, velkendte gotiske horror-historie – og én af de bedste. Det har på det hvide lærred betydet en række filmatiseringer lige fra James Whales tro 1931-filmatisering over exploitation som Jesse James Meets Frankenstein's Daughter fra 1966 til Mel Brooks’ komiske perle fra 1974, Frankenstein Junior. Nogle groteske, nogle grandiose - men de fleste svært vedkommende. For i myten om den gale Dr. Frankenstein og hans kreation, dels menneske, dels monster, findes en dybsindig moralsk meditation. Den nye 2004-version opdaterer Mary Shelleys klassiske Frankenstein med et unikt blik for den tomme storby, men uden blik for fortællingens dybere lag.
En nyre her, en lunge der
Det mørke, dunkle natteliv i New Orleans er hjem for en bestialsk seriemorder, 'The Surgeon', der ikke blot dræber, men dissekerer sine ofre. En nyre her, en lunge der og nu et hjerte. Tre mord - én uløselig gåde. Hvorfor gør han det? Hvad driver ham? Detektiv O'Connor (Parker Posey) og hendes partner Sloane (Adam Goldberg) er fortabte, indtil den suspekte, hætteklædte Deucalion (Vincent Perez) dukker op og tilbyder dem hjælp. For The Surgeon er ikke hverken en almindelig morder – eller et almindeligt menneske...
Mere Jack the Ripper end Frankenstein
Frankenstein var oprindeligt tænkt som en tv-serie, og det er tydeligt, at de to detektiver, Deucalion og den gale videnskabsmand (en tilpas manisk Thomas Kretschmann), er tænkt i et længere, serielt format. Der er stof til flere små halve timers afsnit – og alligevel ikke stof til en 84 minutters film. Der introduceres flere spændende subplots – en vordende romance, den kvindelige detektivs autistiske bror, det menneskelige monster Deucalions åbne, 200 års fortid – men de berøres end ikke parentetisk. Frankenstein handler end ikke primært om den gale videnskabsmand, men om én af hans utilfredse kreationer, der går amok som en anden Jack the Ripper-klon. Der er slasher-vold a la A Nightmare on Elm Street, et regnvådt, skyggeklædt Seven-univers og slående, pittoreske kompositioner med gotiske statuer og støvede, victorianske malerier. Og det er flot. Meget flot. Men ikke mere end det.
|
| |
| | Den 30 minutter lange "Monsters and Mayhem"-featurette indeholder enkelte indsigtsfulde kommentarer fra instruktør, manuskriptforfatter, skuespillere m.v., men er dog en ret tynd affære.
For udover nogle værkmæssige diskussioner om den større Frankenstein-filmografi samt benyttede locations, make-up, kostumer og lignende, er der lidt for meget rygklapperi af "Michael Madsen is an amazing presence"-slagsen, og lidt for lidt substans.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
