| Barndommens ar |
| |
David Duchovny er ikke den første skuespiller, der har fået lyst til at lave sin egen film. Ganske som Jodie Foster (Little Man Tate) debuterer han med en ung dreng i hovedrollen og sig selv i en mindre birolle – og er sluppet nogenlunde af sted med det.
Sikke en fødselsdag
Historien udspiller sig i 1973 i en af New York Citys farverige bydele, hvor Tommy Warshaw (Anton Yelchin) er alene med sin mor (Téa Leoni). Faren døde året i forvejen, hvilket hun ikke er kommet sig over, og Tommy må derfor ofte passe på hende – og ikke omvendt. Den 13-årige dreng er stort set også alene i at ’opdrage’ og gå på opdagelse med ’nabodrengen’ Papass, en 41-årig retarderet mand (Robin Williams i nogenlunde nedtonet form), der også arbejder (som pedel) på den katolske skole, hvor Tommy går. Papass er en god ven, men han bliver noget forvirret, da Tommy begynder at udvikle følelser for pigerne, især den søde Melissa. Og en aften går det hele galt. Detaljerne skal ikke afsløres her, men situationen ender med bringe vores hovedperson hen, hvor vi først stifter bekendtskab med ham: I Paris 30 år senere, hvor hans egen søn er blevet 13 år, og derfor bør høre, hvordan det gik for farmand, da han fyldte 13 år.
Enkelte små perler
House of D er sød, men ikke helt fejlfri film. Den vil hjertens gerne fortælle en tragisk historie – det lægger den i hvert fald op til det – men den formår aldrig helt at levere varen. Uden at det bliver alt for sentimentalt lykkes det for Duchovny at skabe en trist ramme om Tommy, hans mor og bedsteven og samtidig holde humoren tæt på melankolien. Det ender derfor i et filmisk ingenmandsland: Det er hverken rigtig sørgeligt eller morsomt. Derimod bliver det ofte ganske rørende, når unge Tommy kæmper med morens depression eller Papass’ begrænsede forståelse. Og scenerne, hvor han taler med Erykah Badus figur, Lady, en indespærret ung kvinde (hun sidder i arresthuset ”House of Detention”), der giver ham råd om livet, fordi han ikke har andre at tale med, er også meget fine.
Lovende debut
David Duchovny, der spiller Tommy som voksen, har ikke blot instrueret House of D. Han har også skrevet historien om en dreng, der bliver voksen på en ubarmhjertig måde. Duchovny er selv født og opvokset på Manhattens Lower East Side, hvor filmen udspiller sig, og selvom dette ikke er en biografisk film, er der nok meget af Duchovny gemt i unge Tommy. Under alle omstændigheder har han lavet en smuk film om New York i 70’erne. Filmen emmer af liv, glæde og kærlighed. Så med lidt bedre styr på tone og figurtegning næste gang, skal det nok blive spændende at følge ham bag kameraet.
|
| |
| | Her er intet at komme efter: Kun fem trailers, hvor den ene er traileren til House of D.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Maiken.
8-2-2009 12:40 | Jeg tilslutter mig kommentaren nedenunder. Jeg synes filmen er rigtig god.
Jeg vil ikke kalde det ingenmandsland at den ikke er udelukkende sjov eller udelukkende sørgelig, sådan er livet. Og det gør filmen meget charmerende.
For øvrigt gør Anton Yelchin et rigtig godt job, efter min mening.
|
| Michael E
10-2-2008 03:23 | Uenig, jeg synes faktisk, det er en FANTASTISK film.
Jeg så den 2 gange på 2 dage, og det er virkelig sjældent jeg ser en film mere end 1 gang.
Så 5 ud af 6 stjerner herfra. |
|
|
|  |
|
