CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Lydanmeldelse
Hør anmeldelsen her

Ekstra credits
Originaltitel:
Star Wars Episode III - Revenge of the Sith

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2005

Manuskript:
George Lucas

Producere:
Rick McCallum

Fotograf:
David Tattersall

Klipper:
Roger Barton
Ben Burtt

Komponist:
John Williams

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(402 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
11-11-05:
Seks med Hayden
06-06-05:
Box Office uge 22: Vild kamp om toppen
31-05-05:
Box Office uge 21: Vinder-trio: Sith, Madagascar & Sandler
23-05-05:
Box Office uge 20: $ith er en $ucces for $tar Wars
25-04-05:
Star Wars: Fra det store lærred til hitlisterne
16-03-05:
Star Wars-køen er åbnet
09-03-05:
Den endelige Star Wars-plakat offentliggjort
25-02-05:
Star Wars bliver åbningsfilm i Cannes
28-01-05:
Star Wars 3-intro afsløret
08-11-04:
Star Wars-traileren tilgængelig for alle
17-09-04:
Oldman trækker sig
26-07-04:
Star Wars Episode III - ??????? ?? ??? ????
 
Anmeldelser:
18-04-17:
Rogue One: A Star Wars Story
16-12-15:
Star Wars: The Force Awakens
09-02-12:
Star Wars Episode 1 - The Phantom Menace 3D
26-11-08:
Star Wars - The Clone Wars
15-08-08:
Star Wars - The Clone Wars
15-11-02:
Star Wars Episode 2 - Klonernes angreb
 
Artikler:
30-09-11:
Nyt på dvd: Star Wars - the complete saga
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 2,40-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, dokumentarfilm, featuretter, trailers, billedgallerier, slettede scener, musikvideo, xbox-demoer
Star Wars Episode 3 - Sith-fyrsternes hævn

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Action, Eventyr
Varighed:134 minutter
Instruktør:George Lucas
 
Anmeldelsesdato:18-11-2005
Medvirkende:Som:
Ewan McGregorObi-Wan Kenobi
Hayden ChristensenAnakin Skywalker
Natalie PortmanAmidala/Padmé
Ian McDiarmidKejser Palpatine
Samuel L. JacksonMace Windu
Christopher LeeCount Dooku
Se komplet creditliste her

Stjernekrigens svulstige svanesang
 
Der er noget magisk over scenen mellem den fede, griske gangsterkonge Jabba the Hutt og renegade-røveren Han Solo i Star Wars: Episode VI – Jedi-ridderen vender tilbage. Blot en parentes i den store Star Wars-fortælling, måske, men i dag, i dette øjeblik, også en reminder – en påmindelse om den gode, selvironiske Star Wars-dialog. Den dialog, der i dag er væk.
Nogle vil sige, den aldrig var der, men de tager fejl, og de overser de små ordvekslinger, de one-liners og de enkeltlyde, der bandt de første Star Wars-film sammen. De overser, at dialogen og den velfortalte konflikt var det fundament, hvorpå George Lucas frit kunne fabulere over effekter og eksplosiv eskapisme. De overser, at Star Wars uden denne dybde, dette grundstof, ville have været én lang løs, usammenhængende strøm af action.
Men det vil de få øje på nu. For med tredje afsnit - Sith-fyrsternes Hævn - har George Lucas på én og samme tid perfektioneret sci-fi-action og pensioneret den gode dialog. Det er én af de slags film, som man ville elske at elske, men som bare ikke fortjener det. Det er en god film – men ikke god nok.


Copyright:
Fox Film
Dilemmaets uigennemskuelige natur
Sith-fyrsternes Hævn er først og fremmest Anakin Skywalkers (Hayden Christensen) film – ja, det er faktisk udelukkende hans film. Det er her den unge, modige, men også forvirrede Jedi-yngling skubbes ud i sit sinds mørkeste afkroge, sættes på sin endelige prøve og til sidst ender som den mørke fyrste Darth Vader. Hvad driver ham så langt? Hvordan kunne den udvalgte blive den udstødte? Det er ikke målet, men vejen dertil der er i fokus, og det i en sådan grad, at galakse-krigene reduceres til små glimt, pudsige action-intermezzoer flettet ind i den eneste centrale historie – Anakins.
Det samlede Jedi-råd anført af Anakins læremester Obi-Wan Kenobi (Ewan McGregor) forsøger at lære den unge jedi tålmodighed og indsigt; den højgravide Padmé (Natalie Portman) forsøger at få sin unge ægtemand til at rejse bort med hende; og endelig prøver Kejser Palpatine (Ian McDiarmid) – i virkeligheden den onde Sith-fyrste Darth Sidious – at korrumpere den unge sjæl. Der hives og flås i Anakin fra alle sider. Det spidser for alvor til med klon-krigenes eskalering, og da Anakin tilmed ser Padmé dø i nogle ildevarslende mareridt, begynder hele hans tilværelse at smuldre. Hvordan redder han både Padmé og galaksen? Hvordan sikrer han både sin kones og galaksens overlevelse? Kan den mørke side af Kraften tæmmes og bruges? Der skal træffes et valg, der skal handles. Og det bliver der.

Den tekniske trumf
Den måske største saga i filmhistorien sluttes med en perfektionistisk æstetisering. George Lucas har tilendebragt historien om en galakse langt, langt borte med et teknisk fyrværkeri af CGI-effekter, lige fra klon-angrebet på Kashyyyk til de mange intense lyssværdsdueller. 'Stort' er et ringe ord – 'smukt' et ringe billede. Det indledende, 10-12 minutter lange actionbrag, hvor Anakin og Obi-Wan flyver rundt og bekæmper Tie Fighters og senere går i lyssværdsduel med Count Dooku (Christopher Lee) og General Grievous (Matthew Wood) efterlader én åndeløs, og de klimatiske lyssværdsdueller er endnu mere imponerende – de skal ikke bare ses, de skal opleves! Sith-fyrsternes Hævn er skræddersyet til det store lærred, hvor de voldsomme størrelsesforhold mellem individet og den store, metalliske science fiction-verden, de nærmest maleriske kompositioner, designet af den ranglende android-lignende General Grievous og – ikke mindst - den vulkanske lavaplanet Mustafar kommer til sin fulde ret. Det er en teknisk tour de force, der i sandhed giver indtrykket af en galakse og en tid langt, langt borte.


Copyright:
Fox Film
Forstenede banaliteter
George Lucas har desværre langtfra rystet alle børnesygdommene fra Episode I og Episode II af sig. Sith-fyrsternes Hævn er en film om identitet og angst, had og kærlighed, men også en film udelukkende om Anakin Skywalkers tur ned ad den mørke sti, og hvor interessant han end er, kan han slet ikke bære en film i to og en halv time. De oprindelige Star Wars-film fik deres storhed gennem deres episke historie og en lille, intim gruppes rejse inden for denne, men her er alt overladt til Hayden Christensens arrigt ængstelige mimik. Problemet er ikke, at vi ved, hvor den vil slutte, men at vi får meget få overraskelser og mange punkterede plottwists på vejen dertil. Det er simpelthen mere en sammenkædning af Episode II og Episode IV end det er sin egen film. Der er meget, der skal forklares – hvorfor bliver Anakin ond? Hvordan kommer Luke og Leia til verden? Hvem er den rigtige Sith-fyrste? – og det betyder en masse lange dialogscener. Den forstenede Hayden Christensen, langt bedre i Shattered Glass, løber rundt mellem samtaler med Kejser Palpatine, Obi-Wan og Padmé, og deres pinligt banale samtaler fylder godt halvdelen af filmen. De snakker, de støder sammen, og de falder væk fra hinanden, men det er opstyltet plastikagtigt, og Anakins troskabsskift til den mørke side simpelthen utroværdig. For trods al snakken om The Force er det iøjnefaldende lidt, vi ser til den i Episode III - indtil den sidste halve time.

Glimt af den store saga
Da samler Lucas nemlig endelig trådene op med en hæsblæsende, krydsklippet montage af flamboyant følelsesmæssige scener. Først opleves i intense nærbilleder, lynhurtige klip og med CGI-effekter ærkefjenderne Kejser Palpatine og Yoda samt Obi-Wan og Anakin kæmpe med lyssværd og Force-evner, og endnu mere emotionelt punch er der i den sidste krydsklipningssekvens, hvor Padmés fødsel af Luke og Leia sættes op imod Anakins RoboCop-agtige 'rekalibrering' som den mørke fyrste Darth Vader. Dér begynder man at føle for Darth Vader, dér begynder det store spil om galaksens skæbne at trænge sig på – men hvor var det i filmens første to timer? Hvorfor først se hæmmede Christensen, Portman, McGregor og kun delvist livlige McDiarmid løbe forvildede rundt i to timer? Star Wars er ikke om én mands skæbne, men om Kraften, det gode mod det onde og den større humanismes stridsmål. Dét er Star Wars-magien. Men her er der desværre for lidt af den. Sith-fyrsternes Hævn er en film, jeg ville elske at elske.
 
DVD-vurdering
(af -FAV)

Imponerende udgivelse på to dvd'er, hvor der bydes på et ualmindelig grundigt indblik i arbejdet med filmens tilblivelse. Sammen med selve filmen, som er overført direkte fra den digitale original, følger et kommentarspor med George Lucas, produceren Rick McCallum og et par af de tekniske hovedpersoner. Et glimrende og lødigt kommentarspor, som måske nok mangler en anelse selvironi, men som kommer godt rundt om de bevæggrunde, der ligger bag filmen.

På den anden dvd med ekstramateriale får vi en række småindslag, slettede scener, trailers, featuretter, gallerier med billeder og sågar en xbox-demo af et Star Wars-spil - men hovedattraktionen er dokumentarfilmen "Within a Minute", som på 75 minutter går i dybden med processen omkring en enkelt scene fra den hektiske slutning af filmen. Gemt i arbejdet med denne scene ligger en beskrivelse af hele filmens tilblivelse - og det både en godt set vinkel og et meget veludført stykke baggrundsinformation. Så man kan roligt investere i denne udgivelse, hvis man har den mindste interesse i at finde ud af mere om Star Wars-universet set fra de australske Fox-studier i denne sidste film i sagaen.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (79 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Astrup
3-1-2011 22:55
Uden tvivl den bedste af sagaen efter min mening

Alex A.
3-2-2010 23:25
En film son bare bliver bedre og bedre og som begynder at nærme sig de første Star Wars film i min bog.
3 stjerner er i underkanten


Kelvin56
22-10-2009 19:19
I believe the intent was to portray the characters as what they would look like in real life in their exaggerated form. ,

Ganry13
22-10-2009 19:17
In other words, they want to talk everybody into going along with their global agenda willingly. ,

erik funpudus
19-10-2009 13:01
det er fandeme godt med en lille bid pudus


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken af følgende film er ikke instrueret af Russ Meyer?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google